169 / 293
„Saa lae vi da nu være glade
Og inte være forstemt.
Tivolis Retirade
Den havde jeg nær forglemt“.
Og ligesom Etablissementet fandt sine Digtere, saaledes fandt
det ogsaa sine Journalister. Det havde i de første Aar sin egen
Avis, der i bunden og solut Stil beskrev Etablissementets Her
ligheder og tilfredsstillede alle billige Fordringer.
Med et Farvel til dette Københavns Underværk beder vi, for
at kunne gaa nogenlunde regelmæssigt tilværks, Læserne følge
os gennem den lille Allé tilvenstre umiddelbart i Nærheden af
Tivoli til Vesterbros Theater. I sin Tid kaldtes det Vesterbros
nye Theater i Modsætning til Vesterbros Morskabstheater, eller
seddel. Især var Lezinski og Kremzow Dagens Løvinder og deres
Navne kappedes i Popularitet med Orla Lehmanns. Naar de op-
traadte, var Cirkus propfuldt og Bifaldet stormende.
Vesterbros Theater blev ogsaa flittigt benyttet af rejsende uden
landske Selskaber af næsten alle Nationaliteter, der fandt deres
lordel ved at flytte Thespiskarren hertil. Vi minder om Born-
holdts og Schlemiillers Selskab, der her gav Operaer i det tyske
Sprog. Dette Selskab talte flere særdeles gode Kræfter, saasom
Demoiselle Fischer, Mad. Christiany, Bassisten Fackler, Ægte
parret Urspruch, Sangerinden Mad. Uhrich. Der opførtes flere
fortrinlige Operaer, saasom „Jægerbruden“, „Wilhelm Tell“,
„Lestocq“, „Bortførelsen af Seraillet“, „Maskeballet“ og Boyel-
dieu s „Johan af Paris“. I sidstnævnte Opera gjorde Tenoristen
Seest saa megen Lykke, at det kgl. Theaters Chef, Holstein,
ogsaa kaldtes det Petolettis Theater efter den Aland, som havde
opført det.
Phil. Petoletti var Linedanser og Ekvilibrist hos Price paa
Vesterbros Theater. Da dette gjorde gode Affærer, mente han,
at det muligen kunde betale sig at faa et Alorskabstheater i
Københavns umiddelbare Nærbed, og ved Hjælp af et Par Kapi
talister opførte han, saavidt erindres 1830, en Bygning, der først
var af Brædder, men senere blev opmuret. Det var egentlig be
stemt til Pantomimer og ekvilibristiske Forestillinger, men senere
blev det indrettet saaledes, at det afvekslende kunde forandres
til Cirkus og til Theater.
Til Petolettis Theater knytter sig mange og forskellige Minder.
Her var det, at Fourauxs, Tourniaires, Gautiers, Guerras og
Hinnés Beriderselskaber optraadte, og man glemmer ikke saa
let Navne som Alad. Fouraux, Jomfru Tourniaire, men frem for
alt Damerne Lezinski, Kremzow og Alad. Tourniaire, om hvem
det med Rette kunde hedde, at de havde udsmuglet af Køben
havns Hjerte saa mangt et Hjerte og saa mangen en Banco-
blev formaaet til, skønt efter megen Alodstræben, at engagere
ham. Seest var født i Byen Slesvig, han talte kun meget
daarligt Dansk, og det viste sig ogsaa ved hans forskellige
Debuter, bl. a. som Robert af Normandiet, at hans Engagement
var langtfra det heldigste. Man fandt, at „slesvigsk Smør“
var ligesaa uheldigt som dansk hos en Tenorist, og det varede
ikke længe, førend han blev henvist til en Korsangers beskedne
Stilling.
Alegen Lykke gjorde et andet tysk Selskab, saavidt erindres
under en Hr. Aluncks Direktion, der opførte tyske Farcer og
Folkekomedier. Blandt Personalet befandt sig de dygtige Kunst
nere Wilcke og Zimmermann, som i Nestroys „Lumpacivagabundus“,
Reymunds „Der Verschwender“ og Angelys „Fest der Handwerker“
gjorde formelig Furore. Ved dette Selskab befandt sig den dansk
fødte Skuespiller Pallesen, som efter at have gjort megen Lykke
i „Den rejsende Student“ ligeledes blev engageret ved det kgl.
Theater, hvor han dog, trods sit betydelige Talent, kun blev en
kort Tid, da hat. paa Grund af sit stridbare Gemyt og sin Lyst
O riginalen tilh . Fru W indin g.
F rihedsstøtten (Bondefriheds-M onum entet, som det tørst kaldtes) til Minde om Stavnsbaandets Løsning 1788.
G rundstenen nedlagdes
31h
1792, og M indesmærket stod fæ rdigt 6/u 1797.