Østervold1
St. Jordens Sø. Den l)Iev flyttet derfra
1(522, da der begyndte at danne sig en
Forstad
udenfor Vesterport.
I eu Forestil
ling fra denne Tid til Kongen hedder det:
„Efter som kgl. Majestæt naadigst skal
have
forordnet
Byen 4
Kampesteospiller
liggende ved Lyngby at
m aa
bruges til
et nyt Rettersted uden Vesterport, at
Stedet udvises, hvor samme Rettersted
niaatte opbygges**. Denne ny Galge, der
formodentlig blev bygget halv paa Byens
og halv paa. Kongens Bekostning kom til
at stan,
hvor senere Amerika. Mølle
laa.
Om sidstnævnte Rettersted fortæller
liesen: „Eller
■s
er udenfor Vesterport en
Gammel muret Galge, som Møv bygget
Aar 1622 og kostede
den
paa. Byens An
part 210 Sietdaler, hvilken Galge er siden.
Aar 1646, flyet
(istandsat),
hvortil
Kristen
Flynderninnd
Sanger
(som bor
nu uden
Vesterport snart tvært overfor Galgen udi
et Træhus, som han har bygget paa en
Jord, han a l
Staden
h ar
købt
for SO® Rdl.),
gav til Hjælp 60 Sietdaler for nogle
uhjemlede Varer, der fandtes i hans Hus,
og dermed fik Ejennændene deres Varer
igen".
St.
Nikolai Kirke
ni'tkJ
Holmens
Kirke Slottet
Børsen
Tøjhuset
Christianshavn
Sundby
PROSPEKT AF KØBENHAVN UNDER BELEJRINGEN'1658
Efter Pufendorf.
O riginalen tilh . Overlæge H alks Sam ling.
Naar et Rettersted skulde flyttes, gik
det saaledes til, at Byfogden tilsagde hele
Tømmerlauget med Mestre og Svende, der
i Procession hver med sit Værktøj med
Byfogden i Spidsen fulgt af Stadens Kæm
ner og Underfogden, under Ledsagelse af
Piber og Trommer gik til det gamle Ret
tersted. Derpaa nedbrød Lauget i en Hast
dette, lagde Tømret paa Vogne, der var
udskrevne af Byen, og fulgte saa bagefter
til det ny Sted, hvor den gamle Galge
igen opbyggedes. Derefter fik Tømmer-
mændene tilsendt af Byen Va Td. tysk 01,
hvormed de kunde gøre sig tilgode.
Det var ikke saa sjældent at den Vej
farende havde det opbyggelige Syn at se
en afsjælet Synder dingle i Galgen eller
en død Krop paa Stejlen, medens Kragerne
flokkedes deromkring i Forventning om
et rigt Bytte. Det var endnu Rester af
Chr. VI’s bigotte Regeringstid, hvor de
overdrevne Religionsspekulationer forvir
rede Hjernerne og ikke alene fremkaldte
en Mængde Selvmord, men hyppigt ogsaa
Mord paa Næsten, som man maatte gribe
til kraftige Midler for at hæmme. For at
være ved Haanden, boede Skarpretteren
______ _______ wmr ■ggB jM M ag g ^ g B W jj
i
l^mrrr 'Fwij
J.
>
denXdSrmerteJfzrie, +lijg/k koteletStJUnJCunée,.jr,Wvdiaitj.ÆrÅ'e/ SlPue&u
7 ..Æ M £ fG ø k jt Æ i/itf xJL a a d h u ju srtt p J tffin fo u tø ttj
SiM 'co& ^Æ É råx., J i. detrW nm nh
~
O
y
erlieg»Hrihi
-safoqs/M -u,
.
m r jd .JS orj lä a m e -ti iT jd y /iu u /É t ^ ^ lm /b Å X im m cre(r, M . V or Ih eV b ru J& rfø, jv o c l
CfznJTLouis
h a v r tj
.JhgthLcufetr \cjammeLAmager jLand, n . TVeftzrTortr, js.~fåe/?zrÆrve..
^
Q
Omkring Aar
1750.
Den bebyggede D el af Vesterbrogade 1750 (nuv. Vesterbros Torv).
156
157