Previous Page  147 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 293 Next Page
Page Background

Vesterport — Vesterbro.

Det oprindelige Terræn nærmest om København viser sig at

have væ ret delt ved Vandløb og Mosedrag i naturlige Afsnit,

og da saadanne Afsnit overalt i Landet almindeligvis dannede

Ejerlagene o: de oprindelige enten fælles eller enkelt Ejendomme,

har dette vistnok ogsaa væ ret T ilfæ ldet her, hvilken Antagelse

stemmer ganske godt overens med de Oplysninger der i saa Hen­

seende er levnede os fra Fortiden. Det maa her bemærkes, at

de nuværende Søer omkring København er kunstigt frembragte

og at deres Leje tillige med Rosenengen paa Østerbro og Rosen-

aaen over Vesterbro har dannet et eneste, 6—800 Alen bredt

Engdrag, der i en Bue i større og mindre Bredde strakte sig fra

Sundets Kyst til Kallebodstrand.

Et naturligt Vandløb der kom fra Egnen ved St. Vibenshus

og fra en Mængde derværende Damme og Kær hvoraf Dammene

paa Fællederne er Rester, strømmede ad Skraaninger ned i dette

Drag og fulgte saa dets Midte til St. Jørgens Sø, hvor det faldt

ud i Ladegaardsaaen (Rosbæk Mølleaa), som dengang fra Egnen

omtrent ved Bangertsbro strømmede igennem den derværende

naturlige Lavning mere sydlig, og begge Vandløb fulgtes saa ad

under ét i Rosenaaens Leje nd til Stranden.

for Retten, at der i hans Barndom afbrændte en By, som laa

vest for hvor ny Hollænderby (nu Frederiksberg) blev bygget.

Byen kaldtes Soelbjerg og Jorderne lagdes under Ladegaarden.

Det er at formode, at den Del af Vesterbro, der ligger vest

for Rosenaaen og udgør ca. 350 Tdr. Land, oprindelig maa være

udskilt fra Soelbjerg Ejerlag, og rimeligvis har dette Areal væ­

ret en Del af Bymarken for en Torp af denne By, Nyby kaldet.

I Jordebogen for det 14. Aarhundrede nævnes Nyby paa 12

Gaarde som udskilt fra Soelbjerg. 1539 fik Københavns Magistrat

Brev fra Nyby og Nyby Fang, og i 1592 nævnes Nyby som til­

hørende Københavns Slot, og Ladegaarden kaldtes indtil den 1621

blev ombygget, Nyby Ladegaard. Hvad det Areal der kaldes

Kongens Enghave angaar, ses det af „Danske Samlinger“, at en

Mand der kunde huske 40 Aar tilbage i Tiden udsagde ved Tings­

vidne afholdt i Aaret 1695, at han i sin Ungdom havde hørt at

der ned mod Kongens Enghave skal have staaet 2 Gaarde, som

havde Sædeland fælles med Valby, og han kendte endnu Agrenes

Plads, som da regnedes til Københavns Fælled. Disse Gaarde

kaldtes Himmelstrup. I en Skrivelse af 26. Juli 1695 (D. S.)

kaldes Torpen Hammelstrup, og deri siges, at noget af Jorden

kom til Valby, noget til Kongens Enghave og noget til et frit

Bed for alle, som Magistraten tilegnede sig.

St. Jørgens Hospital

Nørre Port

Bispe-

gaard Vor Frue Kirke

St. Gerrruds St. Klara Nikolaj

Kloster

Kloster Kirke

I

I

Vester

Port

Sejlhuser

Byen er set fro, V albv B akke

Veien der fører ned til Byen, er nuværende GI. K ongevej. Til venstre ligger St. Jørgens H osp ital, bagved det St. Jørgens Sø

En

Bro fører over Søens Afløb til K aileb’odstrand. En Kække Stubm øller ligger paa begge Sider af Vejen, bvei- paa sin lille B akke. .Yderst til liøjre ved Stranden ligger

den m urede G alge. V ejen fører ind til V esterport, som laa for Enden af Vestergade. I Baggrunden stræk ker København sig om giv e t a f s,ne m iddelalderlige tak­

kede Mure m ed de spirklæ dte Taarne. Eoran M urgraven ligger H aver, der tilhørte Byens velhavende Borgere.

