154 / 293
Gade skulde indrettes ligefor Vesterport indtil GI. Torv (nuv.
Frederiksberggade) i Flugt med den forhen kaldede Nygade;
Gaden skal være 24 Alen bred og derfra lægges en Tværgade paa
16 Alens Bredde lige ind til Vestergade (den Del af Kattesund,
som før kaldtes Smedebakken),
hvorimod de smaa Tværgader
paa samme Distrikt nemlig
Store- og Lille Klemensstræde,
Helligkorsstræde, Vombadstu-
stræde og Antiquestræde skal
udgaa og skal Teglgaards-
strædet rykkes lige for det
angrænsendeLarsbjørnstræde,
at Vejen kan gaa direkte paa
Kattesundet.“
Snart stod Byen igen i sit
Flor, naturligvis for en stor
Del forynget og fornyet.
Dersom Læserne har
Taalmodighed til at
gøreFølgeskab paa en
flygtig Tur fra GI. Torv
gennem den nyanlagde
Frederiksberggade, der
allerede var næsten be
bygget og udover Ve
sterbro samt omlig
gende Territorium, da
vil vi se, hvorledes
denne Strækning saa ud midt i
det 18. Aarh., altsaa i Frederik
V.s Tid.
Vi vandre over Halmtorvet
forbi Vagtbygningen, der ligger
tæt indenfor Porten, ud igennem
Vesterport overVindebroen, over
den lille befæstede 0 Ravelinen
med sin velbesatte militære Vagt,
over nok en Vindebro langs Sten
gærdet, der danner Glacisets Fod
og staa nu i det fri udenfor Fæst
ningens Grund.
Her deler den ny med brede
Grøfter indfattede temmelig
smalle Vej sig straks i 2 Dele.
Den ene, der løber ud over-
Vesterbro fører til Køge og den
anden, der drejer af i noget
skraa Retning tilhøjre, fører
gennem Frederiksberg By ad
Roskilde til, den kaldes Konge
vejen (nuv. GI. Kongevej).
I den Spids de to Veje danne,
ligger Trommesalen, et Navn
denne fik som en Følge af at
Stadstambouren ved sin Tromme
kaldte Markedsgæsterne sammen
til det Hestemarked som af
holdtes her hveranden Onsdag,
efterat dette var flyttet hertil
fra Kongens nye Torv, hvor Mar
kedet iflg. Forordn, af 20/n 1683
havde været afholdt indtil det
grundet paa at Torvet 5 Aar
senere blev prydet med Kongens
Rytterstatue, flyttede til Vester
bro. Tæt op til Trommesalen
paa Vejens højre Side ligger
Acciseboden og umiddelbart der
op til en Stubmølle. Ved venstre Side af Vejen, der kun er 20
Alen bred og uden Alleer, ligger ligeudenfor Glaciset (dér, hvor
senere den gamle Banegaard ved Kallebodstrand blev anlagt),
Resterne af den gamle Dronningens Have med Vanddammene og
Rester af Vandspring. Ved Bjørnsdal (senere Hotel Bjørnsdal)
flød den saakaldte Rosenaa over Vesterbrogade, og derover var
anbragt en simpel Træbro. Hvorledes Vesterbrogade saa ud, en
med store utilhugne Rullesten med en Rad Rygsten i Midten bro
lagt Midtgade med 2 brede Jordveje paa Siderne, ses af vedføjede
Projekt (Side 162): „Parti af Vesterbrogade 1750“. Paa højre Side
af Vesterbrogade fra Tromme
salen til Værnedamsvejen laa
i det hele foruden Accise
boden, 10 Huse eller Gaarde
og paa den modsatte Side af
Gaden 7. Disse Boliger var,
som Tegningen viser, alle én
etages Bygninger med Kvist,
tækkede med Straa, med et
Teglstens Tagskæg. Værne
damsvejen var endnu 1727
kun en Indkørsel til en Ejen
dom, der var bygget paa en
opfyldt Dam (Værnedam),
som havde Afløb i en
Bæk tværs over Vester
bro langs med nuv.
Oehlenschlæ gersgade
til Stranden; men i
Aaret 1750 var denne
Vej ført igennem helt
ud til Kongevejen. Hvor
Værnedamsvejen støder
til Vesterbrogade, var
der en med Jerngitter
og Jerngitterport forsynet Ind
kørsel til Frederiksbergallé, som
førte op til Frederiksberg Slot,
og ved denne Port var der ansat
en Schweizer, der havde at vaage
over at ingen uvedkommendePas-
sage fandt Sted. Fra denne Jern
port fortsattes Vesterbrogade som
Landevej i lige Linie forbi 5
Gaarde paa venstre Haand, hvoraf
én, der havde en blaa Stud af
malet paa en rød Port, kaldtes
„Den blaa Stud“, bagved var der
en Stubmølle; paa højre Haand
laa der en Gaard, som kaldtes
„Den gule Hest“. Videre fort
sattes Vejen forbi „Sorte Hest“,
der dengang var en Gæstgiver-
gaard kaldet „Den gyldne Løve“,
og videre fort ind over Marken,
syd om nuv. GI. Bakkehus til
det Punkt, hvor Pilealléen støder
sammen med Valbyvejen, som
den østlige Del af Pilealléen
dengang benævntes. Herfra fort
sattes Vejen gennem Valby og
videre, hvor der nu er en Fodsti
i temmelig lige Retning over
Hvidovre, Brøndbyvester og syd
om Tranegilde ad Køge til.
Imellem „Den gule Hest“ og
„Den gyldne Løve“, et Par Hun
drede Alen tilvenstre, naar man
kom fra Byen (lige for den se
nere Frydsvej), var der opmuret
et Skafot, lidt nærmere ved
Vejen stod der en Galge, og der
omkring var der oprejst 3 Stej
ler til at anbringe de døde
Kroppe paa og 2 Stager til at
stikke afhuggede Hoveder paa. — Galgen laa først noget udenfor
Vesterport omtrent ved Viktoriagade. Den er afbildet paa Pro
spektet hos Braunius fra 1587 som et firkantet Stillads med 4
Hjørnestolper, saaledes at der var Plads til Hængte paa hver af
de 4 Planker, der forbandt Hjørnestolperne. Den fremstilles dér
som liggende i Kalvehaven ved Stranden lige indenfor Afløbet af
V esterport. Efter Thurahs V itruvius.
O pført 1668.
V esterport set udefra 1839.
V esterports U dkørsel 1839.
148