127 / 248
- 118 -
derefter, men lad endelig dem faa det venlige Ansigt. . .Han (Paulli)
lovede endvidere at betragte mig som den virkelige Beskytterinde,
ikke som en Dukke med Navnet, og tale med mig om Ting, der
krævede Forklaring, førend han talte til andre derom."
Frk. C., April (?) 1880: „For Deres Majestæts kære Brev har
jeg gemt min Tak til i Dag, efter at have talt med Dr. Paulli, men
nu kan jeg ogsaa bringe den af Hjerte, thi jeg har faaet Indtryk af,
at den Mand fortjener Tillid. Jeg har den bedste Vilje til at lette
ham de Vilkaar, under hvilke han skal arbejde, baade fordi jeg er
ham taknemmelig som den, der er beredt til at arbejde for og med
os, og fordi han tager sin Opgave saa alvorligt, at han gør den til
et Studium*) og ikke tror sig dygtig til at løfte den med de Erfa
ringer og Kundskaber, han er i Besiddelse af, som de allerfleste
vilde kalde for tilstrækkelige; dette vidner saa godt for ham, at jeg
med Haab og godt Mod kan tage imod ham og i det Forhold
atter føle noget, der ligner Glæde! ja, maaske er jeg meget sang
vinsk, i al Fald meget elastisk . . . Altsaa lover jeg gerne,
hvad jeg
kan;
men hvad jeg
ikke kan
, tør jeg heller ikke love, bl. a. at vise
et smilende Ansigt! mit stakkels Ansigt har altid været mig en Sorg,
og den store Alvor, der har præget det, er jeg ikke Herre over; siden
jeg var 17 Aar, har jeg kæmpet for at vise den tilbage og ind i
det usynlige Indre, men det er ikke lykkedes og vil vist aldrig
lykkes, saa den Sag frygter jeg, er haabløs; men at mit alvorlige,
eller endog maaske mørke Ansigt ikke stammer fra mørke og uven
lige Følelser, det tror jeg at turde sige, og dem vil jeg altid stræbe
at holde borte, være saa mild og lemfældig, som
jeg kan
være det,
og haabe af ham, at han kan se længere, end det Ydre naaer. — løv
rigt kan jeg saa godt forstaa, at Folk ikke kan lide mig, for jeg
kan det ikke selv, men maa tage det som et af mine tungeste Kors,
at jeg er,
som
jeg er, og saa frygter jeg dog at forsynde mig mod
Vorherre med denne Sorg; det er jo dog ham, der tildeler hvert
Menneske ogsaa disse Gaver. - Tilgiv mig, allernaadigste, kæreste Dron
ning, at jeg taler saa meget om mig selv, men paa anden Maade
kunde jeg ikke besvare Brevet, som jeg endnu en Gang takker
Deres Majestæts kærlige Hjerte for!
Allerunderdanigst Søster Louise."
*) Paulli foretog inden sin Tiltrædelse en Studierejse til Udlandet.