Det ene af de om talte Terrænafsnit, det nordvestlige, begræn­

sedes af Sundet, Engdraget der nu danner Søerne, Ladegaardsaaen

og Lersøen, der oprindelig var en Mose som Ryaaen ved GI. Vartov.

Det var Byen Serritsløv eller Særsløvs Mark, og da det om­

talte Terræn udgjorde et Areal af om trent 1450 Tdr. Land, maa

denne By have h aft et Omraade af ca. 24 Gaarde.

Byen Serritsløv maa efter Navnet at dømme (Sær betyder

Morads, Mose, Søle) have ligget i Nærheden af Mosedraget, Aaen

og de nuværende Søer, hvilken Beliggenhed Byerne her i Landet

altid har søgt for Græsningens og Vandforsyningens Skyld, og

det maa heraf formodes, at den har ligget paa Nørrebro i Nær­

heden af Blaagaard.

Det andet Afsnit eller Ejerlag var nuværende Frederiksbergs,

oprindelig Byen Soelbjergs Jorder; det begrænsedes af Aaen gen­

nem St. Jørgens Sø, Ladegaardsaaen, Grøndalsaaen, Vigersløvs

og Valbys Jorder samt en Del af Vesterbro.

Dette Ejerlag indbefattede et Areal af ca. 1650 Tdr. Land og

svarede altsaa til en By paa ca. 27 Gaarde.

Navnet Soelbjerg der ligesom dets Efterfølger ender paa bjerg

eller berg, røber jo at den maa have ligget ved et Bjerg, og da

der ikke fandtes andre Bakker i Egnen end Valby Bakke, hvor-

paa Frederiksberg Slot ligger, maa Byen jo have ligget i Nær­

heden, altsaa om trent hvor Frederiksberg By nu ligger.

I „Danske Sam linger“ omtales, at en Mand der 1695 var stæv­

net til Tingsvidne og som kunde huske 60 Aar tilbage udtalte

„Eør

og

K u“. 5. A arg. Kr. 7.

141

Det 3. Hovedafsnit i Terrænet var Øret, hvorpaa København

blev bygget, begrænset af Øresund, Havnen og Kallebodstrand

og skilt fra de to nævnte Hovedafsnit ved Engdraget, som dan­

ner Søerne. Dette Areal udgjorde ca. 650 Tdr. Land og kunde

altsaa godt svare til en Herregaards Tilliggende. Det er ogsaa

højst sandsynligt, at der paa dette isolerede P arti har staaet en

Herregaard, en Kongsgaard, som Kongen havde at ty til ved

Overfartsstedet paa den alfare Vej imellem de to Hovedstæder Ros­

kilde og Lund.

Til og igennem Byen førte egentlig kun 2 Veje eller Algader.

Den ene kom fra Roskilde, passerede Soelbjerg og fortsattes

igennem Algaderne: Vestergade, Klædeboderne, Skovbogade og

Vimmelskaftet og videre igennem Østergade ud forbi Egnen af

Herregaarden Østergaard (beliggende vest for det senere Hotel

du Nord) til Øret.

Den anden Hovedvej kom fra det nordlige Opland, løb gennem

Serritsløv over Mosedraget, hvor nu Søerne ligge, gennem Nørre­

gade ned ad Bakken lige til Havnens søndre Indløb (udfor Raad-

husstræde), og denne Vej har væ ret meget befærdet førend Bro­

lægningen kom i Brug, hvilket saas deraf, at der paa flere

Steder var opført ligesom en Hulvej, hvor Grunden paa begge

Sider laa meget højere end Gaden.

Disse to Gadestrækninger krydsede hinanden paa GI. Torv, og

den Omstændighed, at Hovedgaderne i de fleste Købstæder og

Landsbyer krydsede hinanden midt i Byen, for at alle kunde