lingesammenslutningen“, der solgte et lille festskrift bl. a. ved en
fest i Fælledparken. D et kunne W u lff N athan ikke stå for. H an hav
de været blokeret i lang tid, men allerede dagen efter annoncen
(50 kr.) ringede han og bad om godt vejr. D et fik han, og vi fik 3
nye medlemmer.
København Kommunes kabelmontører var i 1937 optaget i afde
ling 1, men efter nogen forhandling med afdeling
29
blev vi enige
om, at de burde overflyttes dertil. Derved kunne afdeling 29 nemlig
få råd til lønnet formand. — D et blev Åge Borup — senere forbun
dets næstformand. A fdeling 1 m åtte aflevere 80 mand, og det var
faktisk ikke helt godt, da der i forvejen havde været nedadgående
kurve i medlemstallet, men det blev klaret. Vi indhentede det tabte
ved besøg på arbejdspladser og ved klubbernes hjælp. En kort over
gang i 1939 havde vi så at sige ingen ledighed i afdelingen, men
det varede desværre ikke ret længe, så steg tallet igen, så vi havde
200 til 300 ledige det meste af tiden.
Den tyske besættelse 1940-45.
Man skulle tro, at tiden under den tyske besættelse af Danmark
også medførte særdeles vanskelige forhold organisationsmæssigt,
men det var faktisk ikke tilfæ ldet. Naturligvis opstod der mange
problemer, og der var ofte ret ubehagelige situationer, men stort set
gik den tid langt bedre end man skulle forvente.
Det skyldtes i første række, at der blev et stærkt og godt sam
menhold blandt medlemmerne.
Det skal erkendes, at det var med blandede følelser, vi gik på
kontoret den 9. april 1940, medens de tyske bombemaskiner drønede
over hovedet på os.
M en ! Hvor u tro lig t det end lyder, så gik livet videre tilsyneladen
de uændret i det daglige virke — selv om der var en meget trykket
stemning, særlig i den første tid. Man m åtte jo først lære at leve med
denne mærkelige uvished: Hvad sker der i dag?
1940
begyndte i øvrigt dårligt. A f afdelingens godt 1300 med
lemmer var 865 i arbejde, 300 ledige, resten militære eller pensioni
ster. Ledighedstallet steg til over 400, og det laveste det år var 280
i
oktober måned.
97