207 / 293
1. Oktober 1863, til Helsingør 9. Juni 1864) bragte Fart i Spørgs-
maalet om Anlæg af en ny Banegaard.
Da Klampenborgbanen blev aabnet, blev der anlagt en lille
Station omtrent paa det Sted, hvor Nordbanestationen nu ligger,
og herfra udgik i den første Tid ogsaa Nordbanens Tog. For
første Gang fik Vesterbro Lejlighed til at gøre Bekendtskab med
de Ulemper, som Togenes Kørsel over Gaden ved Frihedsstøtten
kunde forvolde, idet der fra den gamle Station syd for Vesterbro
blev anlagt et Spor, som i en stor Bue førtes omtrent fra det
nuværende Halmtorv Plads over Jernbanevej (Reventlowsgade),
øst om Frihedsstøtten til Terrænet Nord for Vesterbro. Dette
var imidlertid kun en interimistisk Foranstaltning.
Overvejelserne om, hvorledes Forbindelsen mellem Vestbanen
og Banerne mod Nord skulde iværksættes, havde mange Stadier,
og paa et vist Tidspunkt stod Sagen saaledes, at en ny fælles
Station skulde anlægges paa Fæstningsglaciset mellem Nørreport
og Ladegaardsvejen, i hvilket Fald alle Vestbanetogene skulde
føres over Vesterbro og alle Nordbanetogene over Nørrebro til
Trianglen og videre til Hellerup. Herover geraadede alle Autori
teter i stort Oprør; Fæstningsautoriteterne kunde ikke tilstede
hverken Dæmningsanlæg eller Udgravninger udenfor Voldene,
hvorved Banen kunde føres over eller under Vesterbro og Nørre
bro, og Kommunen vilde ikke høre Tale om Niveauskæringer.
I Betænkningen fra en paa Regeringens Initiativ nedsat Komité
(1861) udtaler saaledes Kommunalbestyrelsens Repræsentanter
om den betydelige Trafik paa Broerne: „Vi skulle blot i saa
Henseende henlede Tanken dels paa de næsten sluttede Rækker
af Vogne, som ikke sjældent ses at passere Vesterbros samt Nørre
bros Hovedgade til og fra Staden, dels paa Ligtog, som daglig
passere Nørrebro, dels paa den Mængde Mennesker, som uaflade
lig vandre ud og ind af Porten, undertiden i saa tætte Masser,
at kun faa Stæder vil kunne paavise Magen dertil, og vi tro, at
det vil staa klart for enhver, at Færdselen paa disse Broer alle
rede nu for Tiden har et saa betydeligt Omfang, og, for hele
Hovedstadens Forretningsliv saa stor Betydning, at man ikke
uden i høj Grad at krænke det bestaaendes gode Ret kunde
standse den paa. en saa gennemgribende Maade, som Broens
Overskæring i Niveau af en Jernbane vilde være.“ „Vi maa“ —
hedder det videre — „paa det mest indstændige andrage paa,
at en saadan Tilladelse ikke gives Jernbaneselskabet; thi de
Fordele, som bemeldte Jernbane vilde komme til at yde Staden,
vilde efter vor fulde Overbevisning ikke paa nogen Maade kunne
opveje den Skade, som Banen, saaledes lagt, vil afstedkomme i
Nutid og Fremtid, selv om det vedtoges, at Trafikken paa Vester
bros og Nørrebros Hovedgader kun skulde standses 6 a 8 Gange
af ankommende og afgaaende Banetog.“
Ogsaa under den Forudsætning, at Banegaarden skulde for
blive paa sin gamle Plads, et af Sagens senere Stadier, vilde en
Skæring af Vesterbro være en Nødvendighed, idet Nordbane
togene jo maatte den Vej over.
Vanskeligheden ved at finde en Udvej beroede som man vil
forstaa navnlig derpaa, at Opretholdelsen af den gamle Banes
Udløb forbi Valby stadig betragtedes som en given Forudsæt
ning; baade tekniske og økonomiske Hensyn stillede sig dengang
i Vejen for at føre Baneforbindelsen und er Vesterbro.
Den voksende Uvilje mod Niveauoverskæringen, som næredes
ikke alene i Kommunalbestyrelsen, men ogsaa i den offentlige
Mening, gav imidlertid Jernbaneselskabet Anledning til at gen
optage en ældre Plan om i Forbindelse med en fælles Banegaard
nord for Vesterbro at anlægge en helt ny Banelinie for Korsør-
togene fra Nordbanens Udløb ved Ladegaarden nord- og vestom
Frederiksberg til Vigerslev; denne Plan blev den endelige, og
den stadfæstedes ved Lov af 13. Marts 1863.
Til den nye Hovedbanegaard erhvervedes ved Overenskomst
med Københavns Kommune de Kommunen tilhørende Arealer,
dels mellem den daværende Farimagsvej og Fæstningsværkerne
samt Vesterbrogade, dels mellem Farimagsvejen, St. Jørgens Sø
og Vandværkets Filtre, ialt ca.
6,9
ha for en samlet Sum af ca.
65,000 Rbd. med Tilbagekøbsret for Kommunen til en Pris af
40 Skilling pr. □ Alen. Kommunen indvilgede endvidere i, at
Farimagsvejen blev nedlagt og erstattet med en ny Vej fra
Vesterbro langs Vandværket til Ladegaardsdæmningen, den se-
- c
\
\ V T I
S
11
v
ar .i
ir '
■
4, ,j
A
K'
i •*
,
»'
ri
'
.
.
4
..
r
| „
:
'¡i i
»
*
’
.’
C
$ V
t '
1
.m';
•jr
f
..*
V»
M
4
*/
r.*
’
f
^ .<*
1
<
•
liV ***
V
« 4
4
f
[
P
-
V
*
l
L ) i ' I S
i
•T 4-, 4 i l t , i UC'jl. ;»
.lap
m*
■røm*
mm
Mi. v .
fl«- #Bl\ \
s»i n i \ v
Jttty.m
i>Wi • m m \
.
:811 -A..
■Hk
•'
* \
F ot. E aadhnsforyalteren.
Hallerne i den ny (3die) H ovedbanegaard under O pførelse 1909.
200