Previous Page  58 / 108 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 108 Next Page
Page Background

10. januar 1934

BYGGEINDUSTRIEN

Fig. 4. Vinduesoverligger i AK B ’s bygningsafsnit.

overligger afviser eventuelt nedsi­

vende vand.

Vejrbestandighed og

tiltalende

udseende bliver her nævnt sidst

blandt de egenskaber, man har til­

sigtet at få frem i facadematerialet;

men de var i alles tanker fra den

første projekteringsdag. Der findes

sikkert kun den ene fremgangs­

måde, som er fulgt på Bellahøj, til

opnåelse af største tæthed og be­

standighed af en betonoverflade,

nemlig støbning imod glat form —

her en smurt jernform — anven­

delse af gode tætte støbemateria­

ler, rigtig vandtilsætning og vibre-

ring eller lignende bearbejdning af

betonen. Glathed og tæthed i over­

flade giver minimum af cement­

overflade; i den grå beton er det

praktisk talt kun denne, der angri­

bes af vejrliget. D en hvide beton

kan selvfølgelig ikke blive mere be­

standig end de mineraler, der an­

vendes som tilslagsmaterialer.

Selve overfladen har de forskel­

lige arkitekter ønsket at lade frem-

træde med forskellig karakter. Ved

at variere formsmøring, tilslagsma­

teriale og vibrationstid er det mu­

ligt at opnå et meget forskelligt ud­

seende, lige fra glathed som poleret

sten til en arret overflade som hos

slebet kalksten.

Materialeprøvning

D et har selvfølgelig været nød­

vendigt at foretage temmelig om ­

fattende prøver med materialer og

konstruktion. A lligevel er der idag

behov for langt mere viden på

dette område. Man har f. eks. end­

nu ikke nogen metode til konstate­

ring af Lecaklinkernes styrke og

kender derfor heller ikke afhængig­

heden imellem denne og Lecabe-

tonens styrke. Man har kun spar­

somme oplysninger om trækstyrke

og elasticitetsforhold hos Lecabeton.

For konstruktionens vedkommende

savner man enhver oplysning om

fugtighedsforholdene i Lecabetonen.

Lecabetons X ved forskellig rum­

væ gt

ligger nogenlunde oplyst fra

Lemvigh-Miiller & Munck. Fig.

5

viser denne sammenhæng for labo-

ratorietørre prøver. Fugtighedsind-

holdet i laboratorietør Lecabeton

synes at ligge under 1 vol. procent

for ganske lette betoner (rv.

4 5 0

),

men for normal Lecabeton (rv.

6 0 0

8 0 0

) på 2— 3 vol. procent.

For en let Lecabeton (rv.

4 3 0

)

foreligger der en undersøgelse af

/l10’s variation med fugtighedsind-

holdet. Denne variation er indteg­

net i kurve

1

på fig. 6. Kurve

2

vi­

ser Cammerers kurve for denne va­

riation i uorganiske byggemateria­

ler. Der er ret god overensstem­

melse, omend tilvæksten med sti­

gende fugtindhold er noget mindre

for den prøvede Lecabeton, end

forudsat af Cammerer for bygge­

materialer i almindelighed.

Lecabetons trykstyrke ved for­

skellige blandingsforhold og vand­

indhold

er belyst ved de i tabellen

fig.

7

gengivne C.t.o.-forsøg udført

med 10 cm terninger i laboratoriet.

Der anvendtes rapidcement. D et er

bemærkelsesværdigt, at styrken sti­

ger overordentligt med fugtigheds-

indholdet. Da det drejer sig om en

Vandindhold i

i

/of %

Fig.

6

. Kurve 1 viser for en let Leca­

beton tilvæksten i pct. til

Atør

ved sti­

gende fugtighedsindbold. Kurve 2 viser

]. S. Cammerer’s angivelser for uorga­

niske materialer.

3