183 / 248
- 174 -
og dog pietetsfuld! beherskede Samliv med Dronning Louise, som
det meddelte Brevskifte viser os, og hvilke Forudsætninger hun
bragte med til sin store Livsgerning: at skabe et
Hjem
for Menne
sker af alle Stænder, hvor aandelig Næring ikke var en blot ud
vortes Skik eller en piestistisk Tvang, men en naturlig Fornødenhed,
og hvor netop denne frivillige Samling om store fælles Interesser
virkede frigørende, udviklende og forædlende paa de mange forskel
ligartede Elementer, saa at de kunde tage selvstændige Opgaver op
og gøre lignende Hjem ud af Sygehuse, Opdragelsesanstalter, Fat-
tiggaarde, Redningshjem, eller hvor de ellers fik deres Virkekreds.
Saa er vi da i høj Grad med, idet vi læser de rørende Slut
ningsord paa hendes Levnedsskitse:
„Naar jeg som Barn tænkte paa den Tid, hvor jeg kom til at
slaa ene, var det med fuld Forsagthed; aldeles uoverkommeligt
forekom det mig, og med Frygt og Bæven gik jeg den voksnes Liv
i Møde; svag, uduelig, jeg syntes: ubrugelig, fattig og ringe stod
jeg der! hvad skulde der blive af mig?
Vor Herre har viist, at han er alles Fader; han har hele mit
Liv igennem særlig taget Vare paa mig! altid givet mig en Støtte,
ofte gjort mit Hjerte fuldt af Fryd og Tak, og endog opfyldt min
Sjæls varmeste Ønske, ved at give mig et lille Arbejde i en Del af
hans store Vingaard."
Ikke mange Uger før Frk. Conrings Død var hun, lige staa-
ende op af Sengen for det samme, med i et Bestyrelsesmøde paa
Diakonissestiftelsen, hvis Forhandlinger bl. a. drejede sig om et Til
bud fra en Dame i Helsingør om et betydeligt Tilskud baade straks
og efter hendes Død, dersom vi vilde oprette et
Rekonvalescenthjem
,
hvor hun og en Veninde skulde have en Fribolig. Der var set paa
flere Ejendomme, ogsaa paa „Villa Augusta", hvor Dronningens
Søster havde boet, men der blev dog ikke noget af Sagen. Finan
serne stod daarligt, hvorfor Præsten henledte Opmærksomheden paa
et Avertissement, hvori et mindre Sygehus bød 300 Kr. i aarlig Løn