OmkringKøbenhavnsKvægtorv

I 1899 tog Magistraten Sagen op. Der var nu truffet Bestem

melse om Jernbaneforholdenes Ordning, men inden Øksnehallen

kunde opføres, maatte man gaa til en Omordning af Kvægtorvet.

Det var nødvendigt at flytte Størstedelen af Faarefoldene og Halv

delen af Kalvefoldene. Der blev da bevilget 164300 Kr. til Opfø

relsen af Kalve- og Faarehaller.

I Oktober 1899 fremkom der fra Magistraten Forslag om at

bevilge 693000 Kr. til Opførelse af den projekterede Øksnehal, der

var beregnet paa 24 Rækker Stadepladser med Rum for indtil

2532 Kreaturer. Det Udvalg, hvortil Sagen blev henvist, mente,

at man kunde nøjes med en mindre Hal, og at den af Stadsarkitekt

Fenger foreslaaede Konstruktion var altfor kostbar. Det foreslog,

at man indskrænkede sig til Opførelsen af en Hal, hvis Størrelse

svarede til to Tredjedele af den af Magistraten foreslaaede, og at

man indrettede sig paa en billigere Konstruktion. Resultatet blev

da, at der bevilgedes 387811 Kr. til Opførelsen af en overdækket

Salgshal for Øksne. Den blev taget i Brug den 28. November 1901,

22-Aarsdagen for Kvægtorvets Aabning.

— Den 16. April 1907 fremsatte Magistraten et Forslag om

Opførelsen af en En-gros-Flæskehal. Det Udvalg, der fik denne

store Sag til Behandling, afgav Betænkning den 30. Marts 1908.

Torvehallen, hvor Flæsket kunde faa en i sanitær Henseende mere

betryggende Behandling end ved Salget paa Gammeltorv og Ny

torv, foresloges opført ved Kalvebod Brygge, paralelt med Gods-

banegaardens Hovedfa^ade, — i tre Afdelinger: Kontorbygning,

Salgshal og Kølehus. Spørgsmaalet om obligatorisk Trikinkontrol

udgjorde et væsentligt Punkt i Debatten. Indstillingen, der hen

lagde saavel Kødkontrol som Trikinkontrol til Torvehallen, hvor

der ikke alene skulde forhandles Flæsk, men ogsaa Kød og Fjerkræ,