OmkringKøbenhavnsKvægtorv

blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. April 1908. Be

villingen til Opførelsen androg 764520 Kroner. I April 1910 blev

Flæskehallen taget i Brug.

Da Kommunalbestyrelsen i Sommeren 1913 havde akcepteret

Departementschef Rentzmanns Tilbud om Opførelsen af »en kom

munal Kirkebygning« ved Nikolaj Taarn, var det givet, at nu stod

Slagterboderne for Fald, og der var Forslag fremme om at skaffe

de Slagtere, der vilde blive husvilde ved Bodernes Nedrivning,

Plads i Flæskehallen. Man talte af den Grund om en Udvidelse af

Hallen. Men Udviklingen førte med sig, at man ophævede den

Detailhandel, der var opstaaet i Flæskehallen, hvis egentlige For-

maal gjaldt En-gros-Handelen og hygieinisk Kontrol med indførte

Varer. Det kom saaledes ikke til nogen Udvidelse ved den nævnte

Lejlighed. Siden hen er der foretaget flere Udvidelser. Saaledes

bevilgede man — i November 1925 — 741900 Kr. til Opførelse af

en Tilbygning for Handel med Fjerkræ og til Udvidelse af Flæske-

hallens Kølehus.

Der kommer aarlig mere end 10000 Jernbanevogne med Flæsk

og Kød til Rampen ved Flæskehallen, foruden hvad der tilføres paa

anden Vis: pr. Damper, pr. Bil, som Stykgodsforsendelse med

Banen. Aabningen af Flæskehallen gjorde det af med den gamle

Forhandling af Flæsk paa Gammeltorv og Nytorv, hvor navnlig i

ældre Tid de fedtglinsende Flæskebærere samledes omkring Bønder

vognene og tog Flæskesiderne paa Nakken for at transportere dem

til Høkerne. Det gav nogle Marks Fortjeneste i Morgentimerne, og

i Pauserne eller efter endt Arbejde tog de sig gerne et Hvil paa

Stentrapperne til de omliggende Ejendomme.

Flæskehandelen forsvandt, men endnu sad der, omkring

Springvandet paa Gammel Torv, en lille Snes Handlende, som