203 / 293
WWmrr r
;>js
J |p p « $ k \ j i l
f
• j in
'■.^ ^e.A£iWHjQflHC**«■f’j Q***r*rß
gr*
» rr?T rr ry;gn* f r
5
jfJ *fs«SugM -f r r
f r
f>**»*,f|| r ■$£|pj
X/U/
1
.
O verarkitekt P rofessor H. W encks første Projekt til H ovedbanegaarden (Facade m od N ordi, som blev for dyrt, o g derfor ikke blev ben yttet, da R igsdagen
ikke vilde bevilge den fornødne Sum dertil.
videre gennem Valby Bakke i den Gennemskæring, som nu i en
uddybet og udvidet Skikkelse benyttes af Togene fra Kjøbenhavns
tredie Banegaard. Banegaardens Areal var ca. 7 ha og Spo
renes Længde ca. 4 km. For Fodgængere var Ad
gangen til Banegaarden ret ud for Frihedsstøtten,
hvorfra en Spadseresti mellem
2
Portnerhuse i
Alléen paa Vesterbro, førte lige ned imod
Stationsbygningens store Trappe, ca. 200 m
syd for Frihedsstøtten. Bygningen var op
ført af Bindingsværk og beklædt med Træ.
Den ca. 3 m høje, stærkt fremspringende
Trappe, der førte op til Bygningens
6
Indgangsdøre, fiankeredes af
2
firkan
tede Taarne. Bygningen, hvis Facade
var ca. 58 m. lang, rnaalte ca. 10 m. i
Dybden og havde 3 Fag i østre,
8
Fag
i den vestre Ende. Fra Trappen kom
man ind i en Vestibule med Billetkon
torer til begge Sider, og imellem Vente
salen og Kontorerne for Jernbanen og
Postvæsenet førte en Passage ud til Per
ronen. Over Perronen og de
2
Spor, som
løb nærmest den, var bygget en Hal af Træ,
som i den østre Ende over imod Tivoli naaede
et Stykke udenfor Hovedbygningen. Hallen ind
tog et Fladerum af ca. 810 m2.
For Vognfærdsel laa Adgangsvejen til Stationen
omtrent dér, hvor nu Reventlowsgade ligger
Lidt til Siden for Hovedbygningen, men nær-
O verarkitekt P rofessor H. W enck.
mere Vesterbro og tæt op til Tivolis Hegn og den gamle Bazar,
laa den Vognremise, hvori Jernbanen stillede Personvognene hen
for at beskytte dem mod Vejrliget, naar de ikke var i Brug.
Denne Bygning var bygget som en Tolvkant; i dens Indre var
der en Drejeskive i Midten, hvorfra Vognene kunde
skydes ind paa de 12 Stikspor, den rummede. Byg
ningen, der stod udenfor Opfyldningen, var op
ført paa et højt, muret Fundament, omtrent i
Banegaardsterrænets Højde, af Bindingsværk
med en stor Lyskasse paa Taget.
Længere mod Syd, paa den anden Side
Sporene, ned mod Tømmerpladserne og
Tømmergraven, laa Lokomotivremisen og
Værkstedsbygningen, og Vest derfor, op
til „Enighedsværn“, laa Varehuset.
Den
20
. Maj 1847 var Baneanlæget saa
vidt færdigt, at Lokomotivet „Odin“,
ført af afdøde Overmaskinmester Busse,
kunde befare Strækningen mellem Kø
benhavn og Roskilde. Denne vigtige
Begivenhed refereres i „Fædrelandet“ i
følgende lille Notits: „Det første Loko
motiv afgik endelig herfra
8
V
2
i Morges
og er i det mindste lykkelig passeret Valby
Bakke.“
En straalende hed Sommerdag den 26. Juni
1847, blev Jernbanen aabnet i Majestæternes
Nærværelse. Af økonomiske Grunde var Bane-
gaardsbygningen endnu ikke fuldført — den blev
først færdig ved Nytaar 1848 — og indtil da maatte man
tage til Takke med Varehuset paa den anden
Side Sporene. Paa Indvielsesdagen var Varehuset dekoreret med
Grønt og Flag, og her foregik Højtidelighedens første Afdeling.
Samme Projekts Facade m od Syd.
196