50 / 170
den solidaritet, der havde hersket blandt afdeling l ’s arbejdsløse,
og de frug ter hele faget havde høstet heraf.
D er var dog også gjort en stor indsats i firmaklubberne i den løn
kampagne, som først var rejst i „Elektrikernes faglige Diskussions
K lub“. K ravet om
8
timers arbejdsdag med lønudligning blev stadig
stærkere. D e fleste fag havde endnu
9
V
2— 10
timers arbejdsdag.
(60 timer pr. ug e). A fdeling
1
stod ikke i bageste række med krav
— tvært om.
Der var også god t oplysningsarbejde i afdelingen — besøg og
oplysende møder om forskellige emner — et af dem bør nævnes:
Den 4. juni var der stort møde i Rømersgade
22
med følgende
dagsorden:
„Elektrikernes stilling til lov om civil værnepligt samt militær-
nægternes kamp mod tvungen væ rnepligt“ .
Referatet fylder
6
foliosider i protokollen (yderst sjælden fore
teelse) , og det er et langt og voldsomt foredrag, der indledes med,
af en m ilitærnægter, kobbersmed N iels Johnsen. Han fortalte om,
hvorledes m ilitærnægtere blev tvangsfodrede, så hals og mund var
blodig, det grænsede til barbarisme. Adskillige holdt ud til de var
døden nær, og så lokkede m ilitærlægerne med lækker mad og vin.
Den nye lov kunne sende m ilitærnægterne i ensom arrest i indtil
20
måneder — medens det under Estrups provisorieregering dog kun
kunne blive
6
måneder. Mødet sluttede med vedtagelse af følgende
resolution:
„Elektrikernes Fagforening til møde den
4
. juni udtaler, at den
anser loven om civil værnepligt for en fare for den organiserede arbej
derklasse, da denne lov af en tilfældig regering kan bruges mod arbej
derne, når de er i kamp, at den er et skammeligt snigløb mod den anti-
militaristiske kamp, og at den er en udvidelse af den tvungne værne-
piigt.
Forsamlingen tilsiger moralsk og økonomisk støtte i fortsat kamp
mod tvungen værnepligt“ .
På den forudgående ordinære generalforsam ling havde der været
stor diskussion, hvor Charles Jarlfred og A rthur Simonsen præsen
terede sig som værende syndikalister, og da A rthur Simonsen allige
vel blev indvalgt i bestyrelsen, nedlagde nr. 3 Lars Christensen sit
bestyrelsesmandat som protest, og Mouritsen truede med at udtræde
af fagforeningen, hvis man fortsatte den linie.
49