174 / 248
- 1 6 5 -
for Brev, jeg er ikke rask, men Grunden er, foruden en, som nu
er bedre, Snue, er jeg vaccineret, og da jeg ikke mente, at det slog
an, og vil bruge mine Arme mere end mine Ben, lod jeg det gøre
derpaa og blev straffet med en fæl Betændelse og har ligget paa
Sofa lige siden 8 Dage, som giver Hovedpine, Ulyst til Beskæfti
gelse, som gør mig melankolsk, da Arbejde dog er det, der ophol
der Mennesket, mig idetmindste. Jeg gaar nu dog lidt omkring og
skriver til mine Kære, faar Breve og er taknemmelig for, at det
dog ikke er værre. Og nu om Dem, min Stakkel, det ei da langt
værre at have, og dog er De vist engletaalmodig, som jeg slet ikke
er. Finder De, at det er bedre at ligge? Pauly sørger vist godt
for Dem, og S. Anna plejer. Hvor gerne kom jeg ud at se til
Dem, men kan ikke, som er haardt for Deres
trofaste
Louise.
Tiden iler."
Frk. C., 27. Februar 1891: „Hvor er Deres Majestæt dog
kærlig og god! det følte jeg atter i Morges med Rørelse ved at
modtage det kære Brev, den skønne lille Bog til Søster Anna og-
saa, og til mig, samt de 100 Kr. til Teba; min Tak ei langt mere
levende, end jeg kan give den Udtryk i Ord, men vor naadigste
kærlighedsfulde Dronning vil nok forstaa den kun halvt udtalte Tak.
- En stor Beroligelse er det mig, at Ildebefindendet er overstaaet,
og Helbredet atter godt! Om min Tilstand maa jeg sige, at jeg nu,
siden de tre sidste Dage, tror, at mit Liv vil vare lidt endnu, hvil
ket jeg indtil da ikke troede, men nu er der indtraadt nogen Bed
ring med Aandedrættet og med Hosten, har været oppe et Par
Timer hver Dag og igaar taget Del i Bestyrelsesmøde, som blev
afholdt. - Vide kan manalligevel ikke, hvordan det vil gaa, men
jeg vil kun, hvad Herren vil, og stræber at være rede, naar Bud
skabet kommer. I Dag tør jeg ikke skrive mer, men en anden
Gang vil Deres Majestæt nok tillade mig at tale om Sager dertil
hørende.
, , .
Allerunderdanigst
Søster Louise."