181 / 293
Tid Lokale for sluttede Selskaber, og der blev afholdt Baller og
andre selskabelige Sammenkomster for den ungdommelige Verden
fra Vesterbro, det vil sige den Verden, som ikke var saa højt
paa Straa, at den kunde tiltvinge sig Adgang til de paa den kgl.
Skydebane afholdte Piquenicks. Thi ogsaa paa Vesterbro huske
des Standsforskellen. Der var et stærkt fremtrædende Aristokrati,
som saa de andre Klasser over Hovedet, mest var det dog saa-
danne, der hentede deres Anseelse fra deres Pengeposer. Disse
fandtes navnlig blandt Slagterne, de havde baade en Konge og
en Dronning, og de vedkommende gik almindeligt under denne
Benævnelse. Hvis vi ikke tager meget fejl, var det forøvrigt
paa Bjørnsdal Og det tilstødende Terræn, at Københavnerne første
Gang nød Synet af et Wauxhall, arrangeret af en Kunstberider
Chiaring, som i Aarene 1805 og 1806 opholdt sig her i Hoved
staden. Et københavnsk Blad fra den Tid indeholder følgende
Beskrivelse af denne Forlystelse, som første Gang afholdtes i
Musik, der genlyder fra saa forskellige Kanter, maa i Begyn
delsen, som enhver let indser, opvække ret behagelige Følelser.
Naar Klokken er omtrent 11 afbrændes et smukt Fyrværkeri,
hvormed den hele Forlystelse er endt. Denne Aften blev der
ikke danset.
Da en ædel dansk Prins engang besøgte den franske Armé,
lod Generalen Tropperne manøvrere for ham i den skønneste
Orden. Da Manøvren var forbi, sagde den brave General: „Her
min Prins, har De set Krigens Behageligheder ; det er billigt at
jeg ogsaa viser Dem dens frygtelige Ubehageligheder“, og nu
førte han ham ind i Lazarettet. — Omtrent det samme maa jeg
sige til mine Læsere: De have her set en kort Beskrivelse over
Wauxhall-Behageligkeder, og mange iblandt dem længes maaske
allerede efter selv at deltage deri; det er billigt, at jeg nu og
saa viser Dem saavel Ubehagelighederne ved denne Indretning
som de Følger denne, saavelsom de mange unyttige Forlystelser,
r o t. E lfelt.
R aadhuspladsen, den nordlige D el, set fra Raadhuset,
(se B illedet ligeoverforl,
m idt i B illedet ses Dagm ar T heatret og H otel Dagm ar. H ele denne D el af Baadhuspladsen optages nu af Sporvejs-C entral-Stationen.
Begyndelsen af Juni 1806 og flere Gange gentoges i Løbet af
Sommeren:
„Dette Wauxhall er første Gang bleven aabnet i Søndags.
Man betalte 4 Mark for en Adgangsbillet, det vil sige: for at
tilfredsstille sine Øjne og sine Øren. Strax ved Indtrædelsen
kommer man ind i en temmelig stor Dansesal, der paa adskil
lige Steder er illumineret med couleurte Lamper, hvor der paa
et Galleri opførtes Musik og paa begge Siderne opvartes med
Forfriskninger. Den er oplyst med 9 Lysekroner. Fra denne
træder man ud i Haven, som i 4 lange Rader atter er oplyst
med couleurte Lamper. Ogsaa her er der Musik i forskellige
Lysthuse. De tilstedeværendes Antal var meget stort, og saavidt
man løseligt kunde skønne, var her over 800 Mennesker. Alle
disse Tilskuere sysselsatte sig med at gaa ud og ind fra Haven
i Salen og fra denne i Haven. De mange brogede Lamper mel
lem det grønne Løv, de mange smukke Damer, der klædte som
Sylphider, vandre med deres Chapeauer i dette paradisiske Halv
mørke, den Glæde og Sorgløshed, der boer i alles Ansigter, den
vi hjemsøges med og saa begærligen griber efter, maa have for
det Hele.
Indretningen selv er en svag og altfor ubetydelig Copi af det
londonske og hamborgske Wauxhall. Naar det Vesterbro’ske
skulde opfylde sin egentlige Bestemmelse, saa maatte Bygningen
og Haven idetmindste være fem Gange saa stor, som den nu er,
Haven er ikke alene ganske nylig anlagt, altsaa uden synderlig
Skygge, men den oplyste Alle er saa smal, at man ordentlig
maa trænge sig frem, Lamperne hænge saa lavt og saa tæt ved
de Gaaende, at man hvert Øjeblik maa frygte for at faa sine
Klæder fordærvede. Istedetfor Olie brændes der Tran, og denne
udbreder en ubehagelig Lugt over hele Haven. Af oplyste Par
tier, som egentlig udgøre et saadant Steds Behagelighed, findes
der altfor faa. Haven er lang nok, men meget for smal. Danse
salen, som næst Spisesalen er det eneste Værelse for Gæsterne,
er bestandigt saa opfyldt af Mennesker, at der ikke kan tænkes
noget urimeligere end at danse her. Beværtningen er yderst
dyr. Et Glas Punsch koster her — for kun at nævne det aller-
175