188 / 248
- 179 -
get nærmere. Ogsaa adskillige Udlændinge har været optagne her
under „les Amies de la jeune Fille" og været glade for det hyg
gelige Tilflugtssted. Ogsaa i Moderhuset blev Loftsetagen, der her
med sin spidse Tagvinkel var meget høj, udfyldt med Rum til Sy
stue og Søstrenes Læsestue, til Lægernes Værelser, der før havde
optaget Plads paa Sygegangen, og til en Række Søsterværelser og
Elevværelser. „Børnefløjen", der nu i omtrent 15 Aar havde rum
met Systue og Læsestue, blev indrettet til en udmærket Spisestue,
og det skønne firkantede Rum, der som Søstrenes Fællesstue havde
været Genstand for mest Udsmykning, slap nu som finere Daglig
stue og Festlokale for alle Madfunktioner, udover en lille Kop Af
tenkaffe eller lign. ved særlige Lejligheder. —Samtidig blev Varme
apparatet indlagt —Varmtvandssystem, til hvilket der fyres dels med
Smuld dels med Kul — meget tilfredsstillende, men ogsaa dobbelt
saa dyrt, henimod 70,000 Kr., som man fra først af havde beregnet,
og saa maatte endda Søsterfløjen vente til bedre Tider med at faa
sin Del deri; den har endnu kun Kakkelovne. — Endelig blev der
ogsaa foretaget en Række Forbedringer ved Operationsstue Nr. 1 ;
allerede to Aar før var der blevet indrettet en Nr. 2 i Stueetagen,
for mindre farlige eller mindre renlige Tilfælde. Ved Afslutningen
af hele Byggeforetagendet samledes 18. November alle Haandvær-
kere —Mestere, Svende, Drenge og Arbejdsmænd iberegnede — 62
i Tallet, med os til en Festmiddag i Søstrenes Dagligstue, hvor der
blev bragt dem alle en varm Tak for den Hensynsfuldhed overfor
syge og sunde Beboere, der var blevet udvist ofte under vanskelige
Forhold. Hver Deltager fik en Blomst og et smukt Kort med
Guldskrift, og Stemningen var udmærket, ogsaa efter Maaltidet, da
Søsterkoret sang for dem. - Ogsaa vor fortræffelige Arkitekt fik vor
hjertelige Tak — han vilde intet andet have! —Ved Aarsfesten 31.
Maj var Kongen paa Rejse, men Dronningen var til Stede tillige
med hele den øvrige kongelige Familie, og Dagen efter var hele
Bestyrelsen tilsagt til Taffel paa Bernstorf —en ualmindelig vellykket
lille Festlighed, og for os alle et paatageligt Bevis for, at vor høje
Protektrice ikke havde tabt Kærligheden til sin Stiftelse, fordi den
ved Døden havde mistet sin første Forstanderinde.
1894. I Grundbestemmelserne for Diakonissestiftelsen var det
foreskrevet i den sidste Paragraf: „Bestyrelsen udarbejder et Regu-
12*