Bellahøjhusbyggeri

10. januar 1934

BYGGEINDUSTRIEN

Et af SB’s højhuse. Mønstret fremkommer ved anven

delsen af fliser med grå og lys beton.

Ydervægskonstruktionen

i Bellahøjhusene

Civilingeniør A. K . Krog.

Forfatteren giver i artiklen en indgående redegørelse for de

forsøg, beregninger og overvejelser, der ligger til grund for

eller er blevet foretaget i forbindelse med udformningen og

udførelsen af ydervægskonstruktionerne til de af Bellahøj-

punkthusene

—

og det vil sige dem alle med undtagelse af

de to Kallton-huse

—

som er udført som helstøbte beton-

og jernbetonhuse, størsteparten under anvendelse af glide-

eller klatreforskalling.

Problemerne i forbindelse med ydervcegskonstruktionen har

interesse langt ud over Bellahøjbyggeriet, idet den på Bella-

høj anvendte konstruktion eller tilsvarende er blevet an

vendt til en lang række byggerier i de senere år og u tviv l

som t vil blive benyttet i mangfoldige tilfæ lde i tiden frem 

over.

A rtiklen vil blive fulgt op af en anden artikel, omhand

lende de på Bellahøj benyttede konstruktioner i alm inde

lighed.

I de fleste af Bellahøjhusene er

ydervæggene udført som vist på

fig.

og fig.

. D e består af ud

vendige fabrikstøbte elementer kal

det facadefliserne, som faststøbes til

eller

cm betonvæg. Sidst

nævnte betontykkelse forekommer

kun, hvor væggene udføres i glide-

forskalling, eller hvor væggene på

grund af belastning behøver denne

tykkelse.

Facadefliserne består af en tæt

forstøbning af grå, mørkegrå eller

hvid beton støbt imod glat jern

form og et isolerende lag, som er

udført af Leca-beton.

En række overvejelser og forsøg

og et meget intimt samarbejde imel

lem arkitekter, ingeniører, entre

prenører, fabrikanter og bygnings

myndigheder har ført til den ud

formning af ydervæggene, som blev

den endelige, og udformningen har

dannet mønster for andre bygninger

i Danmark.

N og le oplysninger om disse væg

ge kan derfor tænkes at have mere

almindelig interesse.

Tilsigtede og opnåede egenskaber

Fra første færd gjorde man sig

klart, at den ydervægskonstruktion,

der kunne være tale om at anvende,

når man forlod den traditionelle

teglstensmur, måtte have et bedre

transmissionstal

end denne.

Under de første års arbejde med

projektet kom i

1949

Byggeforsk-

ningsinstitutets rapport nr. 1 om

økonomisk varmeisolering. Heri

fastslås under visse forudsætninger

det mest økonomiske transmissions

tal for betonvæg med støbt isole

ring til

7 2

. Da man gerne øn

skede at forenkle sammenlignings

problemerne ved forskellige mulige

isoleringer, valgte man at fastslå, at

ydervæggene på Bellahøj skulle

have et transmissionstal af ikke

over 0.75, hvadenten de opbygge

des på den ene eller den anden

693 5

728.28

måde. Ved en licitation viste det

sig, at det billigste uorganiske mate

riale med de ønskede egenskaber

var let Lecabeton.

På grundlag af de egenskaber,

som Lecabeton med rumvægt

55 0

forventedes at få, fastslog man tyk

kelsen af Lecabetonen til

cm.

Man har senere, efter at Lecabe-

tonens egenskaber er blevet efter

prøvet, måttet ændre rumvægten til

godt

6 0 0

. Transmissionstallet er

derfor noget større end tilsigtet,

nemlig ca.

. Men som bekendt

er en beregning af transmissions

tallet behæftet med megen usikker

hed. Her skal nævnes: bestemmelse

af fugtighedsindholdet i isolerings

betonen,

-tallets afhængighed af

dette fugtighedsindhold og trans

missionstallets afhængighed af vin

dens indtrængen i isoleringsbetonen

igennem ventilationsspalter.

Under projekteringen skulle der

tages stilling til, om isoleringen

burde anbringes indvendig eller ud-