150-151 / 293
I c h e n f t
ô c r ^ o t tm i : ^ % n ? e ô i f c ( ) £ t
A t t a ø v é
v t w &
fc
fi ci)
à e n ï $ e v r . j , 6
f a t Å j f g e f r a g e t L ,
.
VÇÔT
'üll,"'II,,
V.
""mi,
.
jx
-
-s*^f~ •
f i i o
1
P S
A . P d i
Köntgl.Schloff. B
•
Zeughai/fs. C.BrawhauJ.
D .
Kontos f
Baterie.lL.'Lt/hn.gang.P .HalbeBo iwerck
.<
3
.
Wefterfhor.H. 'Nord
er thor.l .Ojterthlor. K .KeuePortifuahon . L . Zo ll
t
>ndZeughaufr.
M.BeuJe.N.Auffenwerckejomchtbejetzetgeweffen
/ PO//
die,
Schweden. Zum vortheilgenahe t wie den heg
0
.Batterien dareim
gefe,icket worden ,>vndbeijP .dashdger vor die In fanherie g e
ftande/i .Q .ApprochenfofehrJtarckwaren, aber nach ankunfftder.
Hottender wu rde alies verhoffen
„R.Botterienfo aijfd'cPra men g e
Spielet. S .Das OrtogSchiffdar ai£aiichgeftumefsWordenSt.Aüjfen^',
Werckefo tnWerender B eldpent uggeboiwetworden .S . C .D .B .T .ö .
fffder Orth da die er/tenAfUquiengefchehenJ angefangen vmb }
yhe r ltf fru h vmhcf..Die letzteAffapiegejchaheheg1. wor aher a u f
V .
gememet. y .Holtandifhe Platte, z .Vrameit .3.königliche Sctiffe.
y..Konigt. SchtfeJomchtgehrauchfWorden .3 .Wajferkunft. 6. komgin.
- rfe/t.7-jrofe hrif/e. 8..AhgehranteVorffdtte vnaSärlen.9.Ladgarten,
— ~
■Wartau
.//
.BundeKirche. .iloHtgfgarten..¡3.Puffvotck^^
>
4
•Srranafe/t aufsHufcpiefen .ff.
5.
aüfgeriiftegrdheit-
m
C—
*£¿1
•Cck'
Ö—•*Äfr
.-r
:LaC-
V.-fA
S c h w e l. \ L hx c h i
li1
C h r ifti ans H att
Ten,
ff.
?i!in
s. S M i
l i h
'-•¿UV?--;
A
M A
rT-aJ?vÄni-~--
jLtm
J e t f f r ü g .
± .
J c L -
iiM Ê M
'&&&
l
V.
.;
f f .
<3S)
cT Hcirf
m
I
%ß&M
t
h l 'SLrègo'tff
lfteM a g le iy t
V te r/.
■fef
fWi
C f
0-1,
fäJM
i - \
« _
f r
V-
u mm
%
<b f -
i'J
';oy.v?x
A . ».
.'¿ t a o la S l a i i l f e :
,
Hutiffî
-¿ te r
' I l
. G v y
ee^s/)
^
ftoy
Æ /i i
Sch*o.
InJ niert,
’U:i::
fs.
ttiC3L<&L
-----------
J
lo/fantfer aorp
) flw K e
flige
S/fa
..fzz
S
s
TG?5K-2-'-
Ä ?.
O -T
Originalen tilhører Nationalmuseet.
144
145
ned til F arvergade; men
1545
efter
Belejringen lod Chr. d. III. bygge
en ny Vesterport. Denne kom som
alle Byens Porte til at bestaa af et
indre Porttaarn, der stod i Volden
ind mod Byen og et ydre, der stod
i Volden ud mod Graven. Indbyrdes
var de to Taarne forbundet med
en Hvælving, der ved sin stæ rkt
bøjede Retning gjorde det vanske
ligere for Fjenden at trænge ind.
Porttaarnene havde kam takkede
Gavle som vore K irketaarne, og fra
de yderste af dem løb der en Fæ st
ningsmur, indvendig forstæ rket med
en Vold ned til H jørnetaarnet i
Vartovs Gaard, der er om talt tid li
gere under Navnet „Køge Barfred“
og havde sit Navn af at det vendte
mod Køge og maa antages at have
staaet omtrent i Forlængelse af
Raadliuspladsen.
Paa det Kort vi omtalte foroven
som findes af Staden København fra
Slutningen af Fr. d. II’s Tid, ser
man at Kallebostrand fremdeles
strakte sig saa langt op som til
det Sted, hvor nu Vartov ligger.
Her begyndte Fæstningsværkerne
med det Taarn der er nævnt for
oven, som nu havde faaet Navn af
Vandmølletaarnet. En Grav^ førte
herfra til Vesterport, der fremdeles
laa for Enden af Vestergade og der
fra til den foran omtalte Jaromars
Skanse.
,
Senere (1615—18) blev Vesterport
udvidet og smykket med eu Portal
af hugne Sten saavelsom med Spir
(se vedføjede Billed). Ligeover Port
hvælvingen stod Chr. d. IV’s i Sand
sten hugne Effigies, som endnu op
bevares paa Tøjhuset og hvis Be
rømmelse skriver sig fra at den
under Belejringen, trods den heftige
Beskydning af Vesterport, ikke blev
ramt af et eneste Skud, men vedblev
at være ligesaa hel og fuldkommen
som da den først blev opsat.
1 1577 var nuværende GI. Konge
vej Hovedvejen fra Byens Vester
port til Landet (Roskildevejen),
medens den nuværende Vesterbro
gade kun var en Bagvej — en ca.
40 Alen bred Fægyde, hvorigennem
Kvæget dreves fra Staden til Fæl
leden og tilbage. For at undgaa
den Ulempe, der for Omboende var
forbundet med Slagterierne, blev
Slagtning forbudt i Byen og som
Følge deraf maatte Slagterne for
lade deres gamle Slagterier ved
Kødmangergade og for Fremtiden
slagte deres Kreaturer paa et an
vist Sted udenfor Byen, navnlig
paa den til Vesterbro nylig føjede
Nyby Mark, og derved fremstod de
mange Slagtergaarde langs nuvæ
rende Vesterbrogade. Det Doku
ment, der paabyder denne Udflyt
ning er dateret Frederiksberg 7.
Maj 1577. Mange af disse gamle
Slagterier hævdede deres Plads
gennem Aarhundreder og nogle fin
des der endnu.