Vesterport — Vesterbro.
Det oprindelige Terræn nærmest om København viser sig at
have væ ret delt ved Vandløb og Mosedrag i naturlige Afsnit,
og da saadanne Afsnit overalt i Landet almindeligvis dannede
Ejerlagene o: de oprindelige enten fælles eller enkelt Ejendomme,
har dette vistnok ogsaa væ ret T ilfæ ldet her, hvilken Antagelse
stemmer ganske godt overens med de Oplysninger der i saa Hen
seende er levnede os fra Fortiden. Det maa her bemærkes, at
de nuværende Søer omkring København er kunstigt frembragte
og at deres Leje tillige med Rosenengen paa Østerbro og Rosen-
aaen over Vesterbro har dannet et eneste, 6—800 Alen bredt
Engdrag, der i en Bue i større og mindre Bredde strakte sig fra
Sundets Kyst til Kallebodstrand.
Et naturligt Vandløb der kom fra Egnen ved St. Vibenshus
og fra en Mængde derværende Damme og Kær hvoraf Dammene
paa Fællederne er Rester, strømmede ad Skraaninger ned i dette
Drag og fulgte saa dets Midte til St. Jørgens Sø, hvor det faldt
ud i Ladegaardsaaen (Rosbæk Mølleaa), som dengang fra Egnen
omtrent ved Bangertsbro strømmede igennem den derværende
naturlige Lavning mere sydlig, og begge Vandløb fulgtes saa ad
under ét i Rosenaaens Leje nd til Stranden.
for Retten, at der i hans Barndom afbrændte en By, som laa
vest for hvor ny Hollænderby (nu Frederiksberg) blev bygget.
Byen kaldtes Soelbjerg og Jorderne lagdes under Ladegaarden.
Det er at formode, at den Del af Vesterbro, der ligger vest
for Rosenaaen og udgør ca. 350 Tdr. Land, oprindelig maa være
udskilt fra Soelbjerg Ejerlag, og rimeligvis har dette Areal væ
ret en Del af Bymarken for en Torp af denne By, Nyby kaldet.
I Jordebogen for det 14. Aarhundrede nævnes Nyby paa 12
Gaarde som udskilt fra Soelbjerg. 1539 fik Københavns Magistrat
Brev fra Nyby og Nyby Fang, og i 1592 nævnes Nyby som til
hørende Københavns Slot, og Ladegaarden kaldtes indtil den 1621
blev ombygget, Nyby Ladegaard. Hvad det Areal der kaldes
Kongens Enghave angaar, ses det af „Danske Samlinger“, at en
Mand der kunde huske 40 Aar tilbage i Tiden udsagde ved Tings
vidne afholdt i Aaret 1695, at han i sin Ungdom havde hørt at
der ned mod Kongens Enghave skal have staaet 2 Gaarde, som
havde Sædeland fælles med Valby, og han kendte endnu Agrenes
Plads, som da regnedes til Københavns Fælled. Disse Gaarde
kaldtes Himmelstrup. I en Skrivelse af 26. Juli 1695 (D. S.)
kaldes Torpen Hammelstrup, og deri siges, at noget af Jorden
kom til Valby, noget til Kongens Enghave og noget til et frit
Bed for alle, som Magistraten tilegnede sig.
St. Jørgens Hospital
Nørre Port
Bispe-
gaard Vor Frue Kirke
St. Gerrruds St. Klara Nikolaj
Kloster
Kloster Kirke
I
I
Vester
Port
Sejlhuser
Byen er set fro, V albv B akke
Veien der fører ned til Byen, er nuværende GI. K ongevej. Til venstre ligger St. Jørgens H osp ital, bagved det St. Jørgens Sø
En
Bro fører over Søens Afløb til K aileb’odstrand. En Kække Stubm øller ligger paa begge Sider af Vejen, bvei- paa sin lille B akke. .Yderst til liøjre ved Stranden ligger
den m urede G alge. V ejen fører ind til V esterport, som laa for Enden af Vestergade. I Baggrunden stræk ker København sig om giv e t a f s,ne m iddelalderlige tak
kede Mure m ed de spirklæ dte Taarne. Eoran M urgraven ligger H aver, der tilhørte Byens velhavende Borgere.
