182 / 248
- 173 -
teisen, hvor der ogsaa var et Par Stuer til 12 syge Børn. Dette
Tilsyn var det, Overpræsident Lange søgte en Dame til og havde
anmodet Overhofmesterinden om at være ham behjælpelig med at
finde." Denne kendte jo Louise Conring og vidste, at hun ikke
blot hørte til de nydende, men ogsaa til de ydende Kristne. 400 Børn
galdt hendes Tilsyn; alene at finde dem alle tog tre Maaneder,
skønt hun daglig anvendte 5 - 6 Timer derpaa. „Megen Elendig
hed blev jeg Vidne til og vandt snart den sørgelige Overbevisning,
at det, der kunde gøres og blev gjort, ikke vilde forslaa i nogen
Henseende overfor al den Ynk, der skulde raades Bod paa.............
Det er et mørkt Billede, der ruller sig op for det indre Øje, saa
ofte Tanken vender tilbage til hine Tider. Ofte var jeg modløs og
fristet til at forlade denne Gerning; da lød en indvortes Stemme:
hold ud! det er en Gennemgang, den fører til noget bedre! Un
drende fornam jeg den og adlød; dertil styrkede ogsaa bl. a. Pa
stor Biædel og hans herlige Hustru mig, de vare mig til stor Trøst
og Hjælp i alle disse Aar. Ofte var jeg hos dem og andre kære
Venner til Middag eller Aften, og jeg behøvede den Modvægt af
Indtryk for ikke at tabe Ligevægten. Hvad Troens Samfund i Kær
lighedens Aand har at betyde, erfarede jeg i den Tid og er endnu
taknemmelig derfor. Ogsaa i mit eget indskrænkede Hjem paa
Plejestiftelsen, hvor jeg havde to smaa Værelser, saa jeg mange.
Hver anden Uge kom Damer af mit Bekendtskab for at anvende
nogle Formiddagstimer paa at sy Børnetøj til de mest trængende af
Børnene; disse Formiddage vare ogsaa af det gode og bleve os
meget kære. Hver Mandag Aften kom Frk. Mathilde Meinert, og
læste vi da Birkedals Betragtninger for hele den Uge og samtalede
om, hvad der hørte Guds Rige til. En anden bestemt Aften kom,
hvem der vilde, og da var det undertiden, at Plads og Service
næppe vilde slaa til. Bibellæsninger besøgtes, de faa Missionsmøder,
som fandt Sted dengang, ligeledes; hos Grevinde Holstein samledes
ofte en mindre Kreds om Guds Ord; hos Enkedronningen Caro
line Amalie var Mandagsaftenkredsen til megen Glæde for mig om
Vinteren, og Onsdag Middag alene med Dronningen. Om Somme
ren Besøg paa Sorgenfri, flere Dage ad Gangen, sammen med Grev
inde Holstein: Samtaler, Spasere- og Køreture med Enkedronnin
gen og andre er endnu levende i min Erindring."
Ud fra denne Skildring forstaar vi bedre, baade det fortrolige