S_FørOgNu_1919

Havnetogenes Korsel over Vesterbrogade vil endnu være i

frisk Minde. Naar Togene var standsede ved Jernbanens Gitter,

kom en Jernbanemand til Syne — man vil nmaske endda erindre,

at det i adskillige Aar var en af Banernes Invalider med kun

een Arm — som skruede to Lygter til Vejrs, en paa hver Side af

Frihedsstøtten, som Tegn til at Færdselen skulde standse, hvorefter

han med rødt Flag i Haanden gik foran det kimende Lokomotiv,

hvis lange Hale af Vogne spærrede Gaden i nogle Minutter til

stor Ærgrelse for de ventende, — Mange Aar senere var det

Brandvæsenets Indlæsningsprøver med Sprøjterne, som paa dette

Sted tiltrak sig Opmærksomheden.

Alt eftersom det blev aabenbart, at en fuldstændig Forandring

af hele Banegaardsordningen var en Nødvendighed, blev de Ud

videlser, man maatte skride til, af niere provisorisk Karakter,

hvilket navnlig de i 1887 fuldførte Arbejder vidnede om. Hoved-

banegaarden forsynedes med en Tilbygning af Bindingsværk som

Udvidelse af Vestibulen imod Vester Farimagsgade, og Bygningen

tabte i arkitektonisk Henseende adskilligt derved.

staa klart for alle, hvem der virkelig skal paa Landet og hvem

der kun skal gøre en 25-Øres-Tur ad Skoven til. De sidste kan

derfor lige saa godt holde sig til Dampsporvognen“. Naar For

fatteren slet ikke tænker paa Muligheden af Forveksling med

hjemvendende Bakkegæster, er det med god Føje. Den mere

livlige Del af Dyrehavsbakkens glade Gæster, som i løftet Stem

ning vendte tilbage Søndag Aften med sidste Ekstratog eller —

endnu bedre — med første Morgentog, var alle Dage noget helt

for sig. Naar Togene kom ind, og de høje Vogne under stor

Spektakkel og til Tudehornenes falske Toner tømtes for deres i

mere end een Forstand levende Last, var det bedst ikke at

stille sig paa tværs.

Dampsporvognens Nedlæggelse gjorde ikke Tilstandene bedre

paa Klampenborgstationen, men da Kystbanen og Østerbro Station

blev aabnet (2. August 1897), indtraadte en Lettelse, og da ende

lig de elektriske Sporveje spændte deres Net helt ud til Klam-

penborg, saa’ man ikke mere det mægtige Tilløb til Klampen

borgstationen som i Firserne og Halvfemsernes første Halvdel.

es’-

i r

l i

/.; . lir.

'py?

t v

1 B S U

I i l

al A:

2>j:.

i ■:

-'*'•£*

■ !

A r'

Æ".

V > . .

lÉfi

■,vr%

i - «

■

-jJk.

i r

# -

|r«| *i!

AVA

■ I

i:’i1■ i ¡¿C* ,

■ . •

i TT/.*

/ V*

■r'TT'lZs&A

tf,/

/- '/ / V

ifflP!!

[»Bl

TIR

'W-

a r t u f iui|

a s

i e i v æ

H A - v.

i i i f a

M-,

O riginalen tilh . M useum sinspektør H intze.

H ovedbygningen i P. W. H intzes Gartneri paa V esterbro (Nr. II) ved Enden af de sm aa A lleer.

Ejendom m en laa, hvor H elgolandsgade senere anlagdes. B ygn ingen til højre paa B illed et tilh ørte en anden Ejendom (M ølle B akken), paa dens P lads ligger nu det

v estlig e H jørne af H elgolandsgade.

Nu henlagdes Nordbanetogene til den oprindelige Klampen-

borgstation, som ogsaa tik en Udvidelse af provisorisk Karakter;

den kom derefter til at hedde Nordbanegaarden.

De paa den Maade husvilde Klampenborgtog flyttede til den

nye Klampenborgstation — ogsaa Bindingsværk — ved Gylden

løvesgade. Paa ny maatte den første Trappe-Viadukt forlænges,

og dens Trappeparti mod Gyldenløvesgade blev vendt.

For Persontrafikkens Vedkommende var der nu gennemført en

fuldstændig Deling af Vestbane-, Nordbane- og Klampenborg-

Trafikken. Men det kneb alligevel alle 3 Steder at overkomme

at besørge de mange rejsende, og ikke mindst paa Klampenborg

stationen paa Sommersøndage, naar 25—30,000 Mennesker eks

pederedes af Sted med Tog hvert Kvarter.

„Klampenborg-Stationen er ikke til at vokse i, og dens Arki

tektur er ikke dominerende i nogen Maade“ skrev „Til. Tid.“ om

den — „1. og 2. Kl.s Ventesal er tilsammen som en almindelig

borgerlig Spisestue, og Bindingsværkstilen minder om Bistader

eller Stærkasser“. Men een Fordel var der dog, hvorom „111.

Tid.“ skriver: „Nu kan man se, hvem der skal med Nordbanen

eller kun til Charlottenlund, thi paa Klampenborgstationen

(o: den tidligere), var der stadigt og højst konfunderende Ma

skepi mellem de to Linier, men fremtidig vil det komme til at

Imellem Nordbanegaarden og Klampenborgstationen blev ende

lig den lille Station for Holtetogene aabnet den 1. Maj 1900,

men da var Rømningen af Banegaarden allerede begyndt, idet

den nye Godsbanegaard var taget i Brug i 1901. I 1904 ved

toges Loven om at bygge en helt ny Banegaard, og da denne

var fuldført, blev Københavns anden Hovedbanegaard nedlagt

som saadan. Det sidste Tog afgik derfra den 30. Novbr. 1911

Kl. 1220 om Aftenen, et Kvarter forsinket, fordi saa mange

vilde gøre den sidste Tur med fra den gamle Banegaard. For

denne ene Gang lod man det „lydløse“ Afgangssignal hvile —

med et rungende Slag paa den store Stationsklokke blev der

givet Afgang til Toget, som .under Hurraraab satte i Gang, og

i samme Øjeblik dundrede 2 Knaldsignaler under Lokomotivets

Iljul, medens Tilskuerne steg ned i Sporet for at se de to røde

Lys og de to grønne paa den sidste Vogn — Togindstillings

signalet !

Nu stod altsaa Herholdts smukke Toghal tom; Aar i Forvejen

havde den allerede mistet noget af sin Skønhed derved, at Ru

derne i Taget var blevet dækkede med Tagpap, fordi man ikke

vilde ofre Glas paa den. Ventesalen blev en Overgang benyttet

til Varmestue for subsistensløse Personer. Duerne, som i Hun

dredvis havde deres Reder under Hallen, mistede deres Ernæ-

208