182-183 / 293
ubetydeligste — en Mark og et Stykke Smørrebrød 6 Skilling!!
Det er ikke nok, at Hr. Chiaring tager 4 Mark for en simpel
Entrebillet, det er, som enhver Upartisk vil indrømme, ubilligt
oveni købet at ansætte saa overdrevne Priser endog for de For
friskninger, som næsten ere uundværlige for Enhver, der besøger
dette Wauxhall. Man bør haabe, at disse Priser nedsættes.“
Naar man læser dette, fremtræder Forskellen mellem Før og
Nu paa den haandgribeligste Maade. Hvad var dette Wauxhall
imod hvad der nu gives i Tivoli til en meget lavere Entré. Vel
kan Utilfredsheden muligen for en Del skrives paa Anmelderens
misantropiske Sindsstemnings Regning; thi han yndede aabenbart
ikke Forlystelser, han ansaa dem formodentlig, som mange af
hans Samtidige og som vel adskillige ogsaa nu gør, for upas
sende, unyttige, demoraliserende, penge- og tidsspildende, som
noget, der gav Lede til alvorlig Eftertanke og alvorlige Forret
ninger; men bortset herfra kan han vel ogsaa have nogen Ret i
sine Udsættelser. Tran i kulørte Lamper ved et Wauxhall, maa
være højst ubehageligt for enhver Tidsalders Lugtesans og 1
gaa over paa Skydebanen, for at faa sig en Dram og spille en
Pot Kegler; men derved gør Forfatteren sig skyldig i en For
vanskning af de virkelige Forhold, thi Skydebanen har sikkert
aldrig aabnet sig for den Folkeklasse, der gaar med kort Trøje
og tager sig en Dram. Skydebanen har altid bevaret en vis
honnet Ambition, især da den tilhører et sluttet Selskab, der
kun under visse Betingelser har tilladt Værten at huse hos sig
gentile Selskaber og gentile Gæster. Der var imidlertid en Tid,
da Skydebanens Renomé ikke var det mest moralske; mangt et
forelsket Par fandt her et ensomt, men velkomment Asyl, indtil
Skydeselskabets Bestyrelse i Betragtning af den Skygge, som
derved faldt paa Foreningen, saavelsom af Hensyn til den offent
lige Sædelighed fandt det rigtigst at forbyde den daværende
Vært at give Lokalet til Pris for slige Sammenkomster.
Det kongelige Skydeselskab og danske Broderskab kan, som
sagt, søge sin Oprindelse i Middelalderen, da Gilderne indførtes
her i Norden.
(Fortsættes Side 182).
Aar
Periode 1: Nedrivning af Vesterport, Omdannelse af
Glaciet for Anlæget af Vandværk og Filtre 1855—1857
—
2: Flytning af den ældste Banegaard syd for
Vesterbro til det her omhandlede Terræn
nord for samme.............................................. 1863—1864
—
3: Voldenes Afgravning, Boulevardernes Anlæg 1874—1880
—
4. Paany Flytning af Banegaarden med Tilbe
hør til Centralbanegaarden samt Anlæg af
Boulevardbanen.............................................. 1911—1917
Med Hensyn til de anførte Aarstal bemærkes, at da disse Pe
rioder kun danne Hovedrammerne for de foretagne Forandringer,
kan der vanskeligt ansættes noget bestemt Aar for hver af disse.
Paa medfølgende Kort har jeg søgt at anlægge alle de paa
Terrænet successivt i Løbet af de sidste 60 Aar foretagne For
andringer, nemlig lige fra Tiden omkring 1857, da Byen endnu
var begrænset af Voldgaderne og Volden med sine udenfor lig-
7—8 km (1 Mil) ud vest for Byen. I alle Tilfælde vil det kun
være et Tidsspørgsmaal, naar dette Vandværk bliver helt nedlagt
— og dermed er da ethvert Spor af det her omhandlede Terræns
oprindelige Udseende udslettet.
Med Hensyn til Prospekter, Fotografier og Tegninger af Ter
rænet i dets forskellige Perioder fra den ældste til den yngste
Tid, findes der flere forskellige mer eller mindre gode; jeg hen
viser til nærværende Tidsskrift „Før og Nu“, hvori det omhand
lede Terræn i smukke Planer og Billeder er optaget og behand
let, se Tidsskriftets 1. Aargang 1915, Pag. 222—223 og Pag.
232—233.
Da Terrænets første oprindelige Udseende gik tilgrunde inden
Fotografien rigtig var fremkommen, mangler der desværre Bille
der af mange smukke ejendommelige Partier, men „østre Anlæg"
giver dog endnu levende Vidnesbyrd om Udseendet af det op
rindelige Terræn — og om hvad man har skaffet sig af med.
Det er med ejendommelige Følelser og næsten uforstaaeligt at
holde den Tanke fast, at al denne gennemgribende Forandring
Paladsliot ellet.
R aadliuset.
Industriforeningens R ygning.
