153 / 293
Volde var fastslaaet at skulle finde Sted. Hos-
staaende Afbilding efter Thurahs Vitruvius giver
en Forestilling om dens Udseende og Profil, ihvor
vel den senere undergik nogle Forandringer ved
en Hovedreparation i 1722.
Afbilding af Busten af Chr. IV., som havde
udstaaet alle Belejringens Omskiftelser uden at
blive ramt af Kuglerne, gengives Side 142,
senere havnede den i Kunstkammeret.
Den 20. Oktober 1728 udbrød der ved Talg
smeltning Ild hos en Lysestøber der boede i et
gammelt Bindingsværkshus paa Hjørnet af Vol
den og St. Klemensstræde ligeoverfor Vesterport.
Ilden greb hurtigt om sig, idet den slikkede
op ad Huset og fængede i de tjærede Tagrender,
der var af Træ. St. Klemensstræde var netop
en af de Gader, der var meget smalle, især
foroven, idet Etage hængte ud over Etage. Ilden
fik derfor straks fat i Genbohuset, og inden man
ret fik gjort Anstalter til Ildens Slukning, stod
hele Kvarteret i Brand. Luerne rasede snart,
piskede af Efteraarsstormen, langs hele Volden
lige til Teglgaardsstræde, hvor Ilden, da Vinden
var sydøstlig, strøg paa langs ad Gaden, hvor
ved den nordøstlige Side af denne Gade blev
skaanet, især da Vinden drejede om til Øst.
Imidlertid havde en Bryggerkarl, der havde
spændt for sin Sluffe for at ile til Brandstedet,
glemt sin tændte Lygte paa Hakkelsekisten, og
da Lyset brændte ned, tændte Tanen Hakkelsen.
Der gik Ild i Stalden, derfra udbredte den sig
over den hele Gaard, og snart var der frem-
staaet en anden Ildebrand som næsten var
værre end den første. Vinden slog idelig om
bestandig ved stærk Blæst, snart bredte Ilden
sig tilhøjre, snart tilvenstre; overalt fandt den
rigelig Næring i de udtørrede Bindingsværks
bygninger og Træskure; en Tid saa det ud, som
om det skulde lykkes at sondre de 2 Ildhave
fra hinanden, men saa fandt man paa den for
tvivlede Idé at sprænge Hjørnestedet af GI. Torv
og Nørregade, der kaldtes „Blasen“ i Luften og
derved blev der tændt Ild i en vid Omkreds
omkring det sprængte Sted.
I tre samfulde Dage rasede Ilden uafbrudt,
først den 4. Dag blev man Herre over den; med
Undtagelse af ganske faa Ejendomme laa hele
den Del af Staden i Aske, der begrænsedes af
en Linie langs Volden fra Ildens Udbrudssted
til Teglgaardsstræde, over Larslejstræde til
Nørregade ved Hjørnet af Volden, videre langs
Volden til Gothersgade, langs Gothersgade til
henimod Adelgade; tilbage over Lille Regnegade,
Store Regnegade, Sværtegade, Pilestræde, Silke
gade og Købmagergade, langs Amagertorvs Nord
side, over Hyskenstræde, Naboløs, Nybrogade,
Raadhusstræde, GI. Torv, Kattesundet og Mikkel
Bryggersgade til Udgangspunktet.
I dette Kaos af Tomter rakte kun nogle en
kelte Bygninger som Spøgelser i Vejret, saaledes
Partiet ved Volden imellem Tornebuskegade og
Gothersgade, et Par Steder paa den nordlige
Side af Pilestræde imellem Sværtegade og
Møntergade, Stedet paa Hjørnet af Vimmelskaftet
og Lille Helliggejststræde, Stedet paa Hjørnet
af Nybrogade og Magsstræde samt Hjørnet af
Magsstræde og daværende Vandmøllestræde. 5
Kirker nemlig Vor Frue, Helliggejstes, Trinitatis,
St. Petri og Reformert Kirke samt Raadhuset
sank i Grus foruden 1640 andre Ejendomme. —
Man tog imidlertid straks fat paa at opføre den
nedbrændte Del af Byen igen, og ved denne
Lejlighed blev mange af de smalle og krogede
Gader i Nærheden af Vesterport nedlagte. En
kgl. Befaling af 2/ia 1728 anordnede: „at en ny
147