184 / 248
- 175 -
for en Sygeplejerske og en Økonoma; det maatte vi ogsaa kunne
forlange af kommunale Bestyrelser, hvorimod fattige Menigheder
snarere kunde trænge til Nedsættelse - et Princip, som ogsaa senere
er blevet gennemført saaledes, at de Virksomheder, som holdes
oppe ved private Midler, har en nedsat Takst, tilmed da Menighe
derne jo i det aarlige Offer yder Stiftelsen saa store Tilskud.
Det næste Bestyrelsesmøde, som holdtes i Hotel d’Angleterre
uuder Formandens Ledelse, valgte den nye
Forstanderinde
, Søster
Sophie Zahrtmann,
fra 1. Juli; hun blev højtidelig indsat ved en
Kirkefest den 10. Juli. „Det var", siger Aarsberetningen, „en
Lykke for Diakonissestiftelsen, at den ikke behøvede at gaa uden
for sin egen Kreds for at søge en Forstanderinde, men kunde finde
hende i en af vore egne Søstre, der, selv en jydsk Præstedatter,
havde lært Diakonissesagen at kende i større Forhold ude — ved
Diakonissehuset i Strasborg, hvor hun modtog Indvielsen den 31.
Oktober 1877, og hvorfra hun havde arbejdet i forskellig Gerning bl.
a. i Neuchatel og Paris - og derefter her hjemme i 12 Aar havde
haft en af de vigtigste Gerninger i det danske Diakonissehus som
den, der tog sig af de unge Søstre." Sammen med Præsten deltog
hun nu i September i Fællesmødet i Kaiserswerth, der netop fik en
ejendommelig Stemning ved, at en udtraadt Diakonisse, der ti Aar
forinden havde udgivet et Smædeskrift — ogsaa paa Dansk er det
udkommet — over Kaiserswerth Moderhuset, som hun havde
tjent, nu atter havde søgt Forbindelse med det og gjort den dybe
ste Afbigt for sin Forseelse. Den storsindede Højmodighed, hvor
med den fornærmede Part, baade for ti Aar siden og nu, tog den
hele Sag, kunde ikke andet end give os alle en smuk Lære og et
godt Forbillede.
1892 faldt Diakonissestiftelsens Aarsfest sammen ikke alene
med Kristi Himmelfartsdag, men ogsaa med Kongeparrets Guld
bryllup. Som tredobbelt skøn Fest fejredes den i Emmauskirken
og Søstrenes Dagligstue. Men en saadan Lejlighed viste ogsaa ret,
hvor smaat det var med Pladsen i det store Hus. Det samme
Rum var Dagligstue, Spisestue og Festsal, og Søstrene kunde snart
ikke faa Plads i deres eget Hus - deres hele Tal var jo ogsaa
blevet næsten tre Gange saa stort, som da de flyttede ind. Aaret er
derfor opfyldt af Planer og Raadslagninger om, hvorledes der kan