Mark for et Glas Punsch og 6 Skilling for et Stykke Smørrebrød
maa ansés for enormt betalt paa en Tid, da Priserne paa alle
Levnedsmidler omtrent var Totrediedel billigere end f. Eks. i
1860'erne. Forøvrigt fremgaar det af Forfatterens Bemærkninger,
at Punsch saavelsom Smørrebrød den Gang hørte til Livets Nød
vendigheder. Ogsaa heri viser sig Sædvanernes, om just ikke
Sædernes Omskiftelser. Senere hørte Punsch til Sjældenhederne;
det var næsten ikke mere sømmeligt at drikke den. Nu nød
man sin „halve Historie", sin „Mentzdorfer“, sin „Carmenade“,
sin „Sherry-Cobler" eller sin „Rom- og Cognacstoddy“ og kun
paa Skydebanen var „Madammens Punsch“ endnu i Vælten. Over
hovedet har den kgl. Skydebane mere end de fleste andre Steder
bevaret sine gamle Traditioner, og ligesom dens Bygning paa
Vesterbro hører til de allerældste dér og fra den tidligste Tid
ragede frem som en uforlignelig og mægtig Kæmpe over alle
Pygmæerne i Nabolauget; saaledes holdes her i urokkelig Hævd
Skikke og Vedtægter, angaaende hvis Ophav man maa gaa til
bage næsten til Middelalderen.
$
*
•Í»
1 Arnesens i sin Tid yndede Vaudeville „Intriguen ved Mor-
skabstheatret“ siger den gamle enarmede Sømand, af han vil
Text til omstaaende Kort over Terrainforandringerne,
Ingeniør T. A. Colding.
Et af de Arealer af Københavns gamle Voldterræn, som i de
sidste Par Menneskealdre er undergaaet de fleste Omskiftelser og
Forandringer, er vistnok det, der er begrænset af den gamle Vold
linie til den ene Side og af Raadhuspladsen-Centralbanegaarden-
St. Jørgens Sø-Ørstedsparken til den anden Side.
Da jeg har tilbragt over 25 Aar af mine Barndoms- og Ung
domsdage netop i dettes Midte — i min Faders Embedsbolig paa
Københavns \ andværk — har jeg haft de der successivt foretagne
Terrænforandringer mere direkte for Øje end vistnok Folk i Al
mindelighed.
De paa Arealet foretagne Arbejder ere ikke udførte paa een-
gang, men lidt efter lidt i Aarenes Løb. Hovedrammerne for de
skete Forandringer kan nogenlunde samles i de nedenfor anførte
4 Perioder, der imidlertid hver for sig synes mig saa indgribende
og store, at man fristes til at kalde hver for en „Omvæltning“ af
det tidligere bestaaende:
gende Grave og Glacier indtil indeværende Aar, da Boulevard
banen og alle de nye Gadeanlæg mellem Frihedsstøtten og Jar-
merstaarn var anlagte og i alt Fald delvis tagne i Brug. Ved
Siden deraf vedføjes en saavidt mulig fuldstændig Fortegnelse
over de foretagne Forandringer, ordnede i Rækkefølge efter
Aarstal.
Som det ses, er det i Virkeligheden en forbavsende Mængde
forskellige Arbejder og Ændringer, der er blevet dette Terræn
til Del. Selv for Folk, som har kendt det temmelig nøje og som
nu vil stille sig op paa et eller andet Punkt, bedst i Midten af
Arealet, for at klare for sig hvorledes dette tidligere har set ud,
eller hvor den eller den Gade eller Bygning var beliggende før
den eller den Omvæltningsperiode blev foretaget, vil dette Pro
blem være meget vanskeligt, eftersom de gamle Retningslinier
næsten alle ere udslettede, i Forbindelse med at Terrænhøjderne
næsten overalt ere bievne forandrede.
Man skulde nu tro, at efter alle disse Ændringers Udførelse
maatte Terrænet have faaet sin endelige Form; efter de aller
seneste Oplysninger synes dette imidlertid ikke at være Tilfældet.
Foruden Ændringer i Beliggenheden af flere af de paa Terrænet
vedtagne Gadeanlæg, synes der at være Rimelighed for at selve
den A'a.mle Vandværksnlads snart vil forsvinde og blive flyttet c.
er udført paa Københavns Kommunes Foranstaltning — uden væ
sentlige Indvendinger fra Bybeboernes Side —, hvorved et luftigt,
skovbevokset, idyllisk og ualmindelig smukt beliggende Parkter
ræn er bleven forvandlet til almindelige Gadepartier, selv om
disse med Tiden forsynes med store og smukke Bygninger.
I Edinbourg og fl. a. Steder har man været af en anden Op
fattelse, der har man ikke ladet Pengespørgsmaalet været det
ene afgørende.
Vovede man i sin Tid at komme med Kritik over alle disse
Masser af Ændringer og Ødelæggelser af det bestaaende, blev
man stedse afvist med den Udtalelse, at Nødvendigheden af Byens
Udvidelse førte al denne Omkalfatring med sig. At Udvidelse
tiltrængtes, kan vist alle indrømme —, men der kunde utvivlsomt
godt være taget langt mere Hensyn, og taget meget mere næn
somt paa de sjeldent skønne Partier end man har gjort.
Mangen Københavner har ærgret sig og sørget i Stilhed over
al den Ødelæggelse, man lod den gamle Byes enestaaende smukke
Omgivelser vederfares — jfr. H. V. Kaalunds bekendte Digt: „Da
de rev Voldene ned“, — men overfor de højrøstede Stemmer i
den daværende Kommunalbestyrelse turde ingen sige sin Mening
højt og tydeligt, medens en anden stor Part af Befolkningen var
uden Interesse for Sagen før Forandringerne vare foretagne.
T ivoli V arieté.
T ivolis
Facadebygninger
og
H ovedindgang m od V esterbrogade.
R estaurant „W ivel“.
H otel Term inus.
Panoptikon.
176
177