202 / 293
De første Troppers Afrejse, om Aftenen d. 11. Marts 1848 fra den første Banegaard
skab — havde ikke mange Aar paa Bagen. Gennem Vesterport
gik Vejen derud — som „Fædrelandet“ skriver i Datiden: „fuld
af Huller og fremragende Stene, samt saa sandet og støvet, at
den navnlig i Middagsheden er utaalelig at passere, ikke at tale
om, at Fodtøj og Klæder tilsmudses, hvilket især for Damer er
en meget stor
Ubehagelighed.“
At der skulde
blive en efter
Datidens
For
hold hel lille
Rejse fra Byen
ud til Banegaar-
den, var ikke
Meningen,
da
Skaberne af Ba
nen til Roskilde,
Bogholder i En
kekassen
Gu
stav Schram
og Sekretær Sø
ren H jorth ud
kastede de første
Planer til Jern-
baneanlæget. De
vilde føre Banen
helt ind til Byen
og anlægge Ba-
negaarden i Gyl
denløves Basti
on, hvor nu Raad-
huset ligger, og
en af deres første Embedshandlinger var at søge Audiens hos
Christian VIII for overfor Majestæten at udvikle, hvor vigtigt
det var, at Banen blev ført gennem Volden. Kongen var imid
lertid ikke stemt for denne Plan, og han ytrede som sin Me
ning, at Banegaardens Beliggenhed i Dronningens Enghave med
et Hestetræk der
fra ind til Byen
maatte være at
foretrække frem
for Anlæget i
den indskræn
kede
Bastion,
man havde ud
set sig, og „Ti
voli“, som jo
vilde blive skaa-
ret tværs over,
burde efter Kon
gens
Mening
skaanes, „da han
ikke kunde til
lade, at den
ene Entreprise
ruinerede
den
anden.“
I In
geniørkorpset,
som
egentlig
ikke havde no
get imod, at
Banen blev ført
gennem Volden,
trøstede man Di
rektionen med,
at der var givet
kongelig Ordre
til Vesterports
Ombygning,
hvorved denne
vilde blive udvidet med 2 brede Gange for Gaaende, saa at det
næppe vilde foranledige noget Tab for Jernbanen, at Stationen
kom til at ligge udenfor Voldene.
I Begyndelsen af 1845 blev „Dronningens Enghave“ ved konge
lig Resolution vederlagsfrit afstaaet til Jernbaneselskabet, og i
B aadhusbibliotekcts Sam ling.
Den første Banegaard efter det sid ste T ogs A fgang forinden N edrivningen 1864.
Togf. B onnichsen. Stationsforst., Kamm err. Joh. Jensen. Yognm str. Schou.
Yæ rkm ester B ost.
Jernbanelæ ge Dr. Tbostrup.
O verm askinm ester Busse. O verbanem ester Jabnsen
Begnskabsf. B ille. Lokom otivm str. Johnsen.
A ssistent J. V. L. Jensen.
O. Busse jun.
senere M askindirektør.
Juni 1845 blev det fastslaaet, at her skulde Banegaarden ligge.
Til Jernbaneselskabets store Skuffelse maatte Banegaardsanlæget
i Gyldenløves Bastion samt en paatænkt Hestebane til Havnen
ved Frederiksholms Kanal opgives. Endvidere blev det tilladt, at
Bygningerne i Dronningens Enghave indenfor Fæstningens De
markationslinie
maatte opføres
af let Bindings
værk i 2 Etagers
Højde, men der
var dertil knyt
tet det Forbe
hold, at Jern
baneselskabet
paa egen Bekost
ning og uden
nogen som helst
Erstatning skul
de nedrive alle
Bygninger og ud
jævne Dæmnin
gen,
hvorpaa
Banen
skulde
anlægges, hvis
Fæstningens
Tarv
krævede
det.
„Tivoli“ var
altsaa den stær
keste — hvisaar-
sag „Fædrelan
det“
skriver:
„Fornøjelsen troner i Danmark, og Hr. Agent C arsten sen er en
formaaende Mand.“
I det lavtliggende Terræn syd for Vesterbro begyndte nu Op
fyldningen til Banegaardens Anlæg. I Valby Bakke, som Banen
skulde igennem, var der Fyld nok baade til Banegaardspladsens
Anlæg og til den
høje Dæmning—
senere
kaldet
„Gamle Jernba
nevold“ — hvor
paa Banen førtes
over Vester Fæl
led. Den bety
delige Højdefor
skel mellem
Dronningens
Enghave og Val
by gjorde det
nødvendigt
at
løfte Banen ret
betydeligt, for at
ikke Jordarbej
det i Valby Bak
ke skulde antage
uoverkommelige
Dimensioner, og
endda var dette
store Stykke Ar
bejde nærved at
tage Livet af
Jernbaneselska
bet ; Pengekas
sen blev i alle
Tilfælde tømt til
Bunden.
Det Terræn,
Banegaarden op
tog, laa paa det
Sted, hvor Stampesgade støder sammen med Reventlowsgade og
derfra over til Tivoli. Mod Nord afgrænsedes Banegaardsterrænet
afHaver ogOplagspladser,
mod Syd af Tømmerpladserne ved
Kallebod Strand,ogBanegaardens Udløb, med 2 Spor til Valby,
gik i den Retning, dennuværende Sønder Boulevard angiver, og
195