Bellahøjhusbyggeri

84 / 108

BYGGEINDUSTRIEN 10. februar 1933
rens fortjeneste er særdeles afhæn­
gig af byggeriets stade, d.v.s. den in­
vesterede kapital, ved vinterforan­
staltningernes ibrugtagen.
D e to skemaer er påført nogle
oplysninger om arbejdstimer og en­
treprenørens fortjeneste, hvorom
senere.
Mens kun en af de fire bygher­
rer gik ud af vinterbyggeriet med
direkte fortjeneste i sæson 1951-52,
vil alle fire således opnå »positiv«
gevinst i vinteren 19 5 2 -5 3 — endda
så stor, at bygherrernes besparelse i
byggelånsrente for de to vintersæso­
ner set under eet overstiger — om­
end kun med et ringe beløb — den
samlede udgift til vinterforanstalt­
ningerne.
D e her foretagne betragtninger
er naturligvis ikke tilstrækkelige til
bedømmelse af gevinsten ved iværk­
sættelsen af vinterbyggeri. For byg­
herren, hvis andel alene er behand­
let her, kommer endvidere fortje­
neste som følge af tidligere indflyt­
ning — den indvundne tid svarer ret
nær til de i skemaerne opførte antal
effektive rentedage. Herudover må
medregnes entreprenørens fortjene­
ste, håndværkernes og arbejdernes
samt samfundets i det hele taget.
T il eksempel er derfor på skema
III og IV tilføjet entreprenørens
bruttofortjeneste, kalkulatorisk her
ansat til 1 kr. pr. indvundet arbejds­
time.
D et ses, at entreprenørernes sam­
lede bruttofortjeneste ved vinter­
byggeriet gennem de to sæsoner for
alle 4 afsnits vedkommende belø­
ber sig til cirka kr. 165.000,— hvil­
ket tal er af samme størrelsesorden
som bygherrernes indvundne ren­
tebesparelser, der ialt andrager ca.
kr. 190.000,— .
Dette forhold kan måske udlæg­
ges således, at bygherre og entre­
prenører i virkeligheden bør dele
de med vinterbyggeri forbundne ud­
gifter ligeligt mellem sig.
D et er svært at uddrage nogen
almen konklusion af de anførte tal.
Det ses dog, at vinterbyggeriudgif-
terne udregnet i procent af den
samlede beton-, jernbeton- og mu­
rerentreprise ligger nogenlunde
konstant — skema II — hvilket
iøvrigt også stemmer med Bygge­
forskningsinstituttets erfaringer, idet
instituttet foreslår, at udgifter til
vinterbyggeri sættes i relation til
den samlede bygningsentreprise.
Endvidere ses det af skemaerne
III og IV, som tidligere nævnt
klart, at byggeriets stade, når vin­
terforanstaltningerne iværksættes,
d.v.s. den indtil da investerede ka­
pital, er af meget afgørende betyd­
ning for bygherrens fortjeneste.
3