Det ene af de om talte Terrænafsnit, det nordvestlige, begræn
sedes af Sundet, Engdraget der nu danner Søerne, Ladegaardsaaen
og Lersøen, der oprindelig var en Mose som Ryaaen ved GI. Vartov.
Det var Byen Serritsløv eller Særsløvs Mark, og da det om
talte Terræn udgjorde et Areal af om trent 1450 Tdr. Land, maa
denne By have h aft et Omraade af ca. 24 Gaarde.
Byen Serritsløv maa efter Navnet at dømme (Sær betyder
Morads, Mose, Søle) have ligget i Nærheden af Mosedraget, Aaen
og de nuværende Søer, hvilken Beliggenhed Byerne her i Landet
altid har søgt for Græsningens og Vandforsyningens Skyld, og
det maa heraf formodes, at den har ligget paa Nørrebro i Nær
heden af Blaagaard.
Det andet Afsnit eller Ejerlag var nuværende Frederiksbergs,
oprindelig Byen Soelbjergs Jorder; det begrænsedes af Aaen gen
nem St. Jørgens Sø, Ladegaardsaaen, Grøndalsaaen, Vigersløvs
og Valbys Jorder samt en Del af Vesterbro.
Dette Ejerlag indbefattede et Areal af ca. 1650 Tdr. Land og
svarede altsaa til en By paa ca. 27 Gaarde.
Navnet Soelbjerg der ligesom dets Efterfølger ender paa bjerg
eller berg, røber jo at den maa have ligget ved et Bjerg, og da
der ikke fandtes andre Bakker i Egnen end Valby Bakke, hvor-
paa Frederiksberg Slot ligger, maa Byen jo have ligget i Nær
heden, altsaa om trent hvor Frederiksberg By nu ligger.
I „Danske Sam linger“ omtales, at en Mand der 1695 var stæv
net til Tingsvidne og som kunde huske 60 Aar tilbage udtalte
„Eør
og
K u“. 5. A arg. Kr. 7.
141
Det 3. Hovedafsnit i Terrænet var Øret, hvorpaa København
blev bygget, begrænset af Øresund, Havnen og Kallebodstrand
og skilt fra de to nævnte Hovedafsnit ved Engdraget, som dan
ner Søerne. Dette Areal udgjorde ca. 650 Tdr. Land og kunde
altsaa godt svare til en Herregaards Tilliggende. Det er ogsaa
højst sandsynligt, at der paa dette isolerede P arti har staaet en
Herregaard, en Kongsgaard, som Kongen havde at ty til ved
Overfartsstedet paa den alfare Vej imellem de to Hovedstæder Ros
kilde og Lund.
Til og igennem Byen førte egentlig kun 2 Veje eller Algader.
Den ene kom fra Roskilde, passerede Soelbjerg og fortsattes
igennem Algaderne: Vestergade, Klædeboderne, Skovbogade og
Vimmelskaftet og videre igennem Østergade ud forbi Egnen af
Herregaarden Østergaard (beliggende vest for det senere Hotel
du Nord) til Øret.
Den anden Hovedvej kom fra det nordlige Opland, løb gennem
Serritsløv over Mosedraget, hvor nu Søerne ligge, gennem Nørre
gade ned ad Bakken lige til Havnens søndre Indløb (udfor Raad-
husstræde), og denne Vej har væ ret meget befærdet førend Bro
lægningen kom i Brug, hvilket saas deraf, at der paa flere
Steder var opført ligesom en Hulvej, hvor Grunden paa begge
Sider laa meget højere end Gaden.
Disse to Gadestrækninger krydsede hinanden paa GI. Torv, og
den Omstændighed, at Hovedgaderne i de fleste Købstæder og
Landsbyer krydsede hinanden midt i Byen, for at alle kunde