99 / 170
Pr. 1. marts steg dyrtidstillægget til 16,15 øre pr. time — men
så kom den 9. april. Arbejdsgiverne havde ikke forandret deres pro
gram. Pristallet steg hurtigt, og i h. t. overenskomsten skulle vi pr.
1. maj igen have 12,75 øre mere, men arbejdsgiverne nægtede at ud
betale — sikkert af det rene sam fundssind!
Nervøsiteten bredte sig til regeringen, og i maj måned blev der
vedtaget en hel række kriselove — bl. a. lov om pris- og lønstop.
Lønstoppet holdt, men priserne steg fortsat, og der kom nye love
og forordninger og forbud. D et blev g a lt med ledning og kabler —
forbud mod brug af kobber, hvis m an ikke kunne kompensere med
gammelt kobber. Forbud mod neon- og lysreklamer, senere forbud
mod lys på gaderne, på trapper o. 1. — det blev dog ændret til
mørklægningsbestemmelser for trapper og lejligheder. Så kom lov
om arbejdsfordeling, den blev udnyttet flittig t i en lang række fir
maer, hvor svendene blev enige om at fordele det forhåndenværende
arbejde frem for ledighed hele tiden. N og le fordelte med 8 andre
med 16 timer om ugen. Loven var ret indviklet, og kontrollen var
dårlig. A lle i arbejde skulle betale et gradueret tillæg på op til 8 øre
pr. time, som arbejdsgiveren skulle trække fra i lønnen og indbetale
til arbejdsfordelingsfonden. De, der arbejdsfordelte, fik en særlig
understøttelse, der pr. dag var lidt højere end arbejdsløshedsunder
støttelsen. I juni måned var der 332 arbejdsløse og ca. 400 på arbejds
fordeling, så der blev udskrevet nogle kvitteringer. D ertil kom en
række særlige kvitteringer på frikontingenter, kødmærker, tekstil
mærker, cyklegummi o.m.m. — så det blev næsten hver dag sen fyr
aften for os på kontoret.
Trods den ret ringe arbejdsmængde — eller måske derfor —
sloges vi lige bravt med installatørerne, de havde ikke forbedret sig.
I september fik vi et dyrtidstillæg på 6,25 øre pr. time til nogle.
De kom nem lig kun til udbetaling ved ugefortjenester på under 80
kroner pr. uge. — Sikke da et rod. Hvis en svend fik akkordover
skud,• så skulle der efterreguleres og indbetales 48 X 6,25 øre for
hver af de uger, han havde tjent over 80 kroner. — Såre snedigt og
let at administrere! Beløbet blev sendt til Arbejdsfordelingsfonden,
som så videresendte til fagforeningerne, når de fik regnskaber over
udbetalingen til de der arbejdsfordelte. — N å, det gav jo også arbej
de til andre, og det var måske også m eningen!
Fra 1. oktober 1939 til 30. september 1940 var der 65 mæglings
møder, 24 timandsmøder og 17 voldgifter. Desuden en række pro
98