Bellahøjhusbyggeri

88 / 108

H Ø J T E L L E R H A L V H Ø J T B O L I G B Y G G E R I 5 ; f
En sammenligning mellem håndværksudgifterne i 3 -, 5 - og 1 o-etagers traditionelle, murede beboelseshuse med en redegørelsefor de brugsmæssigeforskelle
Spørgsmålet
I 1947, k o rt fø r o p re tte lse n a f S tate n s B yggeforsknings­
in stitu t, rejstes o v e rfo r d e t fo rb e re d e n d e „ F em m an d s-
u d v alg for B y g g efo rsk n in g “ sp ø rg sm ålet, om d e t v a r
m u lig t a t frem sk affe e t g ru n d la g for en økonom isk
sam m e n lig n in g a f 1o -etag ers b o lig b y g g eri m ed f. eks.
5 -etagers b o lig b y g g e ri. I flere b y er, h v o r h ø jh u sb y g ­
geri v a r u n d e r overvejelse, ville m a n , p o p u læ rt sagt,
gerne v id e, om d e t v a r b illig st a t bygge d e n sam m e
lejlighed i høj eller h a lv h ø j bebyggelse.
Undersøgelsen
T il at undersøge dette spørgsmål nedsatte Femmands-
udvalget1) et arbejdsudvalg2), og modtog efter an­
søgning tilskud, fra Københavns, Århus og Gladsaxe
kommuner, således at arbejdet kunne påbegyndes.
I begyndelsen a f 1949 var arbejdet såvidt gennemført,
at projekter til sammenlignelige 5- og 1 o-etagers huse
forelå, så der kun manglede selve prisberegningerne
og den efterfølgende bearbejdning, men samtidig var
udvalgets midler opbrugt. I 1953 overtog byggeforsk­
ningsinstituttet undersøgelsens færdiggørelse. T il den
oprindelige sammenligning a f 5- og 1 o-etagers byg­
geri føjedes nu et 3-etagers byggeri, som repræsente­
rede det almindeligst forekommende boligbyggeri.
Projekteringen er udført a f arkitekt m .a .a . Poul Kjær-
gård med arkitekterne m .a .a . Emanuel Johansen og
Åge Madsen som medarbejdere, samt a f civilingeniø­
rerne Joh s. Jørgensen og K a i Lund. Beregningerne er
udført a f Byggeriets Beregningsinstitut. Rapportens
afsnit er skrevet a f Byggeriets Beregningsinstitut og ar­
kitekt Åge Madsen og a f arkitekt Edv. Heiberg.
Resumé a f resultatet
Det oprindelige spørgsmål, om det er billigst at bygge
højt eller halvhøjt, er ikke formuleret således, at der
kan gives et eentydigt svar eller overhovedet et simpelt
svar i form a f tal eller en enkelt sætning.
For det første har det været nødvendigt at gøre en lang
række forudsætninger for overhovedet at kunne gen­
nemføre sammenligningerne. Eksempelvis er både det
3-, 5- og 1 o-etagers hus projekteret med bærende
murede vægge, og prissammenligningen gælder derfor
ikke, hvis de byggende i et konkret tilfælde kan sand­
synliggøre, at specielt det 1 o-etagers - eller måske det
5-etagers-hus kan udføres billigere og lige så godt med
et andet konstruktionssystem. Tilsvarende er alle 3
huse udformet som blokke eller „længer“ , og det kan
1) Medlemmerne af „Femmandsudvalget for byggeforskning“ var:
Vilh. Lauritzen, arkitekt m .a .a . (formand), P. Kerrn-Jespersen, civilingeniør,
entreprenør, Svend Møller, stadsbygmester, arkitekt m .a .a ., H. Peschardt-Han-
sen, civilingeniør, Edouard Suenson, professor, civilingeniør, Mogens Voltelen,
arkitekt m .a .a ., Philip Arctander, arkitekt m .a .a . (sekretær).
