S_FørOgNu_1919_5

170 / 293

til det omflakkende Liv ikke kunde finde sig tilrette derved.
Senere afvekslede ikke faa Theatertrouper med Beriderselskaber.
Der var flere franske Selskaber saasom Armands, særdeles gode,
der var spanske Dansere, blandt hvilke isser dem smukke Dolores
Serral gjorde Opsigt, og selv „Vennerne Mnsidam Sundet“ lod
sig repræsentere af et Selskab, der imidlertid ikke videre til­
talte, Her var det ogsaa, at det første italienske Operaselskab
under Mario vakte Københavnernes Enthusiasme inden det flyt­
tede til Hoftheatret, og for ca. 60 Aar siden blev der atter op­
ført Operaer af Robertis tyske Selskab, i hvilke Tenoristen Preh-
linger og Sangerin­
derne Pollack og Ba-
bette Miller vakte
Iortjent Opmark -
somhed. Senere blev
Vesterbros Theater
nationalt. Hr. Skue­
spildirektør Hansen
gav Forestillinger
her, hvis fremra­
gende Egenskab be­
stod i en beundrings­
værdig Afveksling
af Nyheder, som han
selv for det meste
bearbejdede efter
fremmede Stykker
med mer eller min­
dre passende Allu­
sioner til vore Til­
stande. Især om
Søndagen var Til­
løbet meget stærkt,
men der var ogsaa
en ejendommeligTil-
trækning, idet Pub­
likum oftest spillede
med, Vi drager tm
forbi åen adriste
Banegaard og ka­
ster et Blik over paa
den anden Side af
Vejen, hvor der var
en Lokalitet, der
ved sin Ælde har
Krav paa at erin­
dres. Det er Trom­
m esal en, Køben­
havnernes Kvæg-
torv. Man troede, at
den vilde blive flyt­
tet, da den ny stor­
artede -
gaard blev opført i
Farimagsgade, men
det skete ikke,
formodentlig for­
medelst Mangel paa
en passende Plads i
'Stadens Nærhed.
Dette Sted, der nu saa’ saa fredeligt ud, som kun indeholdt Baase
og Folde for de til Salg og til Slagtebænken bestemte Dyr, var i
ældre Tid en Arena, hvor der ofte vankede blodige Pander. Dengang
var Slagterne, der jo væsentlig havde hjemme paa Vesterbro, et vildt,
stridbart Folkefærd, helt forskellige i deres Sæder fra andre skikke­
lige Folk. Kampbegærlige og stolende paa deres herkuliske Kræfter
yppede de gerne Klammeri baade indbyrdes og med andre, især
med Hesteprangerne, til hvem de havde et slemt Horn i Siden,
og der hengik næppe nogen Uge, uden at man hørte Tale om
Slagsmaal, blodige og ublodige, der var foregaaet „ude paa
Trommesalen“, Overhovedet førte Slagterne et Enevøldsregi-
mente paa Vesterbro, og det kunde af denne Grund stundom
være livsfarligt at befærde det, naar de var slupne løs, som det
hed. Hvor let kunde man ikke blot ved et Blik bringe dem
i Harnisk, og en elegant pyntet Herre kunde let tildrage sig
Haan og Spot og endnu mere vidtgaaende Ubehageligheder, naar
det faldt d’Herrer Slagtersvende og Slagterdrenge ind at finde
lians Optræden for fordringsfuld. Og, mærkeligt nok, dette Ty­
ranni udstrakte sig endog til et andet Terræn. De hørte til de
Stemmegivende i det kgl. Theater og ledede Bifaldet eller Mis­
haget, Overskou omtaler i sin Theaterhistorie saaledes en Slag­
termester Henriksen, hvis høje Skikkelse hver Aften ragede op
over den sammenstuvede Hob i Baggrunden af Parterret, hvorfra
han med et frygteligt Bravobrøl og sine brede Hænders Klap,
der lød obligat over alt Folkets mest stormende Bifald, udsendte
sin Tilfredsheds For­
kyndelse, der næsten
altid rundt om ham
fremkaldte en væl­
dig Applaussalve.
Han var en baade
af Forfattere og for­
nemmelig af Skue­
spillere meget yndet
Kunstdommer; thi
foruden at han, med
sin tjenstfærdige og
gemytlige Natur,
ikke selv havde Ud­
tryk for andet end
Yelvillie og end
ydermere accentue­
rede dette efter,
hvorledes han kunde
lide Personen, som
i Almindelighed var
meget godt, da en­
hver, der blot i fjer­
neste herte
til Theatret og hil­
ste ham med et ven­
ligt Nik, betragte­
des af ham som „en
god Ven“, saa var
lian altid færdig til
at gaa løs imod Op­
positionen, enten
idet han forstær­
kede sit Parti ved
Hvervning eller ved
at stille sig tæt ved
de halsstarrige Op­
ponenter og klappe
med saa stærk Be­
vægelse af sine store
Hænder, at han kom
til at „tjatte dem en
Smule i Ansigtet“.
Wu er der ogsaa
heri indtraadt en
stor Forandring.
Hverken paa Vester­
bro eller i det kgl.
Theater gør Med­
lemmerne af det
hæderlige Slagterlaug sig fremtrædende bemærket som Slags-
brødre eller Kunstdommere. De føre et li gesa a ubemærket Liv
og er ligesaa polerede og dannede som de andre Borgerklasser,
og det skal siges til deres Ros, at de høre til de mest loyale af
Hs. Maj. Kongens Undersaatter.
Ved at omtale Trommesalen, nævnede vi Hesteprangerne. Disse
var i langt større Antal, end paa det Tidspunkt vi omtaler, Gæster
paa dette Sted, og der dreves her en betydelig Handel med Heste
af alle Arter, ligefra den luksuriøse Ridehest ned til det usleste
Øg. Det ligger i denne Handels Natur, at de bekendte og ube­
kendte Fif i il at narre Køberne med slet Hestekød ogsaa her
var i Svang, som paa alle andre deslige Markeder, Man fortæller
fra den Tid adskillige ret karakteristiske Historier, og blandt
disse husker vi følgende: En Bonde i Københavns Omegn havde
en gammel, blisset Krik med hvide Fødder, som han vilde af
Prospekt af Frihedsstøtten m ed København i Baggrunden.
I Forgrunden K ronprins Frederik (Frederik Y I), der hyldes af danske Bønder.
164