205 / 293
fri-
12
ankom Majestæterne, hilste med Salut og Musik, hvorefter
Professor og Raadmand C. G. N. David holdt en Tale til Kongen og
de Indbudne, ca. to Hundrede i Tal, hvori han i sin Henvendelse til
Kongen omtalte Majestætens Fortjeneste af Jernbanens Tilblivelse
i saadanne Vendinger, at man, som „Kjobenkavnsposten” skriver,
i det mindste maatte tro, at Christian VIII var Jernbanens og
Lokomotivets Opfinder.“
Efterat Kongen „paa det huldrigste“ havde besvaret denne
Tale, tog Majestæterne Plads i en med Blomsterguirlander smyk
ket Vogn, og Toget satte sig i Bevægelse Kl. 12SA, medens Liv
jægernes Musikkorps fra en anden Vogn i Toget spillede: „Be
skærm vor Konge, store Gud!“ En halv Time forud var Loko
motivet „Odin“ afsendt som Forlober, og et Kvarter efter Fest
togets Afgang afgik Reservelokomotivet „Sjælland“ med Maskin
mester Bu s se som Fører.
Allerede paa Indviel
sesdagen havde Køben
havnerne stormet de til
Jernbanen
grænsende
Haver og Ejendomme,
og Dagen efter — Søn
dag — var der natur
ligvis stor Tilstrømning
af Publikum, som straks
den første Dag vilde
prøve det nyeste Befor
dringsmiddel. Direktio
nen havde i Forudfølelse
heraf
bekendtgjort:
„Med hvert Train kan
ikkun medfølge et ind
skrænket Antal Passa
gerer, navnlig til Mel
lemstationerne, og ingen
Billetter kunne forud-
bestilles eller abonne
res“, og Banens Materiel
slog da heller ikke til,
saa at mange maatte
blive tilbage. •
Fra første Færd gik
der daglig 3 Tog i hver
Retning mellem Køben
havn og Roskilde, fra
København Kl.
V/n,
2l/a
og lo 1/«, fra Roskilde Kl.
6
,
1
og 9 i Sommer-
maanederne; i Vinter-
maanederne Oktober—
April afgik Togene hen
holdsvis Kl.
8
V
2
, 2l/a og
IOV
2
Aften, og Kl. 7,
1
og 4 Eftm. I det første
Aar var Tilstrømningen
af rejsende saa stor, at
der foruden disse ordinære Tog maatte etableres hyppige „Eks-
tratrain“.
Farten var om Dagen
10
Minutter pr. Mil, om Aftenen
15 Minutter pr. Mil. Da Togene holdt 3—4 Minutter ved hver
af Mellemstationerne Valby, Glostrup, Kjøgevej (Taastrup) og
Hedehuus, varede Rejsen altsaa 53—71 Minutter. Billetpriserne
til Roskilde var paa
1
Plads
1
Rbd.,
2
. Plads 4 Mk.
8
p,
3
. Plads
3 Mk.
Allerede før Banens Aabning indgik det som et Led i Jern
banedirektionens Beregninger, at der maatte kunne paaregnes
en stor Trafik til Valby, Søndermarken og Frederiksberg Have,
idet Valbys Beliggenhed „med en udmærket dejlig Udsigt ud
over Indløbet til Køge Bugt og en fri skraa Plads ned imod
Havet“ antoges at ville bidrage til Udviklingen af en Lysttrafik
og til Anlæg af Sommerboliger. I Sommermaanederne var der
da ogsaa en Del Trafik til Valby med Ekstratog hver Time
Søndag Eftermiddag, men først da Søndermarken i Juni 1850
blev gjort offentlig tilgængelig, fik denne Lysttrafik et stort Op
sving, omend man ikke i en hel Sæson naaede op paa større
Tal af rejsende end senere paa en varm Sommersøndag paa
Klampenborgbanen, og en stor Part af det Søndagspublikum,
Jernbanen befordrede ud formedelst 8
p,
brugte Apostlenes Heste
paa Tilbageturen eller maaske Omnibusserne. Troligt er det, at
Publikum har erindret sig Jernbanens svigtende Evne til at
skaffe Folk hjem fra Roskilde om Aftenen. I „Flyveposten“
findes en Beskrivelse af en Søndag Aften 1847 paa Roskilde
Station ved sidste Tog, som indledes med følgende drastiske
Passus: „Dersom Direktionen ikke sørger for paa en ordentlig
Maade at faa Passagererne ind fra Roskilde, da vil den en smuk
Søndag Aften se den interimistiske Banegaard, Vognene samt
det øvrige Inventar ødelagt af den opbragte Mængde og Banens
Betjente maaske opvartes med mindre behagelige Argumenta
ad hominem“, og videre hedder det:
„Under forskellige tragikomiske Scener blev først alle Kupéer
stuvede og dernæst nogle
Kvæg- og Transportvogne
fyldte, saa at de lignede
Anchiovisdunke. Men til-
sidst var alle Ressourcer
udtømte.
Efternølerne
erklærede at ville tage
Ekstrapost paa Selska
bets Regning, og de fleste
gjorde det nok ogsaa.
Imidlertid blev Klokken
og Lokomotivet
„Kjøbenhavn“ foer af
sted under de Efterladtes
Hujen og Skrigen.“
Disse Ubehageligheder
til Trods blev Jernbanen
dog i den første Tid be
tragtet som en ny Folke-
forlystelse, som kun „Ti
voli“ kunde tage Kon
kurrencen op med. Om
det skyldes saadanne
Aarsager, at Jernbanens
Forhold til „Tivoli“ ikke
altid var præget af Nabo
venlighed, faar staa hen.
Om Naboskabet mellem
de to Institutioner, af
hvilke den anden ikke
maatte ruinere den ene,
minder et Vers af en
gammel Tivoli-Vise, om
dem som „stod udenfor“:
„Men noget ser de dog
altid,
og sommetidsens de hør’
naar de blæser rigtig
gevaldig
deroppe, hvor Jernbanen
kør!“
Den 14. Oktober 1864 blev den første Banegaard nedlagt, og
paa denne Dag blev alt Materiellet ført over Vesterbro ad et
Spor, som fra Klampenborgbanens Aabning i 1863 havde dannet
Forbindelsen mellem den gamle Station og en lille interimistisk
Klampenborg- og Nordbanestation nord for Vesterbro. Kort efter
blev Bygningerne jævnede med Jorden.
Den gamle Banegaard havde set København more sig, og den
oplevede de alvorsfulde Stunder, da Københavnerne tog Afsked
med de bortdragende Tropper, først i 1848, derefter i 1863.
Under Strid var dens Plads blevet valgt, og under Byens Mis
fornøjelse gjorde den sin Pligt paa det afsides Sted, hvor den
laa. Men Byens Centrum rykkede i Tidens Løb saa langt mod
Vest, at man 54 Aar senere med Rette kunde vælge den selv
samme Plet til Københavns tredie Hovedbanegaard.
II.
Den 27. April 1856 var Jernbanen mellem København og Ros
kilde blevet forlænget til Korsør, og med den voksende Trafik
blev det første Banegaardsanlæg for lille, men først Anlæget af
| Klampenborgbanen (aabnet 22. Juli 1863) og Nordbanen (til Lyngby
F rihedsstøttens N edtagelse (1909) i A nledning af, at Tunellen fra den nye (3die) Banegaard
skulde føres under Støtten over til T erræ net ligeoverfor, for at T ogene ad Nord- og Kyst
banen derfra kunde føres til Ø stbanegaarden (se B illed et Side 137).
198