2) Det såkaldte „5-1 o-etagers udvalg“ s medlemmer var:
Mogens Voltelen, arkitekt m .a .a . (formand), Aage Christensen, forretningsfører,
Erling Frederiksen, arkitekt m .a .a ., Johs. Jørgensen, civilingeniør, Poul Kjær-
gaard, arkitekt m .a .a ., Kai Lund, civilingeniør, Johs. Schrøder, entreprenør,
Philip Arctander, arkitekt m .a .a . (sekretær).
Byggeforskningsinstituttet vil gerne her takke de tre kommuner, København,
Århus og Gladsaxe, som med deres bidrag muliggjorde arbejdets iværksættelse,
boligselskaberne Dominia og Socialt Boligbyggeri, som medvirkede ved et
rundspørge, samt de to udvalgs medlemmer og medarbejderne ved projek­
tering, beregninger og redegørelse.
ses, at prisrelationerne ville forskydes, hvis man f. eks.
i det høje hus kunne samle fire eller flere lejligheder
pr. repos om elevatoren, men herved måtte man helt
opgive forsøget på at holde lejlighederne i de 3 hus­
typer nogenlunde „ligeværdige“ .
For det andet bliver svaret ikke det samme, om det
er 1 brutto-m3, 1 netto-m2 eller „ 1 lejlighed“ , man
ønsker at sammenligne prisen på i de 3 hustyper. Det
er meget muligt, at man i praksis i eet tilfælde vil have
mest brug for at sammenligne den ene a f disse en­
heder, i det andet tilfælde en anden.
For det tredie har det egentlig ingen mening at tale
om „den samme lejlighed“ i henholdsvis 3-, 5- og 10-
etagers huse. En lejlighed, eller en m2 etageareal, i et
højhus er på væsentlige punkter uundgåeligt ander­
ledes end „den samme“ lejlighed eller m2 i et halvhøjt
hus. Ikke blot ændres de øverste etagers brugsværdi
ved udsigt, afstand til legeplads m. m., men i alle
etager i højhuset påvirkes brugsværdien a f elevatorens
tilstedeværelse, lejlighedsplanen ændres på grund a f
luftsluserne o. s. v.
De tal, som udtrykker resultaterne a f prisberegnin­
gerne, og som er gengivet i søjlediagrammerne, dækker
derfor ikke en sammenligning a f priserne for identiske
produkter.
Endelig beskæftiger den her foretagne økonomiske
sammenligning sig kun med byggeudgiften og ikke med
driftsudgifterne eller den samlede boligudgift. Drifts­
udgifterne for det høje og det halvhøje hus vil være
forskellige på flere punkter, såsom elevatorens strøm­
forbrug, vedligeholdelsen a f friarealerne, der synes at
slides meget forskelligt, og muligvis varmeforbruget.
Forskellene i driftsudgifter kan først opstilles tilstræk­
kelig sikkert efter nogle års drift a f en del højhuse.
Hele spørgsmålet, om man skal vælge halvhøj eller
høj bebyggelse, kan efter denne undersøgelse på ingen
måde afgøres generelt udfra økonomiske beregninger.
Ved ændringer a f etageantallet fra 3 eller 5 til 10
ændres som nævnt samtidig meget andet end bygge­
prisen: 1) med selve højden ændres brugsværdien,
således at det høje og det lave hus næppe vil blive
foretrukket a f de samme familietyper, 2) højden æn­
drer også nogle a f forudsætningerne for valg a f bygge­
måde og kan derigennem påvirke både planudform­
ningen og økonomien, 3) elevator og luftsluse ændrer
lejlighedens adgangsforhold og planudformning, 4)
ønsket om en højere udnyttelse a f den dyre elevator
trækker i retning a f at ændre længehuset til en form
for punkthus med flere og fortrinsvis mindre lejlig­
heder pr. repos, hvad der igen påvirker klientellet.
Derimod kan redegørelsen for henholdsvis ligeværds­
principperne, den økonomiske sammenligning og de
brugsmæssige forskelle, sammenholdt med de aktuelle
forhold ved det enkelte projekt, give et bedre grundlag
end hidtil for i hvert enkelt tilfælde at træffe valget
mellem halvhøj og høj bebyggelse. Philip Arctander
Statens Byggeforskningsinstitut
1
Særtryk a f „Arkitekten“ , ugehæfte tir. 3 8 -fg , ig$4