12 / 248
- 3 -
rige Kilde hører op, andre historiske Kilder sig frem til Jævnførelse
og Udfyldning: Aarsberetninger, Bestyrelsens Forhandlingsprotokoller
og flere Dokumenter saavel som egne og andres personlige Er
indringer; og til disse Kilder maa jo det meste af Beretningen om
de sidste 25 Aar udelukkende holde sig. Men skønt denne Del
altsaa, i Forhold til det gamle Festskrift, har nyt at fortælle, vil man
næppe tage det fortrydeligt op, om denne sidste Del kommer til at
nøjes med en mindre Plads. Dels ligger den sidste Periode os
lovlig nær til virkelig historisk Redegørelse, dels har den første Tid,
ligesom for Kristi Kirke, saaledes ogsaa for en kirkelig Institution
som Diakonissestiftelsen, sin ganske særegne, grundlæggende Betyd
ning, som drager os til sig med særlig Magt. Som Sæd, saa Urt;
som Urt, saa Blomst og Frugt.
Om selve Diakoniens Oprindelse fra Herrens Forbillede og
Apostlenes Ordninger (Mt. 20, 28; Joh. 13, 14- 15; Ap. G. 6;
Fil. 1, 1;
1 Tim. 3 ; Rom. 16, 1-2 m. m.) og om Diakonisseger
ningens Fornyelse i vor Tid ved Præsten Theodor Fliedner i Kaisers-
werth henvises til det gamle Festskrift saa vel som tilForfatterens:
„Gak hen og gør du ligesaa!" — Her holdervi os til Danmark og
den Danske Diakonissestiftelse.
Man vil forstaa, at efter Plan og Maade med Breve som Hoved
indhold maa Fremstillingen i denne Bog væsenlig blive annalistisk:
Aar for Aar, dog lejlighedsvis vigende for sammenhængende Frem
stilling.
Den danske Diakonissestiftelse havde — ogsaa som Dronning
Louises Livstanke — sin Forhistorie. Vi kan se det af et Brev fra
Dronningen saa sent som 20de April 1890. Frk. Conring har meddelt
Dronningen, at Md. Nielsen, den første Plejemoder paa Louise-
stiftelsen er død som en 80-aarig Enke, ved Dronningens Gunst
Pensionær i Slagelse Hospital. „Deres Brev i Aftes vakte en hel
Tidsalder i min Hukommelse, kære Søster Louise, og en Mængde
af dengang levende kære Menneskers Minde steg for mine Øjne.
Fru Moltke, der kom med Md. Nielsen, først og fremmest, men
en hel Række, og det var jo derved, at jeg for første Gang kom
lidt
fretn
med noget til det almindelige Bedste og blev saa godt
1
*