DenDanskeDiakonissestiftelse

- 178 -

kunnet trænge igennem, valgtes nu 13. Marts Højesteretsassessor

Mourier

, som godt et Aar forud var indtraadt i Bestyrelsen. Straks

i dette første Møde fremsatte den nye Formand den dristige, men

ikke mindst ved ham heldigt gennemførte Tanke, at Diakonissestif

telsen efter Haanden burde erhverve de Grunde, der ligger mellem

Diakonissestiftelsen og Dronningensvej, da man nemlig ikke i de

dem paalagte Servituter havde nogen fuld og virkelig Betryggelse

imod, at der kunde opføres høje Bygninger, som baade vilde tage

Solskin og uforstyrret Hygge fra vort Hospitals enestaaende Herlig

hed — dens skønne og frie Have. Mange har undredes over, at

Diakonissestiftelsen trods alle Pengevanskeligheder dog stadig købte

nye Ejendomme. Jo, de maatte netop købes, som Lejligheden bød

sig, og de fleste er vundne paa gode Vilkaar, selv om enkelte

kunde være tilfaldet os ikke lidet billigere, dersom der var blevet

grebet til i rette Øjeblik. Men de fleste Grunde havde ogsaa et

Hus, der kunde bruges i Anstaltsøjemed, og som nu er med til at

danne den rige Kæde af menneskekærlige Virksomheder, der om

giver vort Moderhus, og som ikke mindre end vor Have beundres

af fremmede besøgende. Nu da der ikke mere er nogen Plads i

Rækken, hvor det kunde betale sig at opføre en Huskaserne, skal

der andre, særlige Begrundelser til, for at Diakonissestiftelsen vil

søge sine Besiddelser udvidede ad den Kant. — En anden Aarsag

til Undren for Læserne af vore Beretninger blev fjernet i 1893, da

det vedtoges, at Legater ikke mere skulde opføres under „Gæld" i

Regnskabet; man kunde ikke begribe, at en

Gave

f. E. paa 10,000

Kr. blot skulde sænke os endnu dybere i

Gæld.

Det er sandt, at

Legatet paadrager en Skyld, men her er det en Glæde at opfylde

denne Skyld, f. E. at optage en syg paa Friplads, tilmed da Ren

ten jo virkelig betaler derfor. Men hvor Kapitalen er forbrugt, ser

Sagen unægtelig noget anderledes ud. — løvrigt var det et

Bygge-

aar

; Fornødenheder, som man længe havde følt, blev udfyldt.

Sygepensionatet

Sarepta

forlængede sin østlige Fløj med 8 nye

Værelser — om det saa havde været 80, kunde de straks være ble

ven besatte — og indrettede en Mængde større og mindre Værelser

i sin Loftsetage, som foruden for Personalet blev aabnede for Re

konvalescenter især efter Nervesygdomme. Mange svage Damer har

skønnet paa den

Ro,

som bl. a. ogsaa Ovenlyset giver disse Væ

relser; det er, som man var Jorden meget fjernere og Himlen me