148 / 293
V esterport for Enden af V estergad e, opført 1583.
have lige godt af Vejen, tyder i Forbindelse med selve Torvets
Navn paa, at dette Punkt har været Midtpunktet i den oprindelige
By og at Byen altsaa dengang har brødet sig fra Vestervold til
Købmagergade og Højbroplads, og fra Havnen op til midt paa
Nørregade, hvor den første Befæstning var. Stadens ældste
Inddeling kender vi intet til, men i Lighed med andre Byer Fri
maa den have været delt i Fjerdinger, hvilket ogsaa fremgaar af
Benævnelsen Fjerdingsmænd. Samtidig med at disses Navn ændres
fil Rodemestre i Slutningen af det 15. Aarh., er der sandsyn
V esterport i det 13. Aarhundrede.
ligvis ogsaa foregaaet en Forandring
med Inddelingen i Fjerdinger, idet
Skattekredsenes Tal forøgedes, og da
Navnet Fjerding saaledes blev menings
løst, fik de ny Kredse Navnet Rode-
maal. I Jordebogen 1496 ses østre
Rodemaal at indbefatte, hvad der laa
østen for Færgestræde og Købmager
gade, Arild Vogns Rodemaal gik langs
Stranden vesten for Færgestræde og
sønden for Vimmelskaftet og St. Kle-
mensstræde, Vestre Rodemaal norden
for St. Klemensstræde, vesten for Gam
meltorv og Nørregade og sønden for
Studiestræde, Nørre Rodemaal norden
for Studiestræde og vesten for Nørre
gade, Kødmanger Rodemaal østen for
Nørregade, norden for Frue Kirke og
vistnok over hele Rosengaarden; naar
Jordebogen under samme Rodemaal op
fører Badstuestræde, er dette sikkert
en af de mange Unøjagtigheder, som
Afskriften af denne Jordebog, hvis
Original er tabt, indeholder; samme
Grund maa det tilskrives, at 4 Boder
paa Rosengaarden nævnes under Klæde
boders Rodemaal, der maa have gaaet
mellem Skindergade og Vimmelskaftet.
Aar 1510 var Arild Vogns Rodemaal delt
i Strand og Snares Rodemaal, og Mogens
Lavrensens Rodemaal var Navnet paa et
nyt, der kort efter hed Frimans Rodemaal.
GI. Torv havde et noget forskelligt
Udseende fra det nuværende, idet det
mod Nord gik lige til Studiestræde og
mod Øst til Skovbogade; det er lige
ledes paavist, hvorledes Husene mel
lem Torvet og nævnte 2 Gader lige
som Klareboderne og den Del af Nørre
gade, der gaar mellem Frue Plads og
GI. Torv, oprindelig var Boder, der
efterhaanden omdannedes til fast Be
boelse. Udfra GI. Torv gik som sagt
Hovedvejene mod Vest, Nord og Syd,
hvilke altsaa som anført maa være lige
saa gamle som Staden. Vestergade gik
oprindelig ud fra Midten af Torvets
vestlige Side, ikke som nu fra dets nordvestlige Hjørne, og gik
til Vesterport, der som sagt laa for Enden af Gaden, eller maaske
snarere midt i den.
Den Antagelse, at Byen i Begyndelsen har h aft denne Ud
strækning bestyrkes ogsaa derved, at den første Sognekirke, Vor
Kirke som første Gang omtales i Slutningen af det 12.
Chr. IV’s Buste
sotn 1618 anbragtes over V esterp ort
(se ovenstaaende B illed e).
142