Bellahøjhusbyggeri

46 / 108

b y g g e i n d u s t r i e n 25. maj 1954
Bellahøjbyggeriets konstruktioner
Civilingeniør Erik Hartoft-Nielsen.
Intet efterkrigstidsbyggeri har vel
været gjort til genstand for så me­
gen omtale og kritik — såvel fra
sagkyndige som fra lægfolks side —
som punkthusbyggeriet på Beila-
høj.
Der skal i det’ følgende berettes
lidt om husenes konstruktive opbyg­
ning og de anvendte byggemetoder,
utvivlsomt de områder inden for
hvilke, bortset fra selve punkthus­
formen, Bellahøjbyggeriet adskiller
sig mest fra tidligere opførte bolig­
bebyggelser.
For at kunne foretage en retfær­
dig bedømmelse af byggeriet i dets
endelige skikkelse, som vi kender
det i dag, vil det imidlertid være
nødvendigt dels at gøre sig de vig­
tigste af forudsætningerne for det
store projekt klar og dels at stifte
bekendtskab med nogle af de man­
ge overvejelser, der har ligget til
grund for den sluttelige udform­
ning af de mange stadier, projekte­
ringsprocessen har måttet gennem­
gå-
Forudsætninger
Planerne om en bebyggelse på
Bellahøjarealet tog konkret form
først med afholdelsen af en arkitekt­
konkurrence i 1944 og dernæst med
overdragelsen af byggeopgaven i
1947 til fire af vore førende bolig­
selskaber.
Når man i det hele taget gav sig
i kast med denne efter danske for­
hold meget store, samlede byggeop­
gave, var det dels foranlediget af en
optimistisk tro på et efterkrigstids­
byggeri af høj kvalitet og dels som
et led i bestræbelserne på at skabe
arbejdsområder for ufaglærte, hvis
beskæftigelse umiddelbart efter kri­
gen var et stort problem.
Bebyggelsesplanen og herunder
husenes art, den specielle højhus­
type — punkthuset — var givet i
form af det vindende konkurrence­
projekt, hvori var taget vidtgående
æstetiske hensyn, foranlediget af
den dominerende placering i bybil­
ledet, byggeriet ville få. Det vil i
virkeligheden sige, at en række be­
stemmende faktorer lå fast, og det
er klart, at der til grund for kon­
kurrenceprojektet ikke har kunnet
ligge tilbundsgående undersøgelser
over sammenhæng mellem lejlig­
hedstyper, planløsninger, økonomisk
højde o.s.v., for slet ikke at tale om
konstruktionsprincipper og bygge­
metoder.
Bortset fra visse kvalitetsmæssige
krav kan man derfor godt tillade
sig at sige, at forudsætningerne ikke
stemmer overens med de kriterier,
man i dag ville lægge til grund for
et rationelt byggeri. V i må ikke
glemme, at arbejdet begyndte for
10 år siden, og at man dengang så
helt anderledes på tingene end i
dag. — En stor byggekran, f. eks.,
på en dansk byggeplads turde man
slet ikke forudsætte.
Foreløbige projekter
Som et naturligt led i overvejel­
serne vedrørende valg af konstruk­
tionsform lod de respektive bygher­
rers rådgivende teknikere — der i
det hele indgik et intimt samarbejde
om de fælles problemer — udfær-
DK 728.28
693.5
dige en række foreløbige projekter
over de mulige konstruktionsprin­
cipper. Som grundlag for undersø­
gelserne valgtes et 1O-etagers punkt­
hus, udarbejdet på basis af det præ­
mierede projekt.
De gennemarbejdede alternativer
var i konstruktionsprincip følgende:
A jernbetonskelet,
B jernbetonskelet, gavlene dog
udformet som massive, bæ­
rende jernbetonvægge,
C l bærende tværvægge og gav­
le af jernbeton,
CII bærende tværvægge og gav­
le af uarmeret beton,
D bærende ydervægge af jern­
beton, kombineret med en
række indvendige jernbeton­
søjler,
E bærende tværvægge af mur­
værk, facader og gavle af
murværk.
A l udfyldning og isolation af fa­
cader og gavle regnedes for forsla­
gene A— D foretaget med gasbeton,
medens der for forslag E ’s vedkom­
mende forudsattes opmuret en iso­
lationsmur uden forbandt med tegl­
stensmuren af V2 stens klinkerbe­
ton. Etageadskillelserne udførtes i
alle tilfælde som massive jernbeton­
plader.
En række murermestre og entre­
prenørfirmaer påtog sig at udregne
priserne på de forskellige systemer,
og efter bearbejdning af det Ind­
komne prismateriale kom man til
et resultat, som kan angives på føl­
gende måde rent procentvis, idet
den billigste mulighed er udtrykt
ved 10 0 % :
179