94 / 170
Bestyrelsen i 1939■ Fra v.: Age Wilhelmsen, Harald Svendsen, A. Dahlberg Clausen,
Arne Petersen, Sofus Andersen, Svend Hansen og Henry Gonnsen.
ro i afdelingen. Denne bestyrelse sad samlet i 11 år, før der faldt en
af dem fra.
Arne Petersen var 35 år — H arald Svendsen var ældst, 47 år.
Den nye bestyrelse fik nok at gøre, medlemmerne krævede aktion,
de havde i for lang tid 'm åttet finde sig i arbejdsgivernes „vi
alene vide“ . Der m åtte føres en hårdere arbejdspolitik. Installatør
foreningen var så at sige umulig at have med at gøre — alt måtte
videre til højere instanser. Mæglingerne var nærmest en parodi.
Bestyrelsen enedes om at forsøge ny taktik bl. a. at få massesager
fra flere firmaer om samme problemer i nogle tilfælde, og i andre
tilfæ lde samle så mange sager som vel muligt i samme firma. Det
sidste viste sig at være det bedste, da det generede et sådant firma
så meget, at de fand t ud af, at det var lettere selv at komme til rette
ved lokal forhandling.
Generelle problemer krævede vi dog ind til bestyrelsen og førte
derefter sagerne frem efter forud lagte planer overfor de firmaer,
som generede svendene og afdelingen mest.
Installatør V iggo Dencker var ubestridt nr. 1 i rækken, og han
var let at få i tale på det plan, for han var selv en rigtig „slagsbro
der“ på det organisationsmæssige område. D et endda i så høj grad,
at fornuft og de menneskelige betragtninger ofte blev sat i baggrun
den. Hans ret som arbejdsgiver og hans beslutninger var det eneste
der talte, troede han. D et viste sig da også ret hurtigt, at det ikke
var nok at føre sagerne på normal organisationsmæssig måde, der
skulle skarpere lud til, og så begyndte vi på en ny taktik. — Den ene
artikel efter den anden pænt sat op i „Social-Demokraten“ fortrinsvis
93