149 / 293
Aarhundrede, har ligget paa en
Højde
saa godt som midt for
dette Terræn.
Den 18. Marts 1254 fik Byen sin første Stadsret af den ny
Biskop Jacob Erlandsen. Af denne Stadsret fremgaar at Byen
dengang var befæstet, thi det hedder deri Punkt (J: „Naar i
Fredstid Gravene ved nogens Ligegyldighed eller Forsømmelse
forringes eller Plankerne falde ned, skal han inden 3 Dage be
gynde at bøde dem og bringe dem i deres tidligere Stand“. Da
Jacob Erlandsen samme Aar mod Kongens (Christopher d. l.s)
Vilje var valgt til Ærkebiskop i Lund, blev hans Søstersøn Peter
Bang hans Efterfølger paa Roskilde Bispestol, og da Kongen 5
Aar senere lod Ærkebiskoppen fange og holde fast, erklærede
Peter Bang Stiftet i Interdikt, og flygtede derefter af Frygt for
Kongens Efterstræbelser til Rygen, som dengang hørte med til
Roskilde Stift. Her ophidsede han den danske Lehnsfyrste Jaro-
mar d. II. imod Kongen. Fyrsten rustede sig ogsaa, og landede
ledsaget af Biskoppen med en stærk Hær i Sjælland og angreb
omsider i April 1259 København, som Kongen netop havde be
mægtiget sig efter Biskoppens Flugt.
Selve Tilgangen til Byens umiddelbare Nærhed fandt ingen \ an-
skeligheder; paa denne Tid var der som sagt ingen Søer omkring
København; disse er som omtalt først langt senere frembragte ved
kunstig Opstemning. Jaromar angreb Byen paa det Punkt som nu
er Hjørnet af Nørre- og Vestervold ved St. Pederstræde og banede
sig Vej her ind til Byen. Den Bastion som senere blev bygget her,
kaldtes til Minde om denne Begivenhed „Jaromars Skanse .
Ved den Tids Befæstningsvæsen kom det hovedsagelig an paa
at støtte sig til saadanne naturlige Forhindringer i Terrænet,
der kunde forhindre Fjenden i at nærme sig Værnet for umid
delbart at faa Tag i det og ombryde det, thi man havde jo den
gang endnu ikke Midler til paa længere Hold at omstyrte et Værn.
De bedste naturlige Forhindringer var selvfølgelig Bløder,
Moradser og Vandsteder. Da der nu i Terrænet nærmest om
kring København, hvad man kan se af et Kort fra Frederik d. II.s
Tid som har vist sig meget paalideligt, fandtes adskillige saa
danne Terrænforhindringer er det naturligt, at man har benyttet
disse ved Byens Befæstning, endskønt man derved blev nødt til
foruden den egentlig bebyggede By ogsaa at indlemme i Fæst
ningen noget af Omgivelserne, hvilket i Belejringstilfælde ogsaa
havde sine gode Sider, da man derved kunde have Haver og
Græsgange til Kreaturer indenfor Fæstningsomraadet.
Stadsretten af 1294 har adskillige Bestemmelser der tyde paa
Fæstningsværkernes Beskaffenhed. Der siges saaledes Punkt
81—82 og 83: „Den, der bortfører noget af Byens Vold overgives
til Raadmændenes og Fogdens Dom. Den, der bryder Stadens
Planker eller Befæstning, bøder 40 Mark til Biskoppen og lige-
saa meget til Staden; er han fattig sættes han i Stadens Fæng
sel. Den, der overstiger det Stakit, der omgiver Havnen skal
lide samme Straf. Den, der gaar nedenunder Plankerne eller
løsner dem for at komme ind (formodentlig ved Stranden), skal
lide samme Straf. Den, der bortfører de Sten, der hører til
Stadens Befæstning, ligeledes.“
Detle viser tydeligt nok, at Byens Fæstningsværker bestod
dels af en Vold og dels af Planker, men det er sandsynligt at
Plankerne paa de Steder, hvor de ikke var dækkede med foran
liggende Morads eller Vand, har været udforede bagved med
den omtalte Vold som tjente til at styrke Plankerne mod Virk
ningen af de temmelig fuldstændige Angrebsvaaben, man paa
den Tid allerede begyndte at anvende.
Hosstaaende Prospekt af Vesterport (Side 142) i det 13. Aarh.,
der er en Kopi efter en Tegning funden i Lybæk, giver et
Begreb om Fæstningsværkernes Tilstand paa hine Tider.
Porten var sikkert beliggende inde i Vestergade, idet det maa
antages at Kattesund en Tid har været Byens Begrænsning mod
Vest og ledet Vandet fra Soerne mellem St. Peders Kirke og
Vestervold ned til Bugten, der skar op over Vandkunsten.
Den oprindelige Fæstningslinie fra Hjørnetaarnet „Hanetaarnet“
viser ogsaa at Porten — hvilket tillige fremgaar af paalidelige
Rester af Vandløb — har staaet inde i Gaden.
Det var vistnok under Fr. I. at Vesterport blev bygget for
Enden af Vestergade og at Fæstningslinien blev lagt langs de
nuværende Husrækker fra Hjørnet af Nørre- og Vestervold og
Kort over Kjøbenhavn m ed en Del af Forstaden V esterbro
1656.
K jøge Vej (nuv.
Dronningens E nghave.
Vesterbrogade).
B oskild e Vej (nuv. GI. K ongevej).
143