132 / 248
1881.
Under sin nye Formand begyndte Bestyrelsen med at
sende en Tak til den afgaaede Formand for de Tjenester, han som
saadan havde gjort Stiftelsen. — Stillingen var ellers vanskelig nok.
Kassereren gav en meget alvorlig Fremstilling af Pengeforholdene
Men netop denne Nød maatte nøde Bestyrelsen i den rigtige Ret
ning. Det var ikke en ny Stoltenberg, Diakonissestiftelsen trængte
til, Rigmanden med de store Gaver; det var snarere Folkets Kær
lighed, Menighedens Forstaaelse og Sympathi, som baade skulde
fylde dens Kasse med mangen Enkes Skærv og dens Hærrammer
med Troens unge Mandskab. Allerede ved Mødet den 8. Februar
tales der om, at man skulde anmode Præster, som havde Hjerte for
Diakonissesagen, om at holde Indsamling; det kunde dog ikke ske
uden højere Tilladelse, hvorfor det blev forandret til, at Præsterne
skulde vælge en Søndag til at holde Forbøn for Diakonissestiftel
sen. 8. Marts forelægges Samlebøger, der dengang var noget lige-
saa nyt — D. St.s Menighedspleje var begyndt dermed —, som det
nu er gammelt og almindeligt.
Frk. C., 16. Febr. 1881. Lotteriet vil give Forskud, Råben Le-
vetzau Bidrag; derimod sender Vallø Afslag, trods Curator Rosenørns
Løfte i Sommer. „Grev Moltke og P. Dalhoff have haft Samtaler
med Biskop Martensen. Greven var der først, ja to Gange og var
især den sidste Gang rigtig glad ved Biskoppens Tilgængelighed og
Velvilje mod Sagen! De have begge hver for sig faaet Indtrykket
af, at Bisk. virkelig har Godhed for vor Sag og ingen Hindringer
vil lægge i Vejen for deres Bestræbelser til at fremme dens Vel.
Saaledes blev det Udkast til et Opraab, som Grev Moltke havde
nedskrevet og ved P. D. forelagt Bisk., uforandret vedtaget. . .Planen