152 / 293
Hosstaaende Kort (Side 143) giver et godt Begreb om København
og dens nærmeste Omgivelser i 1656; man ser her først og frem
mest de forskellige Hovedadgange til Staden: yderst tilhøjre Køge-
vejen, en Fortsættelse af nuværende Vesterbrogade, derpaa Ros
kildevejen (den nuv. GI. Kongevej), som begge gik over Valby.
Roskildevejen var som anført en af Byens ældste Adgange og førte
langs St. Jørgens Søs Vestside direkte ind til Vesterport, saa-
længe denne laa for Enden af Vestergade; da Forstaden ud
videdes i Chr. IV’s Tid og nuv. Vesterbrogade anlagdes, blev
Roskildevejen imidlertid en Kongevej, det vil sige udelukkende
forbeholdt Kongens private Brug, hvorefter den altsaa den Dag
i Dag bærer Navn. Da Benævnelsen „GI. Kongevej“ i en senere
Tid dukkede op, tyder det paa at Vejen maaske da var overgiven
til offentlig Brug.
Forstaden udenfor
Vesterport er bygget
1614 siger en samtidig
Optegnelse (Wolfs Di-
arium), hvilket er et
Vidnesbyrd om, at der
indtil da ikke har
været anden Bebyg
gelse dér end Vejr
møllerne og Slagter-
huset. Det var dog
ikke Lystejendomme,
men Boder for Smaa-
folk, af hvilke der
1622 allerede var 110
Familier, der næsten
alle boede til Leje.
Af Jordebogen 1620
ses det, at der gik en
Række Haver uden
for Stadsgraven ned
mod Stranden og der
næst paa begge Sider
af Landevejen, hvad
vi nu kalder „GI.
Kongevej“, der som
sagt gik lige til Ve
sterport. 1645 var
der 112 Familier der
ydede Kopskat, saa
Beboernes Tal ikke
var blevet videre for
øget, men da var her
alt en Del forandret,
idet der var lagt nye
Veje, og Beboerne
nærmest ved Gravene
havde maattet flytte
af Hensyn til de nye
Fæstningsværker.
Vejen udenfor Ve
sterport var altsaa
„GI. Kongevej“ for Enden af Vesterport. 1624 fik Magistraten
kgl. Befaling om, „at der for nogen Tid siden var gjort den An
ordning, at nogle Huse for Vesterporten skulde forflyttes til
andre Steder, saa og en Bro siden udenfor samme Port at skulle
lægges, skulde den straks sætte dette i Værk.“ — Som en Følge
af Brolægningen hed GI. Kongevej „Stenbroen“ eller „Den lange
Stenbro" og udenfor Søen „St. Jørgens Stenbro“. Fra den udgik
følgelig forskellige Veje, baade ned mod Stranden og til andre
Sider imellem Haverne. 1623 tillod Magistraten Ejerne at til
lukke 2 Stræder eller Køreveje.
Foruden Haver og Smaahuse var der ogsaa forskellige Nærings
brug udenfor \ esterport, \ ejrmøllerne, Slagterhuset, Reberbanerne
er foran omtalte.
1615
bortfæstede Magistraten en Jord Norden
for Adelvejen, der her ogsaa kaldtes Stenbroen.
I et Regnskab nævnes 1620 „det store Farverihus, som er op
bygget ved Kalvehavens Dæmning“, tilhørende Kongen. Da Peb
lingesøens Dæmning er Ladegaardsvejen mellem Søerne, er Kalve
havens Dæmning GI. Kongevej sønden for St. Jørgens Sø. I sine
senere Regeringsaar begyndte Christian IV. at bortsælge Grunde
af Kalvehaven og det efter en vis Plan ved Anlæg af nye Veje.
1634 fik Hans Mandixen en Jord imellem den ny Vej, hans
Majestæt naadigst vil lade fundere, og den alfare Vej, som nu
bruges, og langs ud med den Tværvej, som skal gaa fra den ny
Vej og til den gamle Vej. Denne Grund kan genkendes og er
væsentlig hvad der siden hed Trommesalen. Man havde altsaa
da i Sinde at lægge Vesterbrogade igennem og forene den med
GI. Kongevej ved den Tværvej, der siden kom til at blive en
Del af Farimagsvejen.
Da en Del Borgere havde mistet deres Haver paa Grund af
Fæstningsværkernes Udvidelse lige udenfor de gamle Grave, fik
de Udlæg i Kalvehaven 1649 og følgende Aar. Af de Skøder,
som Kongen har udgivet derpaa, ses det, at de ny Gader da
allerede var udlagte;
GI. Kongevej har faaet
Navn af Roskildegade,
og hvad der siden hed
Vesterbro hed Belt-
gade; samtidig med
dens Anlæg blev den
sikkert brolagt, hvor
af Na,vnet, thi selv
Landeveje blev i hine
Tider brolagte. For
bindelsesvejen mel
lem dem (Farimags-
vej) kaldtes Amager-
gade. 1645 tillod Kon
gen nogle Grundejere
at flytte deres Planke
værker ud til Vejen
til Ladegaarden, hvad
enten nu Kongen her
med mener GI. Konge
vej eller Farimagsvej,
der fra Vesterbro vel
var den nærmeste Vej
til Ladegaardsvejen
og saaledes allerede
var anlagt i dette Aar,
thi det er rimeligt,
at de ny Veje alle
rede var færdige, før
end der udstedtes
Skøder paa Grunde
ved dem. Kongen be
falede 1647 Magistra
ten at gøre Vejene
udenfor Vesterport i
Stand, „saa at man
om Høsten dér kan
komme fort“, og me
ner, at det var bedst
at fortinge dette Ar
bejde med en og
samme Mand.
De af Kongen saaledes bortsolgte Jorder gik til Rosenaaen og
ikke ud over denne, hvilket viser, at denne var Kalvehavens
Grænse. Udenfor denne laa der paa Byens Grund førend 1658
næppe andet end Mikkel Vibes Kro og en enkelt Vejrmølle, og
de fleste Huse laa vistnok omkring den nuv. Frihedsstøtte, dog
laa der ogsaa nogle længere ude. Ved Enden af St. Jørgens Sø
laa store Lysthaver, tilhørende fornemme Borgere. Nærmest inden
for Rosenaaen blev i Fr. III’s Tid anlagt et Garveri.
Nærmest ved Byen anlagde Fr. III’s Dronning, i den Del af
Kalvehaven hvor Tivoli er, og langt længer ud, en Lysthave,
Dronningens Have, der ses paa Tegninger fra Belejringens Tid
og selv paa Tegninger fra en senere Tid ses Spor af Damme og
Lysthuse. Endnu 1657 blev der opført en Bygning.
Under Belejringen 1658—60, om hvilken stolte Begivenhed vi
har givet en udtømmende Beretning i vort Tidsskrifts II. Aarg.,
Side 11—40, var Vesterport bleven ødelagt, 1668 flyttedes den
derfor længere mod Syd udfor St. Klemensstræde, nuv. Frederiks-
berggade, hvor Porten blev staaende indtil den 1859 endelig ned
reves for aldrig at rejse sig mere, da Sløjfningen af Københavns
FORSTADEN
VESTERBRO
FORINDEN K JØBENHAVN S B E L E J R IN G
J 6 5 8 .
146