176 / 293
O riginalen tilh . Fru W in d in g.
„Concert du B oulevard“ (tidligere K ongens Klubs Lokaler) vis a vis Tivoli 1881 (nu „N ational).
Zeuthen fecit.
„Og ta’r Du Dig en Ung, en Ung,
Saa vil hun have Stads og Fjas,
0 vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Yen!
Og ta’r Du Dig en Gammel, en Gammel,
En runken, slunken Pulverhex.
0 vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Ven“.
Og altid var hun om
given af en stor Skare
Soldater, Bønderkarle og
dito Piger, som med den
største Andægtighed hør
te paa hendes Sang. Om
de imidlertid drog sig
den Lærdom til Nytte,
som den gamle Kone, der
aldeles intet havde til
fælles med Kirsten Gifte
kniv, idelig og evindelig
gentog, er det umuligt at
sige.
Vesterbro var over
hovedet, trods dets ringe
Bebyggelse, Samlingsste
det for allehaande Ud
øvere af de frie Kunster.
Især naar Dyrehavstiden
var forbi, tog en stor
Del af de sig dér produ
cerende Kunstnere af
større eller ringere Navn,
Stade paa Vesterbro. Saa saa’ man Bod ved Bod. Der var Ver-
denstheatre, Lykkestjerner, Taskenspillere, den stærke Kvinde, som
bar adskillige Mandfolk i sit Haar og gjorde de mest utrolige
Kraftkunster. Man saa her billedlige Fremstillinger af Mord og
Todgeschichter, der indenfor i Boden var præsenterede paa den
naturligste og mest afskrækkende Maade. Her opslog „Frederiks-
stensfestungsmanden“ sit Paulun, naar hans Forretninger paa
T ivolis nye Pavillon „L igkisten“ Aar 1868 (nedrevet).
Fisketorvet ikke forbød ham at forevise sine Underværker, og
især saas de mærkeligste Panoramaer, der ikke havde noget til
svarende hverken paa Jorden eller udenfor samme, for den bil
lige Entré af 4 Skilling, medens Honoratiores betalte efter Behag.
Paa det Sted, hvor nu Torvet er, var opslaaet et Cirkus, hvor
det Bach’ske Beriderselskab viste sig. Der var endvidere Mena
gerier, men ikke med glubende Dyr, thi da en Løve i Frederiks-
berghaves Menageri i
Begyndelsen af forrige
Aarhundrede var sprun
gen ud af sit Bur og
havde sønderrevet sin
Vogter, blev det forbudt
at forevise deslige store
Rovdyr, indtil denne Be
stemmelse i 1840’erne
atter blev hævet. Men
desuagtet var der uden
for disse Panoramaer
Afbildninger af Løver,
Tigre, Slanger og halv-
opspiste Negre, alt ta
gende sig langt bedre
ud end indenfor.
Her foreviste ogsaa
Dennebecq sit Marionet-
theater, der gik op i
Luer. Denne Mand var
en lang Tid Genstand
for almindelig Omtale
paa Grund af en Rets
sag, han havde anlagt
mod „Brødrene Lehmann“ og deres Moder, og som varede ikke
mindre end halvtredie Aar. Prokurator F. M. Lange, der førte
Sagen for Dennebecq, har aftrykt de hertil hørende Aktstykker i
det af ham udgivne Udvalg af danske og udenlandske Kriminel
sager,og de omfatter her 2 temmelig tykke Bind. Brødrene Leh
mann var Ekvilibrister og Beridere, tillige dygtige Malere og an
satte ved det Kuhn-Price’ske Selskab paa Vesterbros Theater, med
170