211 / 293
begge Sider og Rejsegodsskranken ligefor. Her tog Dragerne
imod Køllerterne og raabte, saa det kunde hores ind i Kontoret
f. Eks. de for mange uforstaaelige Ord: Eet —* Hillerød — med
H — een! Det betød eet Stykke Rejsegods til Hillerød — ikke
Lillerod, hvormed talrige Forvekslinger opstod — een Billet.
(Nordbanetogene udgik oprindelig fra Hovedstationen). Her kunde
til Tider herske stor 'Travlhed og megen A lar» med al den
Raaben.
I søndre Ende af Bygningen var I. Kl. Ventesal, der ogsaa be
nyttedes af Hoffet, i hvilket Fald den var afspærret for andre
dødelige, II. Kl. Ventesal med et mægtigt Danmarkskort paa Væg
gen med indlagte Jernbanelinier og Slatlønsnavn© samt Restaura
tionen ; som Dørvogter stod her i mange, mange Aar Portner
O le L a r sen , i sin Alderdom en af de sidste fra den første
Bamegaard. — I den nordre Ende var III. Kl. Ventesal og Sta-
tionskontorerne samt det store Telegrafkontor, hvor, efterhaanden
som nye Baner aabnedes, Traadene knyttedes mellem Sjællands
større Havnebyer.
Hallen, der spændte over 4 Spor, som forenedes i Drejeskiven
helt oppe ved Jerngitteret ud imod Vesterbrogade, var 26 m
bred. og dens Buer rakte 17 m til Vejrs. Hele Bygningen optog
et Grundfladeareal paa ca. 5700 m2, deraf Hallen 2800 m2. Ovre
paa dens anden Side var Ankomstperronen og de dertil hørende
ret primitive Lokaliteter ud imod den store Droske-Holdeplads
samt den kongelige Ventesal, hvor Christian IX utallige Gange
har modtaget sine fyrstelige Gæster.
Der var megen Festivitas over „Ankomstsiden“, naar Ruslands
Kejser, Prinsen af Wales eller andre fyrstelige Personer blev
„officielt“ modtaget. Fra Ballustraden ovenover hang store Flag,
Dannebrog Side om Side med den fremmede Nations Farver,
grønne Planter var stillet frem og Æreskompagni opmarcheret
med Livgardens Musikkorps paa Fløjen. Naar Ekstratoget, for
spændt med 2 flagsmykkede Lokomotiver, langsomt rullede op i
Hallen, aabnedes Dørene til den kongelige Ventesal, og ud traadte
den gamle Konge i Spidsen for Kongefamilien med Følge, me
dens Ruslands eller en anden Nationalmelodi gav Genlyd under
Buerne. Naar Kong Christian og hans Gæst havde passeret
Æreskompagniet, var der Kur i Ventesalen og lidt efter kørte
Guldkareten frem, Majestæterne tog Plads, og Gardehusarregi
mentet sluttede op som Eskorte gennem Flagalléen ud til Friheds
støtten.
Saa megen Højtid var kun undtagelsesvis forbeholdt den lille
Klampenborgstation, som senere blev til Nordbanegaard for
Togene til Helsingør. Indtil Hovedbanegaardsbygningen var fær
dig, afgik Togene til Klampenborg, Lyngby og Helsingør fra den
dengang ganske lille Station ud imod Ny Farimagsvej, som Arki
tekt Tvede havde bygget. Adgangen til denne Station skete
baade fra Vester- og Nørrebro, fra Byen navnlig ad den for
Fodgamgere anlagte Bro udfor Teglgaardsstræde. Da Hoved
stationen var fuldført, henlagdes Nordbanetogene samt i Vinter-
halvaaret tillige Klampenborgtogene til denne, og Klampenborg-
stationen holdtes lukket om Vinteren.
Ved Stationens Østside, ud imod Ny Farimagsvej, laa end
videre en stor Vognremise, imellem Hovedstationen og Klampen-
borgstationen, og mellem Bygningerne var opført en høj Mur, i
hvis Reklamefelter Tjiiders Insektpulvermand med Sprøjten og
Fluerne har spillet en fremtrædende Rolle.
I Vestsiden af Banegaardsterrænet opførtes samtidig den røde
Kontorbygning, som vendte Gavlen imod Vesterbro og afgræn
sede Pladsen foran Ankomstsiden, og bag denne laa Varehuset,
hvortil Tilkørslen skete fra den tilbageblevne Stump af GI.
Farimagsvej. Langs Svineryggen, nord for Vandværksbassinerne,
blev Jernbaneværkstederne og Lokomotivremiserne anlagt, og her
ovre boede Overmaskinmesteren; længst ude, dér hvor en ny
Gangbro førte over Sporene som Forbindelse mellem Svineryggen
og Ladegaardsvejen, byggedes en tolvkantet Vognremise, Mage
til den, der stod ovre ved Tivoli i den første Banegaards Dage.
Ladegaardsvejen blev paa Stykket mellem Peblingesøen og St.
Jørgens Sø udvidet, og ved Opfyldning tilvejebragtes et for Da
tidens Jernbanetrafik passende bredt Udløb for Nordbane- og
Vestbanetogene.
I Tiden indtil 1870 skete der ikke andre væsentlige Foran
dringer paa Banegaardens Terræn end Opførelsen af Driftsinspektør-
og Stationsforstanderboligen lige for Frihedsstøtten og Toldpak
204