Bellahøjhusbyggeri

BYGGEINDUSTRIEN

25. maj 1954

---------

------------ =H

Fig. 4. Principtegning af klatreforskal-

lingsarrangement til ydervæg med pum 

pe, klatrejern, åg, forskallingsflager,

ruller o.s.v

største problem har sikkert været

vindstabiliteten, idet husenes store

vægt ifølge normerne bevirker, at

der skal regnes med ret store vind

kræfter. I husenes længderetning,

d.v.s. vinkelret på tværvæggene, er

optagelsen sket gennem visse væg

ge, som af samme grund har måttet

udføres støbte, samt ved hjælp af de

forhåndenværende støbte elevator

skakte, lejlighedsskel o. lign.

Udførelsesmåde

Den overvejende del af husene er

som tidligere nævnt udført med an

vendelse af glide- eller klatrefor-

skalling. Metoderne skal kort omta

les her, først glideforskallingssyste-

met, som er blevet anvendt af Chri-

stiani & Nielsen ved opførelsen af

6 blokke for Arbejdernes koopera

tive Byggeforening og konsortiet E.

Kornerup — C. T. Winkel A/S ved

blokke for Foreningen Socialt Bo

ligbyggeri.

Som bekendt er fremgangsmåden

den, at en lav støbeform ved hjælp

af donkrafte langsomt hæves op

over den allerede udstøbte beton,

idet formen stadig glider mod den

netop fremstillede betonvæg.

Glideformen er

120

cm høj og

udført med et smig på ca. 1 cm, så

ledes at formen under bevægelsen

opad slipper betonen. De hydrauli

ske løftere, donkraftene, betjenes

fra en centralt anbragt olietryk

pumpe. Når der ledes olie til en

løfter, klemmer den indre del sig

fast om den såkaldte klatrestang,

medens den ydre, der med et åg

bærer glideform og arbejdsplatform,

løfter sig ca.

mm. Samtidigt

spændes en fjeder, som, når trykket

tages af olien, trækker den indre del

op, idet den ydre nu har bidt sig fast

på klatrestangen. Klatrestængerne

er sammensat af ca. 3 m lange styk

ker, der samles med gevind. Stæn

gerne placeres i rør, der under støb

ningen bevæges op med formen,

hvorved opnås, at stængerne står

frit i lodrette udsparinger i betonen,

således at de kan genvindes til brug

ved de følgende blokke.

Dækkene støbes på traditionel

vis, hurtigst muligt efter, at den fri

højde under arbejdsplatformen tilla

der det. Vederlag i ydervæggene

etableres ved udsparinger og ind

støbte stritter. I indervæggene ud

spares der ud for dækket en række

huller for den gennemgående arme

ring.

Den anden metode, klatreforskal-

lingsmetoden, der er anvendt af

Larsen & Nielsen til opførelsen af

blokke for Københavns alminde

lige Boligselskab, og i øjeblikket

benyttes ved udførelsen af nogle af

blokkene for Arbejdernes Andels-

Boligforening, adskiller sig fra

glidemetoden derved, at støbefor

men, som består af forskallingsfla

ger, ikke glider mod betonen. Fla

gerne er opsat mellem et system af

lodrette skinner, som kan hæves ved

hjælp af de hydrauliske løftere.

Under hævningen ruller skinnesy

stemet på flagerne. Såsnart betonen

er størknet, kan flagerne fjernes og

flyttes op mellem skinnerne påny,

hvorefter de danner form for den

næste del af væggen.

Medens der således ikke er stor

forskel på den af de tre entreprenø

rer anvendte byggemetode, har der

til gengæld været store forskellig

heder med hensyn til valg af mate

riel til materialernes transport. Chri-

stiani & Nielsen har betjent sig af

en skinnekørende Wolf-kran, og

Larsen & Nielsen har benyttet en

stationær mastekran af typen Ar-

delt. Konsortiet Kornerup-Winkel

har derimod anvendt lettere grej,

dels en særlig elevatorspand i for

bindelse med en traktor på jorden

og børe på arbejdsplatformen til

transport af beton og dels et Via-

Fig. 5. Nærbillede af pumpe-

arrangement.

183