103 / 109
Lige fra Slagtehusenes Oprettelse har man drøftet Spørgs-
maalet angaaende Slagtemetoderne. Om Slagtemasken stod der i
sin Tid en livlig Debat. I Maj 1921 indførtes Skydning af store
Kreaturer, og nogle Aar derefter tog man Boltepistolen i Anven
delse til Aflivning af Svin.
Kvægtorvets og Slagtehusenes samlede Terræn udgør henved
8V2 Hektarer, og Anlægskapitalen er ca. 4V2 Mill. Kr. Det samlede
Flæskehals-Anlæg var ved Udgangen af Finansaaret 1927—28 bog
ført med 2955000 Kr., og Destruktionsanstaltens Anlægskapital
var 184000 Kr. Torve- og Slagtehallernes Budgetsum ligger om
kring et Par Millioner Kroner, der i det store og hele medgaar til
Institutionens Drift.
Torvereglementet og de Afgifter, som svares, er i Aarenes
Løb undergaaet en Række Ændringer. Det stærkt aftagende
Hestehold har bevirket, at Hestemarkedet er bortfaldet. Kvæg
torvet afgiver Plads for 1400—1600 Øksne i Øksnehallen og
ca. 300 i Staldene, 1400—1600 Kalve i Kalvehallen, 6000—8000
Faar i Faarehallen og ca. 250 Svin i Svinehallen.
Kvægtorvet danner som en Verden for sig. Det er et Sted, hvor
ikke alle og enhver kommer. Torvet har sine »kendte Navne«, sine
Dynastier. Her færdedes Slagtermestrenes Oldermand, Wilhelm
Juul, der drog med herover fra den gamle Trommesal. Da han
døde i 1909, blev Direktør Anders Jensen Laugsoldermand, og det
er han den Dag i Dag. Adskillige af de gamle Trommesalsnavne
bidrager deres til at præge »det nye Kvægtorv«. Trebbiens store
Kommissionsforretning overtoges ved hans Død af P. L. U. Fischer,
hvis Søn Chr. Fischer nu driver Virksomheden, og han har optaget
sin Søn, Knud Fischer, i Forretningen. Paa Trommesalen hørte
Jørgen Emil Mauritzen og hans Søn Hans M. Mauritzen til de
104