177 / 293
U dsigt fra „Schacks Bastion“ paa V estervoid til Terrænet om kring T ivoli;
i Forgrunden tilhøjre B agsiden af „Concert du B oulevard“, tilvensfre Vesterbrogade m ed T ivolis nye P avillon (L igkisten), tilhøjre for samme .tivolis Indgangsport
(1872), i Baggrunden m idt i B illedet ses Taget over „Vesterbros Theater“. T ilvenstre læ ngst i Baggrunden ses „Enighedsvæ rn (Forenings- og K lublokaler), tilhøjre
for denne B ygning de høje Skorstene paa K øbenhavns Gasværk.
hvis Direktører de var beslægtede. Dette Selskab foretog i 1823
en Rejse til Rusland, og i Moskau blev Andreas Lehmann be
kendt med ovennævnte Dennebecq’s Hustru Cathrine, der fore
viste et meget betydeligt Menageri, og derved skal have tjent
mange Penge. De rejste sammen, og paa mange Steder gik
Cathrine Dennebecq,
der efter Sigende havde
erfaret sin Mands Død,
som
A.
Lehmann’s
Kone, indtil hun ved
et Brev fra Dennebecq
fik Oplysning om, at
Efterretningen var
falsk. I Januar 1832
døde Cathrine Denne
becq i St. Petersborg,
og da denne Død ind
traf noget pludseligt
eller i alt Fald efter
et Par Dages Sygeleje,
knyttede sig hertil Ryg
ter om, at hun var taget
afdage ved Gift. Nogen
Tid efter vendte Brød
rene Lehmann som vel
havende Folk tilbage
til København. Især
gjorde Andreas Leh
mann sig bemærket
som Rigmand; han be
sad et stort Menageri, som blev forevist paa Vesterbro, og han
købte kort efter sin Ankomst Gaarden Nr. 206 paa Kongens
Nytorv for 80,000 Rdl., hvorpaa han udbetalte 12,000 Rdl. kon
tant foruden 2000 Rdl. i Omkostninger.
Meningen var almindelig den, at han havde tilegnet sig Cathrine
Dennebecq’s Formue og det hende tilhørende Menageri, og det
var ogsaa derpaa, at den Retssag gik ud, som Julien Dennebecq
anlagde imod ham. Sagen førtes som sagt i lang Tid, og skønt
der rigtignok, saavidt man kan dømme efter de trykte Retssager,
fremkom adskilligt, der synes at vidne mod Andreas Lehmann,
blev han dog frifunden baade ved Gæsteretten og ved Højesteret.
Dennebecq blev herover meget fortvivlet, og i sin forbitrede
Stemning undsagde han
Lehmann, hvilket atter
førte til en Retssag,
under hvilken
dog
Dennebecq blev frifun
den. Om hans videre
Fata vides intet.
Til Historierne fra
Vesterbro hører ogsaa
den om Taskenspille-
ren „Professor“ Linsky,
der ligeledes gav Fore
stillinger paa Mor-
skabstheatret. Det var
en smuk Mand med et
elegant, vindende Ud
vortes.
Han gjorde
megen Lykke hos det
smukke Køn og særligt
hos en paa Vesterbro
boende ung og smuk
Pige af god Familie.
Hendes Forældre mod
satte sig paa det be
stemteste Forbindelsen
og modstod hendes Bønner og Taarer. Men en skøn Dag slap
hun ud gennem Vinduet paa sit Værelse, Linsky havde skaffet
Kongebrev, og Dagen efter blev to Elskende viede af Præsten paa
Frederiksberg. Sorgen herover var stor i Familien, men derved
var jo intet at gøre, og kort efter forlod Linsky København
med sin unge Kone.
Et Par Aar efter tildrog sig en sørgelig Begivenhed. Linsky
„Kongens KIub“s Somm erlokale (nu N ational), Hjørnet af V esterbros Passage og Farim agsvej (nuv.
V ester Farlm agsgade) (1865), set fra Pladsen foran Tivoli.
171