180 / 248
- 171 -
Søndagen gemte jeg denne min kæreste Lektie." - „Da jeg var 13
Aar, vaagnede Trangen til Opbyggelse i Guds Hus. Jeg grundede
først en Stund over, hvad derved var at gøre, tog saa Mod til mig
og bad Mama, om jeg maatte gaa i Kirke. Halv forskrækket, halv
glad gav Mama mig Lov, saafremt jeg vilde tage uldne Strømper
paa, da det var en kold Vinter. Det var for mig i Sandhed haarde
Betingelser! men som den eneste Maade at komme i Kirke paa
toges Strømperne i Købet, og meget glad kom jeg hjem. Fjorten
Dage derefter den samme Begæring med samme Resultat, og snart
var det i sin Orden, at jeg gik i Kirke. Prædikenen var det visse
lig ikke, der drog; den var
buldrende og alt andetendtiltalende;
synge kunde jeg ikke, hvad
var det da? Jeg tager næppefejl, naar
jeg tror: det var Faderens Dragelse til Sønnen, det var Helligaan-
dens Virkning i det døbte Barns Hjerte, der fremkaldte Længslen
efter at være i det, som hører Faderen til."*) — Fra den nærmeste
Kirke ledtes hun til Kirken i „den gamle By" til en yngre Præst
(August Heimreich, senere Provst i Preetz), „som blev ilde omtalt
for sin Strengheds Skyld: maaske det er, hvad jeg trænger til!
tænkte jeg, og som en naadehungrig, men meget uvidende Tilhører
indfandt jeg mig. Saare lidet forstod jeg af denne første Prædiken,
men kom næste Søndag igen, modtog velgørende Indtryk og skim
tede snart Lys!" Den samme Præst fik hun og hendes Søster til
privat Religionslærer: „vi indviedes i Gudfrygtighedens Hemmelig
heder, og vor Tørst læskedes af de levende Vandkilder!" og den
samme Præst kom til at konfirmere hende ved deres gamle, ven
lige, men vantro Huslæges Hjælp: hun var for svag til at være
sammen med saa mange Børn, som deres Sognepræst læste med;
og denne „kærlige gamle Mand" kom selv og sagde hende det.
Saa fik hun i Konfirmations-Forberedelsen „en saa grundig Under
visning i Kristendom, at den har givet mig Fodfæste for hele
Livet. Den 4. April 1841 blev jeg konfirmeret og fik til Valg
sprog Joh. 15, 5 (Jeg er Vintræet o. s. v.); det har været min sta
dige Ledsager." — Hendes Moder var død forinden. Snart efter
*) „8. Juni blev jeg døbt og tre Aar senere min Søster paa samme
Dag, som jeg endnu vel mindes og derved har Fornemmelsen af at huske
min egen Daab, da begge foregik under samme Forhold. Hvert Aar den
Dag vender tilbage, fejrer jeg den i Hjertet. I mit 8. Aar var jeg første
Gang i Kirke den 8. Juni."