- 122 -
tiltænkt af Biskoppen, der jo saalænge bad mig at støtte hans An
dragende hos Kongen, som jeg gjorde. Sommeren er gaaet. De
har tiltraadt Deres nye Embede*), hvortil jeg ønsker Dem Held,
Lykke og Velsignelse; De vil
finde rigelig Arbejde i den store
Menighed, og dertil bruge
alle
Deres Kræfter, og jeg tror at gøre
Dem selv
og
Diakonissesagen
en Tjeneste i at løsne det Baand, der
binder Dem til Diakonissehuset som Formand, inden vi træder ind
i det nye Aar. Lad mig herved minde om
Deres egne Ord,
at De
troede at kunne virke lige godt, om ikke bedre, naar De stod
uden
fo r
Deres virksomme Del somMedlem (dengang som Præst), men
som jeg ogsaa haaber at blive Deres Mening herefter, og jegtror,
at det er bedst, at enhver,
nu,
begynder sin Vej, og
arbejder
i Her
rens Vingaard alle til det samme Maal, men uden at sprede Kræf
terne for meget. De veed, jeg sagde Dem tit, „De gør for meget'1,
De kan ikke udholde det i Tiden. Lad mig takke Dem oprigtig
for al den
Iver,
De har udvist i de Aar, De var i mit kære Dia
konissehus som en af de bedste Medhjælpere til at fremme Sagen,
lad os skilles i Fred, og viis mig, at De vil mindes Diakonisse
sagen, som De sagde mig, saa vil jeg
glemme alt,
der
bedrøvede
og
forundrede mig dengang, og kun gemme det bedste af
Minderne,
som Deres Samtaler, hvor vi før forstod hinanden saa godt, men
hvor jeg tilsidst som Diakonissehusets og Sagens Protektrice ikke
kunde følge med Dem.
Louise."
Aarsskiftet bragte saaledes ogsaa et Formandsskifte. Pastor
Steins Afløser var Kmh., Grev
Ernst Moltke
til Nørager.
*) S o m S o g n e p r æ s t v e d M a t t h æ u s k i r k e n i K ø b e n h a v n .




