185 / 248
- 176 -
skaffes Udvej. Dertil kom Misfornøjelsen med Kakkelovnene paa
Sygestuerne, som baade voldte Støj og Støv og trængte til Afløs
ning af et tidssvarende Varmeapparat. Tanken herom drives frem
imod sin Virkeliggørelse, da Enken efter Grosserer Bloch, der havde
betænkt Stiftelsen i sit Testamente, tilbød straks at yde 25,000 -
senere forhøjet til 30,000 Kr. —deraf, naar Varmeapparatet maatte blive
indlagt og ønskelige Forbedringer ved Operationsstuen foretagne.
Udførelsen kom dog først i det følgende Aar. — Derimod saa
1892 Aabningen af et
Studenterpensionat,
en Nyhed indenfor Di
akonissehusenes mangfoldige Gerninger. Her skulde Søster Anna
Budi, som havde afløst Frk. Conring, medens denne levede, og
efter hendes Død var den styrende, indtil Efterfølgersken blev valgt,
finde et Hjem og et Arbejde, der passede for hendes Kræfter, nem
lig, som Navnet siger, hygge og værne om unge akademiske Mænd.
Af den ikke helt lille Flok, som har boet der, vil sikkert ogsaa de
fleste mindes den Tid af deres Liv med venlige og taknemmelige
Følelser.*) —
En anden ejendommelig, om end ikke enestaaende, Virksomhed
overtog Diakonissestiftelsen i dette Aar. Efter Kaiserswerths For
billede havde den jo allerede længe udgivet en Almanak, til hvis
Udbredelse den havde faaet en
Kolportagebevilling.
Præstens Stil
ling som Medlem af det Britiske Bibelselskabs Tillidsraad i Danmark
bragte ham nu i Berøring med en af Selskabets Kolportører, der vilde
have ham til at grundlægge en særlig Kolportage af Psalmebøger,
som kunde forenes med deres Gerning, saa at de bedre kunde
leve deraf. Nærmere laa det dog at faa Stiftelsens Kolportage ud
videt, hvad ogsaa lykkedes under 10. September. 1 Efteraaret aab-
nedes et Depot inde i Byen, som dog næste Aar flyttedes ud paa
Diakonissestiftelsen i dens Loftsetage, indtil det fik sin egen Byg
ning. Under Forretningsfører Laurits Nielsens Ledelse arbejdede
*) Som et Vidnesbyrd, der sikkert kunde gælde for mange, sættes føl
gende Brev fra en Præst: »Jeg føler Trang til, i min Hustrus og eget Navn
at bringe Dem begge (Søstrene) vor inderlige Tak for al Deres Kærlighed
mod N., særlig under den for ham saa lange og trættende Eksamenstid!
Vi anser det for et stort Held eller vel rettere for en Guds Styrelse, at min
Svoger fandt dette udmærkede Hjem til ham, hvor han altid har befundet
sig saa vel, og som vist nok ikke lidet har bidraget til det gode Resultat
af hans Eksamen."