58 / 108
10. januar 1934
BYGGEINDUSTRIEN
Fig. 4. Vinduesoverligger i AK B ’s bygningsafsnit.
overligger afviser eventuelt nedsi
vende vand.
Vejrbestandighed og
tiltalende
udseende bliver her nævnt sidst
blandt de egenskaber, man har til
sigtet at få frem i facadematerialet;
men de var i alles tanker fra den
første projekteringsdag. Der findes
sikkert kun den ene fremgangs
måde, som er fulgt på Bellahøj, til
opnåelse af største tæthed og be
standighed af en betonoverflade,
nemlig støbning imod glat form —
her en smurt jernform — anven
delse af gode tætte støbemateria
ler, rigtig vandtilsætning og vibre-
ring eller lignende bearbejdning af
betonen. Glathed og tæthed i over
flade giver minimum af cement
overflade; i den grå beton er det
praktisk talt kun denne, der angri
bes af vejrliget. D en hvide beton
kan selvfølgelig ikke blive mere be
standig end de mineraler, der an
vendes som tilslagsmaterialer.
Selve overfladen har de forskel
lige arkitekter ønsket at lade frem-
træde med forskellig karakter. Ved
at variere formsmøring, tilslagsma
teriale og vibrationstid er det mu
ligt at opnå et meget forskelligt ud
seende, lige fra glathed som poleret
sten til en arret overflade som hos
slebet kalksten.
Materialeprøvning
D et har selvfølgelig været nød
vendigt at foretage temmelig om
fattende prøver med materialer og
konstruktion. A lligevel er der idag
behov for langt mere viden på
dette område. Man har f. eks. end
nu ikke nogen metode til konstate
ring af Lecaklinkernes styrke og
kender derfor heller ikke afhængig
heden imellem denne og Lecabe-
tonens styrke. Man har kun spar
somme oplysninger om trækstyrke
og elasticitetsforhold hos Lecabeton.
For konstruktionens vedkommende
savner man enhver oplysning om
fugtighedsforholdene i Lecabetonen.
Lecabetons X ved forskellig rum
væ gt
ligger nogenlunde oplyst fra
Lemvigh-Miiller & Munck. Fig.
5
viser denne sammenhæng for labo-
ratorietørre prøver. Fugtighedsind-
holdet i laboratorietør Lecabeton
synes at ligge under 1 vol. procent
for ganske lette betoner (rv.
4 5 0
),
men for normal Lecabeton (rv.
6 0 0
—
8 0 0
) på 2— 3 vol. procent.
For en let Lecabeton (rv.
4 3 0
)
foreligger der en undersøgelse af
/l10’s variation med fugtighedsind-
holdet. Denne variation er indteg
net i kurve
1
på fig. 6. Kurve
2
vi
ser Cammerers kurve for denne va
riation i uorganiske byggemateria
ler. Der er ret god overensstem
melse, omend tilvæksten med sti
gende fugtindhold er noget mindre
for den prøvede Lecabeton, end
forudsat af Cammerer for bygge
materialer i almindelighed.
Lecabetons trykstyrke ved for
skellige blandingsforhold og vand
indhold
er belyst ved de i tabellen
fig.
7
gengivne C.t.o.-forsøg udført
med 10 cm terninger i laboratoriet.
Der anvendtes rapidcement. D et er
bemærkelsesværdigt, at styrken sti
ger overordentligt med fugtigheds-
indholdet. Da det drejer sig om en
Vandindhold i
i
/of %
Fig.
6
. Kurve 1 viser for en let Leca
beton tilvæksten i pct. til
Atør
ved sti
gende fugtighedsindbold. Kurve 2 viser
]. S. Cammerer’s angivelser for uorga
niske materialer.
3