160 / 248
- 151 -
Frk. C., 2. Aug. 1889: « . . . Om vore egne Anliggender er
ikke ret meget at sige; dog har jeg haft Glæden af Biskop Fogs
virkelig deltagende Besøg, skønt han kun var een Dag i Byen! I
mine yngre Dage var min Sympathi for ham ikke stor, men efter
han er blevet Biskop, har jeg faaet et andet Syn paa ham, og er i alt
Fald taknemmelig for hans Godhed mod vor Sag. - I Dag modtog
vi to Kurve dejlige Ribs fra Bernstorf. Tusinde Tak for dem!
bringe vi Deres Majestæt.
Allerunderdanigst
Søster Louise."
Dr., Bernstorf, 19. Aug. 89: „Førend jeg forlader dette kære,
rolige Ophold, ligger det mig paa Hjertet endnu engang at skrive
Dem til, kære Søster Louise; jeghar endnu tænkt saa meget paa
vor sidste Samtale her ude, og saa staaet ved et Dødsleje og set
Døden lige i Øjnene, da bliver man alvorlig og ser ogsaa paa alt
det verdslige med en Slags Ligegyldighed, alt er smaat imod det
sidste Suk af et kært elsket Væsen! og man spørger sig, hvorledes
man selv er, ikke sandt! og naar jeg nu sidder stille hen, da tæn
ker jeg paa alt, jeg har kært, og saa kommer jeg ogsaa paa Dem
og den sidste Tid, der gav Dem Sorg, og De spurgte mig, hvad
skal jeg gøre? Nu erjeg kommen til det Resultat, at for at
bevare
Dem
maa der findes noget at lette de mange Byrder og dog lade
Dem
holde alle Traadene i Haanden. - De skal være
Overbestyrer
inde
og vælge en Søster, der har lige overfor
Dem
og
Overlægen
Ansvaret for, at alt gaar til, som det bør paa Diakonisse-Hospitalet.
Søster Anna har for meget med Regnskaber og kan ikke undværes
ved Operationer, siger Paulli, hun bør derfor ikke have mer,
som virkelig er nok for den kære Søstre, da hun dog er svag; og
hele Hospitalets Ansvar er for meget for hende. Saa skulde der
være en Søster, der kunde modtage Folk, og De blev fri for dette
Overløben
af Mennesker, der jo foranledigede de Avis-Skriverier og
Ubehageligheder.
Berlingske
havde for nogle Dage siden en
for
træffelig
Artikel af Behrens, og deri siges det netop „at dømme
uden at kende hverken Dem eller Sagen." De veed, hvorledes jeg
kender Dem og holder af Dem og ikke vil slippe hverken Dem
eller Søster Anna, men vor Diakonissesag er bleven stor og velan
set i hele
Landet
, og De to Søstre have jo den største Del deri. -