Bellahøjhusbyggeri

57 / 108

BYGGEINDUSTRIEN 10. januar 1934
lodret snit
betonvæg tecabeton
vandret snit
Ftg. 1. Snit i facadeflise.
vendig. Meget taler for rigtigheden
af udvendig isolering. Temperatur­
bevægelserne i betonkonstruktionen
bliver da et minimum, kuldebroer
ud for vægge og etageadskillelser
bortfalder undtagen ved altanpar­
tier og åbne sluser, og kun et m ini­
mum af fugtighed vandrer fra hu­
sets indre igennem den indre, tætte
betonvæg. Lecabeton er grovporøs
uden kapillær sugeevne. D et ville
derfor være betænkeligt at anbringe
dette materiale som indvendig iso­
lering, da det ikke kan tænkes at
suge kondenseret fugtighed tilbage
imod væggens inderside til for­
dampning inde i huset. Et sådant
isoleringslag måtte da ventileres
meget effektivt. Man valgte at an­
bringe isoleringen udvendigt og at
ventilere den igennem åbne vand­
rette fuger. I de vægge, hvor afstan­
den imellem vandrette fuger er 50
— 7 0 cm, har man simpelthen ladet
alle vandrette fuger stå åbne uden
tilfugning. I andre vægge har man
holdt een fuge pr. etage åben.
Varmefylden af ydervæggen med
udvendig isolering er ret stor. Men
i boliger, hvor ønsket om intermit­
terende drift af varmeanlægget er
sjældent, vil den med den store
varmefylde følgende temperaturud-
jævning næppe være uvelkommen.
Siagregnstæthed var en anden af
de egenskaber, man ivrigt søgte un­
der projekteringen. D en er her op­
nået ved en speciel udformning af
de vandrette fuger og ved en om­
hyggelig tilfugning af lodrette fu­
ger. Som fig. 1 og 2 viser, har fli­
sens underside et overhæng over
den underliggende flise; i oversi­
den findes falsen for dette over­
hæng, og bag denne har flisen en
stejlt stigende overflade, hvor det
tætte forstøbningsmateriale fra for­
siden er trukket op. Herved opnår
man for det første, at slagregn ikke
kan trænge ind til isoleringen igen­
nem de åbne vandrette fuger, for
det andet, at eventuelt opstået kon­
densat eller vand, der igennem utæt
lodret fuge, revner i facademateria­
let eller på anden måde finder vej
ind i Lecabetonen, dræner ud igen­
nem de vandrette fuger.
Fugematerialet til de lodrette fu­
ger skal være tæt imod slagregn og
have tilstrækkelig bindeevne. Men
desuden må man forlange, at dets
trykstyrke er så lille, som hensynet
Fig. 2. Vinduesfals, hvor detaillerne i
ydervcegskonstruktionen tydeligt ses.
til materialets frostfasthed og be­
standighed tillader. Temperaturbe­
vægelser i forstøbningen og svind­
bevægelser i underlaget gør det
nem lig ønskeligt, at fugematerialet
knuses ved et ringe tryk, så at man
sikres imod store trykspændinger i
forstøbningen. Professor Suenson
udførte for ca. 15 år siden forsøg
med forskellige fugematerialer og
fandt, at ren kalkmørtel var det
bedste. Entreprenørerne på Bellahøj
turde dog ikke anvende ren kalk­
mørtel, da man anså den for at være
for svag, så man besluttede at bruge
en svag bastardmørtel.
Over åbninger i ydervæg er der
udført overliggere af jernbeton, en­
ten som vist på fig. 3 lave overlig­
gere, der oplægges til faststøbning
i væggen, eller som vist på fig. 4
overliggere af højde som en facade­
flise og med en række fliser fast-
støbt i forsiden. D en tætte beton-
U
ri
j
Fig. 3. Vinduesoverligger i A A B ’s bygningsafsnit.
2