49 / 170
ugen. D er blev ikke fø rt referater over lørdagsmøderne. Næ ste refe
rat er fra den 16. april 1918. På mødet i „P roppen“ valgte man et
ordensudvalg på 8 mand, og allerede den 18. april var der nyt møde.
Godt besøgt, langt referat, man vedtog bl. a. at „hen te“ en kollega,
der var gået i arbejde for 75 øre pr. time. M an hentede også uorga
niserede, som „blev fulg t o p “ på fagforeningen af en delegation.
EAO solgte mærker å 25 øre til fordel for arbejdsløse — specielt
for kolleger, der var frataget understøttelsen, fordi de nægtede at
tage arbejde til under 1 krone pr. time. EAO indbød alle elektrikere
til møde i Dansk Arbejder Loge, Blegdamsvej, lørdag den 25. maj
1918, og der var mere end 400 deltagere. Aksel Sørensen-Hansen
(H ik ) og V illiam Møller talte varm t de arbejdsløses sag og vær
dien a f kroneaktionen — k raftig t bifald. Valdem ar Jensen gjorde
gældende, at det var lige stærkt nok at kræve en krone — 22 øre
på en gang. D et vandt dog ikke tilslutning i forsam lingen. Sidste
referat fra EAO er fra et møde den 8. juni 1918, hvor man bl. a.
talte om skovtur.
Kroneaktionen fortsatte, tanken fand t sympati, men bestyrelsen
kunne naturligvis ikke støtte en ulovlig vedtagelse. Elektrikerne
fulgte stort set parolen, der også smittede af i provinsen. Installa
tørerne og „Jernet“ gik hård t imod, ville ikke give mere end 65 øre
plus dyrtid 28 øre. Kendte toner: „Vi må ikke for vor forening“ —
o.s.v., men mange betalte iøvrigt på anden måde. Så blev der ind
givet klage til „Den faste V o ld g ift“, og afdelingen fik en bod på
400 kroner. — D e var givet godt ud.
Installatørerne havde også krævet erstatning, men det blev afvist,
de havde selv en del af skylden. K roneaktionen fortsatte, og efter
hånden var målet nået — ingen under 1 krone pr. time.
1918-1919
Pr. 31. marts 1918 havde forbundet 2.013
medlemmer. H eraf var 1583 faglæ rte og de 430 hjæ lpemontører.
Der var 377 arbejdsløse. H eraf halvdelen i afdeling 1, der havde op
mod 900 medlemmer.
Den næsten desperate lønaktion var naturlig set i forhold til de
store prisstigninger gennem de fire år. Pristallet var steget fra 100
til 182. På forbundskongressen december 1918 udtalte forbundsfor
mand Chr. Petersen da også, at han ikke var blind for værdien af
48