161 / 248
- 152 -
Nu er det paa Tiden, at De faar Lettelser i Arbejdet, hvor det
kan
ske uden at fortage Autoritet eller gøre Indskrænkning i Deres
Stilling. Kun Hjælp, og jeg er overbevist om, at Diakonissesagen
vil gavnes derved. Jeg veed, De kun vil have Diakonissesagen for
Dem, derfor har jeg nu udtalt min Mening, og dog
beholdt
Dem
som den
ledende Haand,
og jeg tvivler heller ikke om, at De, min
kære Søster, vil snart sætte Dem ind i denne Forandring, der kun
er til Deres og Sagens Vel, og tal med Grev Moltke herom og hør
hans Mening og saa svar mig, og glæd mig med at gaa ind paa
mit
Forslag og virke som hidindtil, men paa et højere Standpunkt
til vor kære Sag.
Deres Dem saa hjertelig hengivne
Louise."
Frk.
C.,
22. Aug. 1889: „Deres Majestæt har gjort mit Hjerte
saa godt som saa mangen Gang tilforn, ja hver Gang, hvor jeg har
trængt til Trøst og Opmuntring; saa trofast og saa forstaaende som
min allernaadigste Dronning altid, og selv nu i denne slemme Tid,
har været imod mig, det kan aldrig vurderes højt nok! af ganske
Hjerte bringer jeg min Tak derfor og kan med Glæde give Svar. Lige
siden jeg talte sidst med Deres Majestæt, har den Ytring, at jeg
ikke selv skulde tale med Folk, men lade det gaa igennem en anden
Søster, beskæftiget mig, i Forbindelse med det Ønske at se Plejen
af vore Syge end mere overvaaget. Jeg var derved kommet til det
Resultat, at vel begge Dele kan
forenes i een Person, og at
tror, vi ere i Besiddelse af den
rette Personligheddertil, naar
til November faa vore 4 Søstre tilbage fra Sygehuset i V., hvor de
fra Lægens Side idelig var udsat for en saa ublid Behandling, at
vi maatte skride ind og tage dem
tilbage . . . . Atdet endda
have sine Vanskeligheder, kan ikke nægtes, thi ofte ere Folk ikke
tilfredse med at tale med andre, men blive ved, at det er mig, det
gælder. Dog kunne de vel vænnes dertil; men om en saadan Stil
ling vil være holdbar for mig, tør jeg ikke sige! Naar jeg i en
saadan Ordning maa føle, at Grunden ligger i mine Fejl, saa fryg
ter jeg at mangle den nødvendige Ligevægt i Sindet til at kunne
føre det igennem! allerede nu har jeg ofte Følelsen af at være den,
der af alle bedst kunde udværes; kommer en saadan, daglig sig
gentagende Paamindelse til, tør jeg ikke anse for givet, at jeg kan