![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0051.jpg)
D a krigen sluttede november
1918
, regnede alle med, at nu kom
der gode tider. Stor optimisme trods stigende arbejdsløshed. På skov
turen deltog
200
arbejdsløse, afdelingen havde bevilget et tilskud på
3 kroner pr. deltager. De ledige havde valgt et nyt udvalg til at vare
tage deres interesser. D et m edførte bl. a., at de fik indkaldt til en
ekstraordinær generalforsam ling, hvor de fik vedtaget, at der skulle
betales et ekstrakontingent på
1
krone om ugen i
5
uger. Beløbet
skulle fordeles mellem de arbejdsløse. — „EAO“ var opløst på
grund af politisk uenighed. D en 15. januar 1919 genopstod klubben,
nu som EAK — Elektrikernes Arbejdsløsheds K lub — med Hans
Frederiksen Renge som formand. K lubben blev på afdelingsgeneral
forsam lingen den
22
. januar anerkendt som ligeberettiget med firm a
klubberne.
„Elektrikernes faglige Diskussions K lu b “ var ret populæ r og fik
tilskud fra afdelingen til forskellige arrangementer. K lubben var
forløber for den nuværende „Oplysningssektion“, som gennem de
mange år har gjort et beundringsværdigt arbejde på en lang række
forskellige områder.
D e gode tider udeblev. Depressionen i Amerika og Europa kom
også til Danm ark, men det var, som om ingen ville anerkende det.
Trods stigende arbejdsløshed var der en ukuelig optimisme, og det
var måske medvirkende til relativt gode resultater ved overenskomst
forhandlingerne 1919. Bag det stod der dog hårde kampe. Bygge
fagene havde selvbestaltet indført week-end. Murernes fagforening
fik en bøde på
60.000
kroner — uhørt. Denne bøde og flere andre
store bøder blev dog eftergivet ved de senere forhandlinger om ar
bejdstidens længde. Hovedorganisationerne blev enige om nedsæt
telse med
1
time pr. dag med lønudligning. Elektrikerne kom ned
fra
9
V
2
til
8
V
2
time pr. dag — 51 timer pr. uge.
H elt tilfredsstillende var det ikke, men ved en senere forhandling
lykkedes det at få en ordning således, at alle skulle ned på
8
timer
senest
1
. januar
1920
— dog ingen lønudligning for den sidste ned
sættelse.
Afdeling
1
fortsatte lønkampagnen. Mange strejker. En gang var
der på samme tid strejke i 9 af de større firmaer på „Løfteparag ra
fen . D et var en hård strejke, der om fattede 71 ugifte og 73 gifte
med
112
børn. Samtlige strejkende havde et møde den
8
. september
50